Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tuscarora - Tusch (se Touche) - Tusch (se Tusk) - Tuscher, Carl Marcus - Tuscia - Tusculum - Tuscun - Tuse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Sproggruppe. T. boede oprindelig i det
nuværende Nord-Carolina og blev 1712 som den 6.
Stamme optaget i det irokesiske Forbund.
Henimod Slutn. af 18. Aarhundrede trængtes T.
Nord paa, og deres Efterkommere lever endnu
i et Antal af knap 1000, dels i Staten New York,
dels i Ontario. De er fra gammel Tid
Agerbrugere (Majs), men har nu mistet det meste af
deres oprindelige Kultur. (Litt.: Handbook of
Amer. Indians N. of Mexico. Bd II [30. Bull.
Bureau Amer. Ethnol., Washington 1912]).
(H. P. S.). K. B-S.
Tusch [tusj], se Touche.
Tusch [tusj], se Tusk.
Tuscher [’tu∫ər], Carl Marcus, tysk
Maler, Raderer og Arkitekt, f. i Nürnberg 1705, d.
i Kbhvn 1751, uddannet til Maler af J. D.
Preisler ved Kunstskolen i Nürnberg, senere ved
Rejser i Italien, hvor han lagde sig efter
Bygningskunsten, Medaillørfaget og
Kobberstikkunst. I Rom, hvortil han kom 1728 (paa
Rejseunderstøttelse fra Byen Nürnberg), fik han i
flere Aar Arbejde hos den bekendte Samler,
Baron Stosch, af hvis rige Samlinger af antikke
Gemmer han tegnede en stor Del, og i hvis
Selskab, senere i Firenze og Livorno, han
opnaaede en usædvanlig alsidig Dannelse. Efter
en frodig og skattet Virksomhed (udnævnt til
Medlem af det etruskiske Akademi i Cortona) i
Arkitektur, Maler- og Tegnekunst, forlod T.
1741 Italien og rejste over Frankrig og Holland
til England, hvor han i London traadte i
Forbindelse med den danske Kaptajn F. L. Norden,
hvem han for øvrigt gennem Stosch var
bekendt med fra Italien. Norden (s. d.), der var
i Begreb med at udgive et stort Rejseværk fra
Ægypten, overdrog T. at udføre et Par af
Prøvetavlerne, og da Norden allerede døde Aaret
efter (1742), gik hele Udgivelsen af Værket over
til T. Denne blev derefter (tillige med L.
Spengler) 1743 indkaldt til Kbhvn, fik Ansættelse som
kgl. Hofmaler og virkede som Lærer ved
Christian VI’s »Mahler og Teignings Academie«
baade i Postamtet og hos Md. Lüders ved
Gammelstrand. — Alt medens T. var beskæftiget med
sit Livs Hovedopgave, Arbejderne til Norden’s
Værk, blev hans alsidige kunstneriske Evner
tagne i Brug paa forskellig Vis. Desværre har
vi nu kun ringe Mulighed til at bedømme T.’s
Virksomhed som Maler: hans store allegoriske
Loftsmaleri paa Christiansborg brændte med
Slottet 1794, og samme Skæbne fik hans Maleri
af Venus og Vulkan ved Slotsbranden 1884; det
ret ubetydelige »Sappho« og »Kupido« (1748,
Kunstmuseet) og Altertavlen paa Ledreborg
giver næppe det rette Begreb om hans Egenskab
som Maler; bedre viser de to legemsstore
Portrætter af Lensgreve Holstein og Broder,
Portrættet af Frøken v. Geuder (Heroldsberg ved
Nürnberg) og det livfulde Gruppebillede af
Christian VI med Familie (der optoges i
Rosenborg-Samlingen) hans betydelige artistiske Evne; om to
nu forsvundne allegoriske Stykker »Sommer« og
»Efteraar« skriver J. C. Spengler: »De var ganske
tænkte i Poussin’s Aand, men udførte med en
kæk Pensel og kraftig Kolorit. Den første var
