- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXIII: T—Tysk frisindede Parti /
943

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tutein, Peter Adolph og Frederik Christian Ferdinand - Tutel - Tutela (»Værnegudinde«) - Tutela (i romersk Ret) - Tutelina - Tutenag - Tuterøen - Tutia - Tutikorin

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Fæsteforholdet og for en Tvangsafløsning af dette. Paa
den almindelige Politiks Omraade stod han
derimod nærmest sammen med de liberale og
arbejdede for Skattebevillingsret,
Stænderforsamlingernes Forening og Udvidelse af
Trykkefriheden. 1849 udgav han et Flyveskrift mod
den almindelige Valgret og tog Ordet for et
Landsting, sammensat ved Klassevalg. I de
følgende Aar regnedes T. nærmest til den
konservative Side, og det gjorde derfor et
betydeligt Indtryk, da han om Sommeren 1854
ved et Suppleringsvalg i Horsens-Kredsen lod
sig indvælge i Folketinget, væsentlig for at
nedlægge Protest mod Frd. af 26. Juli 1854
og Ministeriet Ørsted’s hele Regeringssystem.
Efteraaret 1854 stillede han i Folketinget
Forslag om at nedsætte et Udvalg, der skulde
forberede Rigsretsanklage mod Ministeriet for
dets finansielle Overskridelse og for
Udstedelsen af Justitsforordningen, i hvilken han saa »et
Forsøg paa at slette Danmark ud af de
konstitutionelle Staters Række«. Hans Forslag
vedtoges, men da Ministeriet Ørsted Decbr 1854 var
gaaet af, modsatte han sig den Rigsretsanklage,
som 1855 besluttedes angaaende de ubevilgede
Forsvarsudgifter, idet han mente, at den
politiske Side af Sagen burde være afgjort derved,
at Ministeriet var fjernet i Henhold til baade
Kongens og Folkets Dom, og at de ommeldte
Udgifter saglig set ikke havde været uden
Berettigelse. 1856 var han med at forberede
Rigsdagskompromiset angaaende Fæstesagen, men
stemte dog sluttelig imod det, da det ikke
havde naaet Tilslutning hos Regeringen, hvilket
havde været hans Forudsætning for at gaa med
til det. S. A. trak han sig tilbage fra
Folketinget og Aaret efter tillige fra Rigsraadet, i
hvilket han havde ladet sig indvælge. Siden
beskæftigede hån sig væsentlig med lokale Anliggender
og med Styrelsen af sit Gods. Fra dette
afhændede han efterhaanden største Delen af
Fæstegodset til Arvefæste, og i Erkendtlighed herfor
og for hans store Godgørenhed rejste Beboerne
ham 1871 en Mindestøtte.

2) Frederik Christian Ferdinand,
dansk Landmand og Politiker, ovennævntes Søn,
f. 17. Novbr 1830 paa Marienborg paa Møen,
d. 25. Septbr 1912. Han blev Student 1849, købte
Hovedgaarden Høgholt i Vendsyssel, som han
ejede indtil 1899, og blev 1903
Klasselotterikollektør. Han var 1887—94 Formand for Hjørring
Amts Landboforening og 1890—93 Medlem af
Bestyrelsen for de samvirkende jydske
Landboforeninger. 1864—66 var T. Medlem af
Rigsdagens og fra Juni 1866 tillige af Rigsraadets
Folketing for Frederikshavns-Kredsen. Han
tilhørte det nationalliberale Parti og stemte for
den reviderede Grundlov. Fra 1887 og indtil
han 1893 nedlagde sit Mandat, var han
Folketingsmand for Nørresundby-Kredsen og
sluttede sig til den Bojsen’ske Gruppe af Venstre. I
denne sin anden Rigsdagsperiode spillede T. ved
sin Arbejdsdygtighed og Evne til hurtig at sætte
sig ind i forskelligartede Forhold en
fremtrædende Rolle og var 1890—93 Ordfører for
Finansudvalget.
N. N.

