Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tussis convulsiva - Tussockgræs - Tussoh - Tustna - Tus tshöly - Tutanchamon - Tutania - Tutein - Tutein, Peter Adolph og Frederik Christian Ferdinand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Tussis convulsiva, se Kighoste.
Tussockgræs er en Art af Rapgræs (Poa
flabellata Hook.), der vokser paa Falklands- og
Ildlands-Øerne og danner indtil 2 m høje Tuer.
Det kan kun dyrkes i Lande med meget fugtig
Sommer.
A. M.
Tussoh (Tussoo), Længdemaal i Bombay =
28,575, i Surato = 25,4 mm.
(N. J. B.). H. J. N.
Tustna, Herred, Nordmør Sorenskriveri,
Kristiansund Politidistrikt, Møre Fylke, 167,3
km2 med (1920) 1597 Indb., altsaa c. 9,6 Indb.
pr km2, udgøres af T. Sogn af Halsa
Præstegæld; det omgives af Herrederne Frei, Aure,
Valsøyfjord, Halsa, Straumsnes, Grip, Bratvær
og Edøy. Herredet bestaar af c. 300 større og
mindre Øer og Holme, ligger mellem
Aursund-fjorden i Syd og Ytterfjorden samt Edøyfjorden
i Nord. Den største af Øerne er Tusteren (86,7
km2); Ø. f. denne, adskilt ved Solemsundet,
ligger Stabben (37,3 km2) og østligst, adskilt ved
Imarsundet, ligger den store Ertvaagøy, hvis
vestligste Del (26,8 km2) tilhører Herredet.
Herredet er opfyldt af betydelige Fjeldpartier,
afbrudte af Dalfører; Fjeldene, der har de
højeste Partier i Øernes sydlige Del, gaar som
Regel helt ud til Kysten og levner kun liden
Plads for Opdyrkning og Bebyggelse. Blandt
de højeste Fjelde kan paa Tusteren nævnes
Jørenvaagsalen (856 m), Tusternaksla (663
m), paa Stabben Store Øre (902 m),
Inderbergsalen (901 m) m. fl. og paa Ertvaagøy
Bergefjeld (571 m) m. fl. Blandt Herredets
Vasdrag og Dalfører er de mest udprægede
Guldsteindalselven og Jørenvaagelven paa
Tusteren, Solemselven paa Stabben m. fl.; af Indsøer
findes efter Kortene i alt 28. Det opdyrkede
Areal er som nævnt indskrænket og
Bebyggelsen spredt; tættest er den langs Solemsund og
Imarsund samt paa Tusterens sydlige og
vestlige Strandsider, medens den nordlige, til Dels
myrlændte Side af denne Ø er særdeles tyndt
befolket. Af Arealet er 4,6 km2 Ager og Eng,
31,6 km2 Skov, 3,14 km2 Ferskvand; Resten er
Udmark og Myr. T. Kirke, der ligger ved
Solemsund, er opført 1860. Herredet har Skov,
særlig Furuskov, til eget Behov; Agerbrug,
Kvægavl og Fiskeri er Hovednæringsvejene, og
foruden i Fiskeriet inden for Herredet deltager
Befolkningen i stor Udstrækning i
Naboherredet Edøys Skreifiskerier. Af Herredets Veje er
den vigtigste Bygdevejen rundt om Tusteren;
desuden findes en Del kortere Køreveje og
Gaardveje. Herredets Kyst er paa flere Steder
adskillig indskaaren, men Fjorde af Betydning
findes dog ikke; langs Kysten og mellem de
mange Øer findes flere gode Ankerpladser. Med
Kristiansund har Herredet flere Gange i Ugen
Dampskibsforbindelse; Anløbssteder er
Indersæter og Guldstein paa Tusteren og Nordheim
paa Stabben. Antagen Formue 1925 var 2,4 Mill.
og Indtægt 470000 Kr. (Litt.: Thesen,
»Beskrivelse af Romsdals Amt« [1861]).
(N. S.). M. H.
Tus tshöly, Tys tshölly, 100 km lang,
indtil 30 km bred Saltsø i Lilleasien, ligger 940
m o. H. i en Lavning i det tørre Steppeplateau,
som opfylder Halvøens centrale Del.
