- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXIII: T—Tysk frisindede Parti /
935

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Turnul-Severin - Turnus (tilbagevendende Rækkefølge) - Turnus (mytisk Personlighed) - Turnu-Severin - Turnyre - Turócz - Turold - Turon - Turpethum minerale - Turpin (fransk Ærkebiskop i Reims) - Turpin (fransk Kemiker (se Melinit)) - Turritella - Turritis - Turs - Tursen - Tursi - Turt - Turtagrø - Turtchaninov, Peter - Turteldue - Turtkul - Turton - Turtucaia - Turtur - Turuchansk - Turø - Tuscaloosa - Tuscarora

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

til Forsvar for den af ham byggede 1200 m
lange Bro ved Donau.
(H. P. S.). N. H. J.

Turnus (nylatinsk), tilbagevendende
Rækkefølge.

Turnus, mytisk Personlighed, særlig kendt
fra Vergil’s Æneide. Han var Søn af Daunus
og Venilia og kunde gennem Danaë udlede sin
Herkomst fra Akrisios. T. var Broder til
Juturna og stod gennem Svogerskab ogsaa i nært
Forhold til Kong Latinus, hvis Datter Lavinia
var lovet ham til Hustru. Selv var han Konge
over Rutulerfolket i Latium og blev Æneas’
Hovedmodstander. I svære Kampe viste han sig
som en dygtig Feltherre og tapper Kriger, som
fordum Hektor havde været Trojanernes
Forkæmper mod Achilleus. Til sidst dræbtes T. af
Æneas (s. d.).
H. A. K.

Turnu-Severin, d. s. s. Turnul-Severin.

Turnyre, se Tournure.

Turócz [’turo.ts], tidligere Komitat i
Ungarn, hører nu til Tschekkoslovakiet og udgør
en Del af Departementet Svätý Martin.
O. K.

Turold [ty’råld] nævnes i sidste Vers af den
ældste Redaktion af Rolandskvadet og antages
af nogle for dets Forfatter; dette er dog mere
end tvivlsomt.
Kr. N.

Turon, se Kridtformation, S. 651.

Turpethum minerale [-tom-], se
Merkurisulfat.

Turpin [tyr’pæ], fransk Ærkebiskop i Reims;
levede i Slutningen af det 8. Aarhundrede og
var saaledes samtidig med Karl den Store; han
er kommen til at spille en betydelig Rolle i
den karolingiske Sagncyklus og er endogsaa
bleven optagen mellem de tolv Jævninge; efter
de ældste Traditioner falder han ved
Roncevaux.
Kr. N.

Turpin, fransk Kemiker (se Melinit).

Turritella, se Taarnsnegl.

Turritis, se Taarnurt.

Turs, se Thurser.

Tursen, se Thursen.

Tursi, By i Syditalien, Prov. Potenza, ligger
63 km Ø.N.Ø. f. Lagonegro. (1911) 4300
Indbyggere. T. har en Domkirke og er Sæde for en
Biskop. Den er anlagt af Araberne i 9.
Aarhundrede.
C. A.

Turt, se Mulgedium.

Turtagrø, Fjeldgaard med Post og
Rigstelefonstation i Turisttiden Juli—August, i Luster
Herred, Sogn og Fjordane Fylke. Her er Hotel
og Skydsstation. Ligger 15 km fra Fortun og 19
km fra Rösheim. Udgangspunkt for Bestigning
af Skagastølstind i Jotunheimen.
M. H.

Turtchaninov, Peter, russisk Gejstlig
og Musiker (1799—1856), Sanglærer ved
Hofsangerkapellet, derefter 1831—41 Overpræst
ved forskellige Kirker, havde stor Fortjeneste
af russisk Kirkesang ved Udgivelse og
Harmonisering af gamle Kirkemelodier; han var ogsaa
selv Komponist af flerstemmige Sangværker til
kirkeligt Brug.
W. B.

Turteldue, se Duer, Side 489.

Turtkul, nu det officielle Navn paa
Petro-Alexandrovsk (Amu Darja).

Turton [’tə.tən], By i det nordlige England,
Lancashire, 6 km N. f. Bolton. (1921) 12154
Indb. Bomuldsindustri og Stenbrud.
M. H-n.

