Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Turkestan - Turkestan (Asret) - Turkistan - Turkmener - Turkmenistan - Turkologi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Afgrænsning har Begrebet dog aldrig faaet, eller rettere
det mellem det kaspiske Hav og Mongoliet
liggende uhyre Omraade, hvortil Navnet T. er
knyttet, har ved nærmere Kendskab vist sig
hverken i geografisk eller historisk Henseende
at udgøre en Enhed, som man kan give en enkelt
Betegnelse. Derfor har Begrebet T. spaltet sig
i 1) det vestlige T., der omfatter
Hovedmassen af Turan (s. d.) samt dettes østlige
Grænsebjergegne fra Pamir til Alatau og
Tarbagatai, samt i 2) Østturkestan (s. d.)
mellem Kwenlyn i S., Pamir i V. og Tianshan i
N. — Endelig maa 3) nævnes det tidligere
russiske Generalguvernement T., der
omfatter Provinserne Semirjetshensk, Ferghana,
Samarkand, Sir darja og Transkaspien, til
hvilke henvises. 4) Sovjetrepublikken T.,
omfattende den største Del af Landskabet Turan, 1478453
km2 med (1920) 7202 Indb., hvori dog ikke er
indbefattet den kvindelige Befolkning i Buchara
og Chiva.
(H. P. S.). M. V.
Turkestan, Asret, By i den kirgisiske
Sovjetrepublik i Mellemasien, Provins Sir
darja, ligger 220 km NV. f. Tashkent i en
velvandet Oase mellem Floden Sir darja og
Bjergkæden Karatau. (1920) 14574 Indbyggere. T.
ligger ved Jernbanen fra Tashkent til Orenburg
og har flere Moskeer, hvoriblandt den berømte
Asret Jassavi med en 32 m høj Kuppel og den
hellige Jassavi’s Grav, der er et besøgt
Valfartssted. 1864 blev T. erobret af Russerne, der
har bygget et Citadel.
(H. P. S.). N. H. J.
Turkistan, se Turkestan.
Turkmener, Turkomaner, Tyrkmener,
Truchmener, Gruppe af Stammer i det
vestlige Turan og tilstødende Egne af Persien
og Afghanistan, hører sproglig sammen og
udgør i denne Henseende en Gren af den store
tyrkiske Folkestamme. Navnet T. betyder ifølge
Våmbéry »Tyrkerheden« eller »Tyrkerne i
egentlig Forstand«, og det optræder først hen
i Middelalderen. Sprogligt og antropologisk
staar de nærmest ved Usbegerne og de
lilleasiatiske Tyrker, derimod Kirgiserne lidt
fjernere. Den oprindelige mongoloide Racetype er
ved den Blodblanding, der er en Følge af
deres hyppige Røvertog paa persisk Grund,
efterhaanden blevet stærkt udvisket, og navnlig
hos de sydlige Stammer træffes Folk af helt
eransk Udseende. T. deles økonomisk i
Nomader og Agerbrugere. Skellet mellem disse to
Kategorier er ikke meget fast. Medlemmer af
samme Stamme kan være Nomader eller
Agerdyrkere eller begge Dele, idet de om Vinteren
samt i Saa- og Høsttiderne er bosiddende i
Oaserne, medens de i den øvrige Del af Aaret
drager om paa Steppen med deres Hjorde.
Endelig kan en Mand, der har været Nomade,
gaa over til at blive Agerdyrker, hvis han af en
elier anden Grund mister sin Hjord, og man
har ogsaa Eksempler paa, at en Agerbruger er
gaaet over til Nomadelivet, der af dem alle
betragtes som den mest tillokkende Levevis. I
alt udgør T. formodentlig c. 1 Mill. Mennesker.
De vigtigste Stammer er følgende:
Tschaudurerne mellem Chiva og det kaspiske Hav,
Jomuterne ved dettes sydlige Bred og i det
sydvestlige Chiva, Gøklerne i det nordlige
Persien mellem Gørgen- og Etrek-Floderne,
Tekkerne i Kubbet-Dagh og ved nedre
Murghab, Sarykerne ved mellemste
Murghab, Salorerne omkring Merv og i
det nordlige Persien og Ersarierne ved
Amu-Darjas mellemste Løb. Disse Stammer
deles atter i Grupper og i Klasser, der
hyppigst har indbyrdes Stridigheder. Deres
Stammehøvding (Chan) og Øvrighed
(Aksakal, »Hvidskæg«) vælges, men kun den
stærke Personlighed formaar at skaffe sig
Lydighed og Magt. Den individuelle Frihed er
overmaade stor, og den enkelte har kun
Respekt for den stærkere samt for den urgamle
indpodede Sædvaneret, der har større Magt
over Sindene end den sunnitiske
Muhammedanisme, hvortil T. af Navn bekender sig. Dragten
er omtrent ens for begge Køn og bestaar
hovedsagelig af en lang, vid Kappe eller Kjole
af Silke eller andet Tøj efter Rang og Formue;
Hovedbeklædningen er for Mændenes
Vedkommende en høj Lammeskindshue, som af
Kvinderne erstattes med et Sjal, der vikles om
Hovedet. Boligen er Filtteltet eller Jurten, i
hvilket Kvinden er den styrende. Til Trods for,
at hendes Stilling er forholdsvis anset og socialt
vigtig, er Polygami og Brudekøb herskende, og
Ægteskabet løses ret vilkaarlig. Under de
nuværende ordnede Forhold under russisk
Regimente er den agerbrugende Del af T. i jævn
Fremvækst; men tidligere, da Stammerne laa
i stadig indbyrdes Fejde, var Røveri og
Udplyndring af Oasebeboerne og af Karavanerne en
taalt og almindelig Erhvervskilde for de
turkmenske Rytternomader. Jævnsides den af dette
Liv opelskede personlige Raahed gaar dog
mange tiltalende Træk som Gæstfrihed,
Ordholdenhed og et vist Maadehold i Nydelser. En
historisk Rolle har T. aldrig spillet, naar
bortses fra deres Angreb og Plyndringstog i
Persien i det 11. og de følgende Aarhundreder.
Efter Anlæggelsen af Byen Krasnovodsk 1868 er
T. lidt efter lidt komne under russisk
Herredømme og har derved for lange Tider mistet
al politisk Betydning. De danner nu en
væsentlig Bestanddel af Befolkningen i den
turkmenske Republik inden for U. S. S. R. (Litt.:
Stein, »Die Turkmenen« i »Petermanns
Mitteilungen«, 26. Bd [Gotha 1880]; Venjukov,
»Die russisch-asiatischen Grenzlande« [Leipzig
1874]; F. Hellwald, »Centralasien« [Leipzig
1880]; Weil, La Turkménie et les Turkmènes
[Paris 1880]; H. Vambéry, »Das
Türkenvolk« [Leipzig 1885]; Samme, The Turkomans
between the Caspian and Merv, Journal of the
Anthropological Institute [London 1880]; C.
Schoultz, »Transkaspien«, Finsk Tidsskrift
[Helsingfors 1890]).
(H. P. S.). K. B-S.
Turkmenistan, Sovjetrepublik i
Centralasien, oprettet 1924, mellem det kaspiske Hav
og Amu Darja, svarer til den sydlige Del af
den tidligere transkaspiske Provins. Hovedstad
er Leninsk (forhen Tshardshni) ved Amu Darja.
M. V.
Turkologi, Videnskaben om alt, hvad der
vedrører Tyrkerne, de mange forskellige
tyrkisk-tatariske Folk og Sprog, deres Historie,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