Tutel, se Umyndighed (Værgemaal).

Tutela »Værnegudinde«, dyrkedes af
Romerne som kvindelig Guddom svarende til
Genius (s. d.) og omtrent ensbetydende med
Fortuna, Lykken.
H. A. K.

Tutela (lat., af tueor, »beskytter«) er i
romersk Ret Betegnelsen for Værgemaal over
umyndige (impuberes) og Kvinder, i
Modsætning til Kuratel (cura) over afsindige (furiosi)
og ødsle (prodigi). T. saavel som cura
forudsatte, at den paagældende ikke var in patria
potestate
. Ligesom i anden primitiv Lovgivning
fremtræder i den ældre romerske Ret t. og cura
som en potestas, d. v. s. en i sit Væsen med
patria potestas beslægtet familieretlig
Myndighed, der tilkom de præsumptive mandlige
Arvinger, og som udøvedes af disse i deres egen,
d. v. s. i Familiens (Slægtens) fælles
økonomiske Interesse. I den ældre Ret er t. og
hereditas nøje knyttede sammen. De, der var
arveberettigede ab intestato, var ogsaa berettigede
til tutela legitima. Endnu i den klassiske Tid
bestemmes t. som en vis (Hndskr. jus) ac
potestas
. Tutor betegnes i Forhold til
Myndlingens Formue som Ejer (loco domini). Først i
den fuldt udviklede klassiske Ret betragtes t.,
ligesom cura, som et offentligt Hverv (munus),
der anordnes af Prætor og udøves som en Pligt
(onus) i Myndlingens Interesse (ad tuendum).
I Modsætning til curator, der ved simpelt
formløst concensus alene administrerede
Myndlingens Formue (negotia gerit), paahviler det tutor
først og fremmest — ved auctoritatis interpositio
— at supplere den manglende Handleevne hos
Myndlingen, der selv optræder som Handlende
i det paagældende negotium. Tutor
repræsenterer dernæst altid den umyndiges hele
formueretlige Personlighed, medens curator kan
beskikkes ogsaa for enkelte Forhold og
Retshandler. I den ældre romerske Ret kendtes tre
Arter af t. over umyndige: t. legitima, der er
det ældste, og som tilkom Slægten (agnati,
gentiles) som en jus gentilicium, det af
paterfamilias i Testamente anordnede, t. testamentaria,
der fra Republikkens Slutning fortrænger t.
legitima
, og t. a. magistratu data sive dativa,
som i Kejsertiden bliver det almindelige.
(Litt.: Fernand de Visscher, Potestas
et cura
[1925]; P. Collinet et A. Giffard,
Précis de droit romain [1926] S. 226 ff.)
C. W. W.

Tutelina (Tutilina), romersk
Værneguddom, Beskytter af Jordens Afgrøde og særlig
det afhøstede Korn, siden ogsaa af Byen Rom.
Paa Aventinerbjerget fandtes et Alter for
hende.
H. A. K.

Tutenag, d. s. s. kinesisk Nysølv.

Tuterøen (Tautra), Ø i
Trondhjemsfjorden, tilhørende Frosta. Her grundlagde Munke
fra Lyse 1207 et Cistercienserkloster, hvoraf
betydelige Ruiner fremdeles findes.
(O. A. Ø.). Edv. B.

Tutia, d. s. s. urent Zinkilte.

Tutikorin [tamulsk Tutunkudi],
Havnestad paa Sydøstkysten af det britisk-indiske
Præsidentskab Madras, ved Nordvestkysten af
Manaar-Bugten, Endestation for den sydindiske
Jernbane, med katolsk Mission, Nonnekloster
og (1921) 44522 Indb., deriblandt 10711 Kristne.
T. driver betydelig Handel og Perlefiskeri.
M. V.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:05:07 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/23/0951.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free