Turtucaia, se Tutrakan.

Turtur, Slægtsnavn for Turteldue, se Duer,
S. 489.

Turuchansk [-’kansk], By i det vestlige
Sibirien, Guvernement Jenissejsk, 188 m o. H.,
ved venstre Bred af Turuchan, der 8 km fra
T. udmunder i Jenissej. 200 Indb. T. driver
Flodskibsfart og har aarlige Markeder, der
besøges vidt omkring fra af Ostjaker, Tunguser,
Samojeder og Jakutter.
(H. P. S.). M. V.

Turø (Thurø), en 739 ha stor Ø S. f. Fyn,
fra hvilken den adskilles ved Skaarup Sund,
medens T. Sund skiller den mod V. fra
Taasing. Paa Vestsiden af Øen skærer en lang,
smal Bugt, »T. Bund«, sig dybt ind og deler
den i en større nordlig og en mindre sydlig
Del. De bakkede, ret frugtbare Jorder, hvis
højeste Punkt er 25 m, er dels ler-, dels
sandmuldede. Øen har en Del Skov paa den sydlige
Del. Fra Sydøstspidsen skyder T. Rev sig over
600 m ud i Store Bælt. Øen udgør et eget Sogn
under Sunds Herred, Svenborg Amt. Den havde
1. Febr 1921 427 Gaarde og Huse med 1672 Indb.
(1901: 1548, 1860: 946, 1801: 442). Øens
Befolkning er i høj Grad knyttet til Søen, dels ved
Fiskeri, men ganske særligt ved Skibsfarten;
der er saaledes betydelige Rederier, mange
Skibsførere og Sømænd, og dens Handelsflaade
tæller over 100 Skibe med c. 15000 Reg.-T. Der
er ingen egentlig Havn, men en Del, navnlig
mindre, Fartøjer søger Vinterhavn i T. Bund.

Paa den nordvestlige Del af Øen ligger T. By
med Kirke, Præstegaard, Skole, Privatskole,
Mølle, Kro, Andelsmejeri, Spare- og Laanekasse,
Alderdomshjem, Fiskerøgeri og
Badepensionater; endvidere er der Telegraf- og
Telefonstation, Elektricitetsværk og Færgeforbindelse over
Skaarup Sund. Øen har flere Skibsværfter,
hvor der i Tidernes Løb er bygget en Mængde
Træskibe. Saavel i Byen som udenfor findes
mange Villaer, som dels beboes af Skibsførere
m. fl. og dels anvendes som Sommerboliger.

Øen, der i Valdemar II’s Jordebog kaldes
Thorø eller Thorø major i Modsætning til Torø
ved Assens (1421 forekommer Formen Torø),
sætter Sakse i Forbindelse med Kong Helge’s
Historie, idet han her lader ham voldtage
Thora, som for at hævne sig tilfører ham Datteren
Yrsa, da han anden Gang lander paa Øen. Til
Minde om, at Øen 1810 blev udskiftet og solgt
til Fæsterne, er der i en lille Skov rejst en
Mindesten. (Litt: C. T. Engelstoft,
»Historisk-statistisk Beskrivelse af Øen T.« [i
»Historisk Tidsskrift«, 3 R., Bd I; T. M
Michelsen
, »Hist. og statist. Oplysninger om Øen T.«
[Odense 1910]).
(H. W.). M. S.

Tuscaloosa [taskə’£u.sa], By i U. S. A.,
Alabama, ligger 148 km Nordvest f. Montgomery
paa venstre Bred af T. River eller Black
Warrior River og ved Mobile og Ohio
Jernbanen. (1920) 11996 Indbyggere. T. er Sæde for
Staten Alabamas Universitet, oprettet 1831, for
en Neger-Præsteskole og flere andre højere
Skoler samt for Statens Sindssygehospital. Der
findes Bomuldsspinderier og Savskærerier i
Byen.
(H. P. S.). G. Ht.

Tuscarora, et Forbund af nordamerikanske
Indianerstammer, der hørte til Irokesernes

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:05:07 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/23/0943.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free