formedelst den brændende Tone, hvormed det
nævnte Himmelsyn var udtrykt, et højst
beundringsværdigt Landskab, der gjorde selv en
Claude og en Both kold«. Bedst lærer man
egentlig T.’s Alsidighed at kende gennem hans
Tegninger paa Kunstakademiets Bibliotek (i
Kunstmuseets Kobberstiksamling over en Snes):
dels gennem hans glimrende elegante Rød- og
Sortkridtstegninger med Figurstudier og
Portrætter, dels gennem hans arkitektoniske
Studier med den af ham opfundne »noriske«
Søjleorden og hans dekorativ-skulpturale
Monumenter i hans Manuskript Abecedario dell’
Architettura civile, 1743. Af disse sidstnævnte Udkast
til store Monumenter skal nævnes et
Mindesmærke om Kjøbenhavns Brand 1728 og et
Fontæne-Ryttermonument over Frederik V; han
syslede endvidere med Planer til Amalienborg
Plads’ Bebyggelse, gav Tegning til flere af
Kunstdrejer L. Spengler’s Pragtarbejder
(Rav-Lysekrone paa Rosenborg m. v.). — Men en alt
for tidlig Død bortrev nu den kun 46-aarige T.,
den utvivlsomt mest interessante
Kunstnerpersonlighed i 18. Aarhundredes Kunst i
Danmark, og hans fantasifulde Ideer naaede aldrig
til Udførelsens Virkelighed. (Litt.:
Weilbach, »Nyt dansk Kunstnerleksikon«, II;
»Biografisk Leksikon«, XVII; Leitschuh, »Die
Familie Preisler und Markus T.«; M. Due,
»Hofmaler og Hofbygmester C. M. T.« [Kbhvn
1916]).
(A. R.). A. Hk.
Tuscia, se Etrurien.
Tusculum, ældgammel By i Italien, omtrent
20 km SØ. f. Rom. Allerede i den romerske
Republiks første Tid blev T. romersk Municipium.
Senere blev det et Yndlingsopholdssted for de
romerske Stormænd, som her havde deres
Landsteder. Særlig kendt er Cicero’s
tusculanske Landsted, der tidligere havde tilhørt Sulla,
men som af Cicero blev ombygget og forsynet
med prægtige Haveanlæg. I Middelalderen var
T., som dengang var stærkt befæstet, i lang Tid
i Hænderne paa nogle Grever, der førte mange
Fejder med Rom, indtil Byen 1191 blev indtaget
og ødelagt af de forbitrede Romere. Endnu
findes der paa Højderne 2—3 km fra Frascati
adskillige Levninger af Oldtidens T., Ruiner af
flere Villaer, et Teater og et Amfiteater,
ligesom ogsaa Dele af Fæstningsværkerne fra
Oldtiden og Middelalderen er bevarede.
H. H. R.
Tuscun, se Thusis.
Tuse (Tudse) Herred i det nordvestlige
Sjælland, Holbæk Amt, mod NØ. omgivet af
Holbæk Fjord, Ovrø Sund og den ikke
udtørrede Del af Lammefjorden, i øvrigt begrænset
mod N. af Ods Herred — mellem hvilket og T.
Herred den udtørrede Del af Lammefjorden er
delt — mod V. af Skippinge Herred og mod Ø.
af Merløse Herred; fra det sidste adskilles det
for en Del ved Tuse Aa; ved en Del af
Sydvestgrænsen løber Halleby Aa; mod S., hvor
Herredet løber ud i en Spids, berører det Løve
Herred, og mod NØ. udsender det Halvøen Tuse
Næs (s. d.). Dets største Udstrækning er fra
SSV. til NNØ. 31 km med en største Bredde af
13 km. Herredets Areal, der ved
Lammefjordens Tørlægning er blevet forøget med c. 1900
ha, er nu 238,8 km2, og 1. Febr 1921 var der
her 3186 Gaarde og Huse med 13970 Indb.
(1901: 11707, 1850: 9841, 1801: 6596), 1925: 14737,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
