Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tusindben - Tusindben (Søv.) - Tusindblad
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
næsten sammensmeltede; Kønsorganerne er lange
Rør, der strækker sig gennem næsten hele
Legemets Længde og udmunder mellem 2. og 3.
Benpar. I Vulvæ udmunder hos Hunnen en
Bursa copulatrix; Sædgangene udmunder ofte
i en Dobbeltpenis. Om Parringen hos
Polydesmiderne ved man, at Hannen, inden den
opsøger Hunnen, fylder de af Kønsaabningerne
udtraadte Sæddraaber over paa
Kopulationsfødderne, der saa senere indføres i Hunnens
Vulva. Parringsforholdene er altsaa analoge
med Guldsmedenes og Edderkoppernes. Hos
Polyxeniderne, hvor Kopulationsfødderne
mangler, sker Overførelsen vistnok direkte.
Æglægningsforholdene er ikke synderlig
kendte. Hos Julus lægges Æggene i smaa
Klumper paa indtil 100 i smaa Huler, til hvis
Forfærdigelse Spyttet fra Spytkirtlerne bruges.
Æglægningen foregaar i Maj. I
Forplantningsperioden skal Hannerne hos visse Julider
andergaa visse Forandringer, særlig vedrørende
Benene. De ægte T. er langsomt krybende Dyr, der
fortrinsvis lever af henraadnende Plantedele;
de kan i Haver paa Blomster, Frugter og Roer
gøre en Del Skade. Deres rette Hjem er vel
overvejende den fugtige Skovbund, under Bark
og under Sten; nogle har en mærkelig
Forkærlighed for meget fugtige Lokaliteter, og det
synes, som om en Del hører hjemme ved
Strand og Søbredder, hvor de jævnlig
overskylles af Bølgerne; saadanne Former taaler
selv længere Tids Ophold under Vand meget
godt. Hovedmassen er smaa Dyr, men i
Troperne træffes der Former af betydelig Størrelse
(c. 1 dm). De er overvejende tropiske eller
subtropiske Former. Om Udviklingen se
ovenfor. Hovedfamilierne er: Polyxenidæ,
Glomeridæ, Julidæ, Blanjulidæ, Polydesmidæ og
Polyzoniidæ; af disse er Glomeridæ og Julidæ de
artsrigeste. De danske Hovedslægter er Julus
med c. 11 Arter, Blanjulus, Poludesmus,
Glomeris og Polyxenus.
2. Orden: Chilopoda, se Skolopendre.
3. Orden: Schizotarsia, indbefattende kun een
Familie, Scutigeridæ, staar Chilopoderne meget
nærmere end Chilognaterne, men afviger fra
disse ved en Række meget ejendommelige
Bygningsforhold. Hovedslægten er Scutigera.
Legemet er dækket med 8 fritliggende Dorsalplader
og 15 Ventralplader. Antennerne er meget
lange, længere end Legemet, Benene (15 Par) er
overmaade lange og bevægelige, og alle
Parrene mangeleddede. Hver Ring bærer kun eet
Par Ben. Der er ligesom hos Chilopoderne to
Par Kæber; Kæbefodparret er langt og tyndt
og ikke uddannet som skarpt krummede
Giftkroge, saaledes som hos Chilopoderne. Øjnene
er langt stærkere udviklede end hos de øvrige
Myriopoda og betegnes som sammensatte. Paa
Undersiden af Hovedet findes et ejendommeligt
Sanseorgan, en Sæk, beklædt med Sansehaar,
fortil aabnende sig med en Pore.
Respirationsorganet er af en inden for T. enestaaende
Bygning. Stigmerne er uparrede og ligger i den
dorsale Midtlinie i en vinkelformet Indbugtning
paa Bagranden af Kroppens 7 første
Rygskjolde. Hvert Stigme fører ind i en Luftsæk, hvori
paa hver Side c. 300 radiærtstillede Tracheer
indmunder; de kan betegnes som Trachelunger.
Organet blev en Tid lang opfattet som et
Kirtelorgan. Kønsorganerne Udmunder i Bagenden
som hos Chilopoderne. Farvetegningen er for
T. ualmindelig livlig (brun og hvid). Ordenen
indbefatter livlige, hurtigløbende Solskinsdyr,
hvorved de stærkt afviger fra alle andre T.;
deres Hjem er Troperne og Middelhavslandene;
en Art findes i Sydtyskland. De ernærer sig af
Edderkopper og Insekter.
4. Orden: Symphyla, indbefatter smaa
skolopenderformede Myriopoder. Segmenterne er af
ulige Størrelse, bredere og smallere skifter
med hverandre, og kun de brede bærer Ben;
disses Antal er 12 Par. Legemet er saa spinkelt
og tyndt, at det næsten er gennemsigtigt.
Antennerne er lange og sammensatte af mange
Led. Der er kun to Par Munddele, et Par
Mandibler og et Par Kæber. I Bagenden findes
to griffelformede Vedhæng, som gennemsættes
af en Kanal, der gaar ned til et Par Kirtler.
Nær disse Vedhæng findes et Par
Sanseorganer, bestaaende af lange Haar, forbundne med
Nerver. Trachésystemet bestaar af et enkelt
Par Stigmer paa Hovedets Underside og et
Par dertil gaaende Tracheer.
Genitalaabningerne ligger i Legemets Bagende. Ordenen har
tidligere været henført til Thysanurerne.
Hovedslægt Scolopendrella.
5. Orden: Pauropoda, Legemet er, foruden
Hovedet, sammensat af 12 Segmenter;
Rygpladernes Antal er mindre end Bugpladernes.
Hovedet bærer aldrig virkelige Øjne,
Antennerne er af en højst ejendommelig Bygning,
de bestaar af et firleddet Skaft, der bærer to
Grene, hvoraf den ene ender i en lang
flagellum, den anden i to saadanne, mellem hvilke
sidder et ejendommeligt, kugleformet Legeme
(globulus). Der er kun eet Par Kæber.
Benparrenes Antal er som oftest 9;
Kønsaabningerne ligger ved Grunden af 2. Benpar.
Tracheer er ikke paaviste. Ordenen indbefatter
overmaade smaa, hvidlige Former, der lever
under Mos og Sten. (Litt.: Latzel, »Die
Myriopoden der österreichisch-ungarischen
Monarchie«, 1—2 [1880—84]; Meinert, Caput
Scolopendræ [Kbhvn 1883]; samme,
»Faunistiske Fortegnelser over danske T.« [i
»Naturhist. Tidskr.«, 1868—70, 3. R., Del V og Del
VI]; H. J. Hansen, On the Genera and
Species of the Order Pauropoda, »Vidensk. Medd.
Naturhist. For.«, Aarg. 63 [1901]; The Genera
and species of the Order Symphyla [Quart.
Journ. Micr. Science, Lond. N. S., Del 47, 1903]).
C. W.-L.
Tusindben (Søv.), en Sammensejsning af to
eller flere Tove med Krydsslag.
Tusindblad (Myriophyllum L.), Slægt af
Tusindbladfamilien, Vandplanter med
kamformet delte Blade, der oftest er kransstillede, og
smaa Blomster i Bladhjørnerne eller i Aks.
Blomsterne er enbo, de øvre hanlige, de nedre
hunlige. Af Bæger- og Kronblade findes 4;
Kronen er i Hunblomsterne hyppig reduceret. 4—8
Støvblade. Frugten er en Spaltefrugt med 4
Delfrugter. C. 18 Arter. Krans-T. (M.
verticillatum L.), udmærker sig ved, at alle
Dækblade er kamdelte; den er 7—30 cm og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
