Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXIII: T—Tysk frisindede Parti / 937 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tuse - Tuse Næs - tusindaarigt Rige - Tusindben

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

altsaa 62 pr km². Overfladen er gennemgaaende
bakket, i den sydlige Del og til Dels mod V.
tillige højtliggende; højeste Punkt, »Knøsen« ved
Skamstrup, er 99 m, og mod V. ved Hjembæk
og Stokkebjerg naas Højder paa henimod 80 m.
Den nordlige Del af Herredet er som Helhed
betydelig lavere, dog forekommer der næsten
overalt isolerede og i Omgivelserne meget
fremtrædende Bakker, paa Tuse Næs saaledes
Hørby Bavnehøj (62 m). Den tørlagte Del af
Lammefjorden ligger noget under Havets Niveau, og
ved Østgrænsen strækker det store Engdrag
V. f. Løvenborg sig langt ind i Herredet. Skov
findes i betydelig Udstrækning i den sydlige
Del., men naar undtages nogle mindre Skove
paa T. Næs er hele den nordlige Del næsten
skovløs. Jorderne er gennemgaaende meget
gode, og Herredet er det højest boniterede i
Amtet med kun lidt over 5 ha pr Tønde
Hartkorn. Af hele Arealet var 1919 20851 ha Ager,
Eng, Græsgang, Have o. l., 419 ha Tørveskær,
1538 ha Skov, 851 ha Veje, Jernbaner,
Byggepladser o. l. og 194 ha Vandareal, men iøvrigt
kun ganske ubetydelige Arealer udyrkelige. Af
de vigtigste Husdyr fandtes der 1924: 4085
Heste, 17625 Hornkvæg, 453 Faar og 29503 Svin,
altsaa et meget stort Svinehold.

T. Herred omfatter 13 Sogne under Merløse
og T. Herreders Provsti (Roskilde Stift); i
verdslig Henseende hører det til 12. Retskreds
(Holbæk Købstad med Merløse—T. Herreder)
og til 9. Politikreds (11. og 12. Retskreds) med
Dommer og Politimester i Holbæk. Gennem
Herredet gaar Statsbanen mellem Holbæk og
Kalundborg samt den private
Holbæk—Nykjøbing Bane. — T. Herred, der i Valdemar II’s
Jordebog kaldes Tuzæ og Tucehæreth, hørte i
Middelalderen til Sjælland Vestersyssel; fra
1660 dannede det sammen med Merløse Herred
gamle Holbæk Amt, indtil det nuværende
Holbæk Amt oprettedes 1793. (Litt.: J. H.
Larsen, »Tusse Herred i Holbæk Amt« [Kbhvn
1842]; Trap’s »Danmark«, 4. Udg., II Bd).
M. S.

Tuse (Tudse) Næs, en Halvø i det
nordlige Sjælland (Tuse Herred, Holbæk Amt), der
skyder ud i Isefjorden mellem Holbæk Fjord
og Lammefjorden. De til Dels stærkt bakkede
Jorder hæver sig i Hørby Bavnehøj til 62 m.
Mod Øst udsender T. N. i Ovrø Sund
(Vesterløb) en lille, stenet og sandet Halvø, der er
beplantet med Naale-, Birke- og Elletræer, og som
er forbundet med T. N. ved en smal Landtunge,
»Hønsehalsen«.
(H. W.). M. S.

tusindaarigt Rige, se Chiliasme.

Tusindben (Myriopoda), Klasse af
Arthropoder, karakteriseret ved, at Bagkroppen har
ægte ɔ: leddede, til Løb skikkede Ben, og ved
at aande ved Tracheer. Legemet er sammensat
af et ofte stort Antal Led og beklædt med en
Chitinhinde, der snart er forkalket, snart ikke.
Hovedet bærer to Antenner, Øjnene, der i
Reglen bestaar af en Gruppe Punktøjne, 1 Par
Kindbakker og 1 eller 2 Par Kæber. Kroppen
sammensættes af et Antal tydelig fra hverandre
sondrede Led, alle omtrent af ens Bygning.
Ledenes Antal er snart særdeles stort, snart
mindre og i saa Fald konstant. Hver Ring er som
oftest sammensat af flere Stykker. De bærer i
Reglen alle korte, cylindriske, 6—7-leddede
Ben; det mindste Antal 9, det største 173. De
ægte T. bærer paa de fleste Kropringe 2 Par.
De er hos Chilognaterne fæstede tæt ved
hverandre mediant paa Bugsiden, hos Chilopoderne
mere ud til Siderne. I Almindelighed staar
Dyrenes Bevægelsesevne i omvendt Forhold til
Antallet af Benene. Nervesystemet er i
Overensstemmelse med Arthropodernes almindelige
Type. Bugnerveknuderne er sædvanlig ensartet
udviklede. Sikre Sanseorganer er kun Øjne,
Antenner og Sansehaar; hyppig er
Forekomsten af Organer, der vistnok maa tydes som
Sanseorganer. Fordøjelseskanalen gaar i de
fleste Tilfælde som et lige Rør uden
Slyngninger gennem hele Legemet, og Gattet aabner sig
paa sidste Bagkropsring. Der findes Spytkirtler,
korte Leversække og eet eller to Par
Urinkanaler. Som Centralorgan for Blodbevægelsen
fungerer Hjertet, der strækker sig gennem
hele Legemet og har et til Segmenterne
svarende stort Antal Kamre og Sideaabninger,
gennem hvilke Blodet gaar ind. T. er
luftaandende Dyr; Tracheerne bestaar i Reglen af
to Længdestammer, som sender Sidegrene ud

Fig. 1. Julus terrestris.

til Spiraklerne. Længdestammerne mangler hos
Chilognaterne. Kirtler, der afsondrer
forskellige Stoffer, er almindelig forekommende:
Giftkirtlerne i 1. Par Kropfødder hos Chilopoderne,
Stinkekirtlerne hos Chilognaterne, Spindekirtler
hos Lithobier og Scutigera. T. er særkønnede,
Ægge- og Sædstokke er uparrede Organer, der
udmunder hos de ægte T. langt fortil mellem
2. og 3. Benpar, hos Skolopendrene i Bagenden.
De er som oftest udstyrede med accessoriske
Kirtler, Hunnen med et Receptaculum seminis;
Sæden afgives hos Chilopoderne i Form af
Spermatoforer, om hvis videre Skæbne der i
Øjeblikket næppe kan siges noget almindeligt.
T. er æglæggende Dyr; Æggene aflægges i Jord
ofte i gravede Hulheder (Reder), der hyppig
en Tid lang bevogtes af Hunnen. De er som hos
Juliderne ved en sej Masse forenede i Klumper;
hos Polyxeniderne omgivne med et tæt Lag af
affaldne Haar; andre (Glomeris, Lithobius)
aflægger Æggene enkeltvis; visse Skolopendre
skal være levendefødende. De ægte T. og nogle
Skolopendre fødes med et mindre Antal
Lemmer og Led, end de senere har; førstnævnte
Gruppe har ved Fødselen kun 3 Par Ben;
Ungen af Julus er endog lemmeløs; andre har
straks ved Fødselen det fulde Antal.

T. er inden for Arthropodernes Række den
mindste Klasse; i de fleste Henseender staar
de Insekterne gennem Thysanurerne nærmest,
men har i deres laveste Typer visse
Bygningsforhold fælles med Crustaceerne; andre

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>