M. V.
Tutanchamon, ægypt. Konge af det 18.
Dynasti (c. 1370 f. Kr.). Efter at Kætterkongen
Amenhotep IV (s. d.) ved sin fanatiske
Religionspolitik og sin svage Udenrigspolitik havde
svækket Ægyptens Stormagtsstilling og skabt
Opløsning i Landets indre Forhold, oprandt en
Forvirringens Tid for Ægypten. Da Kætterkongen
døde 1375 f. Kr. uden at efterlade sig mandligt
Afkom, besteg hans Svigersøn Sakerê, der
havde ægtet hans ældste Datter, Tronen, men
Reaktionen, der udgik fra det thebanske Præsteskab,
blev for stærk; han blev styrtet, og T., der var
formælet med en anden af Amenhotep IV’s Døtre,
overtog Regeringen. Han søgte først at hævde
Arven efter sin Svigerfader; han forblev i Tell
el-Amarna og forsvarede Aton-Religionen; han
bevarede Navnet Aton i sit og Dronningens
Navne (Tutanchaton og Anchescupaton); men
hans Kamp var forgæves. Han maatte forlægge
Residensen til Theben, hvor han kom i
Reaktionens Magt, han erstattede Aton med Amon i sit
og Dronningens Navne, og han maatte give sit
Bifald til den forbitrede Udryddelse af alle
Minder om Svigerfaderens Stræben. T. regerede
kun 6 Aar, og Forvirringen i Landet tiltog. Dog
gjorde det kunstneriske Gennembrud fra
Amenofis IV’s Tid sig stadig gældende. Vi faar et
stærkt Indtryk deraf ved det pragtfulde
Gravudstyr, som Jarlen af Carnavon og Howard
Carter fandt i Kongens Klippegrav i Vinteren
1922-23. (Litt.: E. A. W. Budge,
Tutankhamen [London 1923]; J. Capart,
Tut-anch-Amon [Kbhvn 1923]; H. Carter & A. Mace,
The tomb of Tut-anch-Amen [London 1923]).
H. O. L.
Tutania, d. s. s. Britanniametal (s. d.).
Tutein [ty’tæŋ], en oprindelig til Mannheim
knyttet Slægt, af hvilken Peter T. (1726—99)
kom til Kbhvn, hvor han oparbejdede en
betydelig Forretning, bl. a. med Sukker, og
samtidig drev forskellig industriel Virksomhed.
Hans Søn, Etatsraad Friederich Johan T.
(1757—1853), fortsatte Forretningen og nød stor
Anseelse. Som Protest mod Tysklands
Optræden i 1848 nedlagde han sit prøjsiske
Generalkonsulat. Blandt sidstnævntes Sønner skal
nævnes Etatsraad Friederich Wilhelm T. til
Edelgave (1791—1867) og Hofjægermester
Peter Adolph T. (s. d.), der var Fader til
Folketingsmand Frederik Christian
Ferdinand T. (s. d.). To af ovennævnte P.
T.’s Brodersønner, Diderich T. (1751—1827)
og Peter T. (1752—1828), flyttede ligeledes til
Kbhvn, hvor de begge løste Borgerskab som
Grosserere.
P. B. G.
Tutein [ty’tæŋ], 1) Peter Adolph, dansk
Godsejer og Politiker, f. 10. Decbr 1797 i Kbhvn,
d. 16. Juli 1885. Han blev Student 1815, cand.
jur. 1818, men kastede sig derefter over
Landvæsenet og købte 1821 Hovedgaarden
Marienborg paa Møen. Han var en af sin Tids
dygtigste Landmænd, var med at stifte Præstø Amts
Landboforening og beklædte efterhaanden en
stor Mængde kommunale og andre Tillidshverv.
1834—48 havde han Plads i Roskilde Stænder
som Repræsentant for Sædegaardsejerne og
spillede her en betydelig Rolle. Som
Landbopolitiker hørte T. til den konservative Side og
bekæmpede Bondevennernes Bestræbelser for at
indskrænke Godsejernes Myndighed i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
