- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXIII: T—Tysk frisindede Parti /
933

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Turner, Herbert Hall - Turner, Joseph Mailord William

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Epoken i Solpletvariationen. Han har udg.: George
Knott, Observations of twenty-three variable
stars
(London 1899) og C. E. Peek, Observations
of variable stars
(smst. 1904), ledet
Bearbejdelsen af Pogson’s og Baxendell’s Observationer
af foranderlige Stjerner, haft Overopsynet
med Reduktion af de i Rom (Zone 55° til 64°)
tagne fotografiske Pladers Udmaaling og deres
Publikation. Af hans andre Publikationer
nævnes: Modern Astronomy (London 1901),
Astronomical Discovery (smst. 1905), A voyage in
Space
(2. Udgave 1925), The great star map
(1912). Han var en af Hovedredaktørerne for
History of the Royal Astronomical Society
1820—1920
(1923). 1888—97 var T. Medredaktør af
The Observatory og er fremdeles Medarbejder
i Tidsskriftet. 1903—05 var han Præsident, for
Royal Astronomical Society og er siden 1897
Medlem af Royal Society.
J. Fr. S.

Turner [tə.nə], Joseph Mailord
William
, engelsk Maler, f. 23. Apr. 1775 i London,
d. 19. Decbr 1851 smst. (Chelsea). T. viste
meget tidlig store kunstneriske Anlæg; gennem
Vennen Girtin
vaktes hans
Interesse for
Akvarelkunsten,
og den Ret,
han erhvervede
til at kopiere
Dr. Monro’s
Tegninger,
skaffede den fattige
unge Maler
kunstnerisk og
økonomisk
Udbytte; Rejser
rundt om i
England for at tage
topografiske
Skitser af
skønne Egne til
Brug for
Illustrationsværker og lignende gjorde ham
fortrolig med sit Fædrelands Natur. 1789 kom han
til Royal Academy, udstillede sit første Arbejde
næste Aar; 1802 blev han Medlem af, 1807
Professor i Perspektiv ved Royal Academy. T. holdt
dog snart op med sine Forelæsninger; tung og
sky i Sind, yderst ekstravagant og Særling i
Vaner levede han i sin Manddom og Alderdom
— fraset Udenlandsrejserne — en Art
Eneboerliv og døde, trods al Glansen om hans
Kunstnernavn, halvt ukendt, under et foregivet Navn,
i en skummel Bolig i Chelsea (medens hans
egen Bolig i Queen Anne Street, hvor han
havde et Galleri til Udstilling af sine Værker, stod
tom og hans Husholderske troede, han var
udenlands); fra 1819 havde han tre Gange
besøgt Italien. Han efterlod sig — økonomisk
interesseret og nærsom som han var — en
meget stor Formue, der bl. a. kom Kunstinstitutter
til gode; National Gallery fik saaledes c.
hundrede Oliemalerier af T. og mange Tusinder af
hans Akvareller, Tegninger o. l. I alt havde han
udstillet paa Royal Academy 1790—1850 godt
halvtredie Hundrede Malerier. I den første Tid
(til c. 1802) var Vandfarvekunsten hans

J. M. W. Turner.
J. M. W. Turner.


vigtigste Udtryksmiddel, og, naar han malede i Olie,
var det i klassisk Wilson’sk Stil; stærkt og
stadig droges han hen imod Cl. Lorrain (efter
T.’s Bestemmelse skulde to af hans egne
Malerier hænge Side om Side med Cl. Lorrain’s i
National Gallery); efterhaanden tilegnede han
sig mere personlig national Stil; i denne hans
realistiske Periode med den omhyggelige
Udførelse og glansfulde Kolorit, c. 1802 til c. 1830,
falder mange af hans betydeligste og mindst
omstridte Værker. T.’s Kunst var dog alt andet
end en realistisk Naturefterlignelse, men en
Erindringens Kunst, bygget op paa hastige, men
glimrende sete Skitser. Han blev efterhaanden
en Lysets Maler, en fantasifuld
Farvesymfoniker, der malede Naturen, mindre som han saa
den, end som han ønskede at se den. Og i den
sidste Snes Leveaar kunde han ved Siden af
det geniale, det fuldendt skønne i Lysfylde,
Pragt, Rytme og Skønhed male Værker saa
gaadefulde og Lysvirkninger saa forbløffende
naturstridige, at denne Malerkunstens
Pyrotekniker kunde synes en desperat Mand. T.’s
Landskaber har ofte Navne (antikke, historiske etc.)
efter Staffagen, der spiller en fremtrædende, til
Tider endog herskende Rolle, og som ofte kan
trætte med de mange Enkeltheder;
Emnekredsen i hans vældige Produktion er stor og fra
mange Lande: venetianske Prospekter, engelske
Havne, franske Byer, storslaaede
Alpelandskaber, Visioner fra Karthago (T. er
»Malerkunstens Flaubert«), tænkt eller virkelig Arkitektur,
mægtige Katedraler, men dog særlig Havet med
Lyset, Luften og Skyerne over sig. Blandt hans
Oliemalerier kan fremhæves fra National
Gallery
: »Nelson’s Død ved Trafalgar« (1808), »Bay
of Baiæ« (1823), »Child Harold’s Pilgrimage«
(1832), »Fighting Téméraire« (1839), »Maleren
Wilkie’s Begravelse paa Havet« (1842),
»Approach to Venice« (1843 »en Symfoni i Guld«) og
»The great Western Railway« (1844, med det
frembrusende Lokomotiv). Er T. næppe
betydeligere som Akvarellist, er hans Teknik dog
sikrere i dette Medium. Det er da ogsaa især
hans Vandfarvebilleder (hvis Antal er legio:
»Djævlebroen« [1804], »Mer de glace« [1804],
Suiterne »Rivers of England«, »Ports of
England« etc.), der har gjort ham berømt.
Navnkundig er ogsaa hans Samling brune Skitser
»Liber Studiorum«, paabegyndte c. 1807—08 som
Grundlag for et Pragtværk i Stik (mest
mezzotinto) af ham selv og Fæller (ny Udgave 1904)
i Lighed med Lorrain’s »Liber veritatis«. T. har
ogsaa været meget virksom som Illustrator (til
W. Scott, Byron o. m. a.). Londons Museum
rummer foruden c. 250 Oliemalerier og
Akvareller i Mængdevis c. 1900O Tegninger af T.
Omsider, c. 1910, er Hovedmassen af T.’s
Værker blevet samlet i et særligt T.-Galleri, som
Tilbygning til Tate-Galleriet. Paa den engelske
Udstilling 1918 i Kbhvn saas fem Billeder af T.
Har der end efter Ruskin’s overstrømmende
Ros kunnet følge nogen Kølighed over for
T.’s gaadefulde Kunstner skikkelse, saa staar
hans Kunstnernavn dog urokkeligt som et af
Englands største. I sin Farve- og
Lyseksperimenteren har han vist Vej mod nyere
Tiders Bestræbelser (Impressionismen etc.).

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Nov 22 16:05:08 2021 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/23/0941.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free