Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tuxen, Sophus Christian Andreas - Tuxen, Søren Ludvig - Tuxpam - Tuxtla - Tuy - Tuzla - Twain, M. - Tvang
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Fodringsspørgsmaalet o. s. v. Det af J. B. Krarup 1898
paabegyndte monumentale Værk om »Landbrugets
Udvikling i Danmark siden 1835« fuldendtes
(1912) af T.
H. H-l.
Tuxen, Søren Ludvig, dansk
Skolemand og Filolog, ovennævnte G. E. T.’s Søn,
f. i Kbhvn 29. Maj 1850, d. smst. 9. Maj 1919;
blev Student fra Borgerdydskolen i Kbhvn
1868 og tog 1875 filologisk-historisk
Embedseksamen. Tidlig virkede han som Lærer ved
Skoler; 1888—94 tillige som Kursusbestyrer, først
ved Frk. Zahle’s Skole, siden ved det
Femmerske Lærerindekursus. Men samtidig var han (fra
1891) Professor J. L. Heiberg’s Medbestyrer af
den kjøbenhavnske Borgerdydskole; 1896—1906
ledede han derefter denne alene, idet han
desuden i nogle Aar beklædte Stillingen som
Formand i de forenede Latin- og Realskolers
Bestyrelse. 1906 udnævntes T. til
Undervisningsinspektør for »de fuldstændige højere
Almenskoler«, efter at have været Medlem af
forskellige Skolekommissioner. Han virkede i dette
Embede til 1918. Om hans stærke pædagogiske
Interesser og ihærdige Arbejde for en Reform
af den højere Undervisning vidner forskellige
litterære Arbejder, navnlig »Om Maal og Midler
for den højere Dannelse« (1884), der gav
Anledning til en Polemik mellem Forfatteren og
Professor Kroman. 1890—1900 var T., som anset
Skolemand, Formand i »Pædagogisk Selskab«.
Om alvorligt og selvstændigt Studium af den
klassiske Oldtids Religion, Poesi og Historie
afgiver en Række Skrifter af T. Vidnesbyrd, dels
mindre Afhandlinger (især angaaende de
homeriske Digte), dels de større Arbejder: »Kejser
Tiberius«, hvorved han 1896 vandt
Doktorgraden ved Kjøbenhavns Universitet, dels
»Karaktertegning i den græske Tragedie« (1900),
hvorved han 1898 erhvervede Videnskabernes
Selskabs Guldmedaille. Et efterladt Arbejde, som
han ikke naaede at fuldføre, »Græsk Kultur paa
Homer’s Tid«, udgaves af Th. A. Müller 1921.
E. G.
Tuxpam [tuk’pam eller ’pan], Tuxpán, By
i Mexiko, Stat Vera Cruz, ligger 230 km NNV.
f. Vera Cruz 10 m o. H. ved Mundingen af
Rio de T. 5000 Indb. T. har en Havn og
driver en Del Skibsfart og Fiskeri. Ved det
nærliggende Chapopote findes
Petroleumskilder.
(H. P. S.). M. V.
Tuxtla [’tuktla], T. Gutierrez, By i Mexiko,
Stat Chiapas, ligger 75 km VSV. f. San
Cristobal i Rio Grijalvas Dal. 13000 Indb. T. driver
Handel med Tobak og Kakao.
(H. P. S.). M. V.
Tuy [tuj], By i det nordvestlige Spanien,
Provins Pontevedra, ligger 43 km SSV. f.
Pontevedra paa højre Bred af Minho og ved
Banelinien Orense—T.—Vigo. (1920) 12000
Indbyggere. T., der ligger lige over for den
portugisiske By Valenca do Minho, er Sæde for en
Biskop og driver Tilvirkning af Lærred og
Syltetøj samt Handel med Frugt og Kvæg.
Desuden skal den være et Centrum for Smugleriet
paa Portugal.
C. A.
Tuzla [’tuzla]. Dolnja T., Departement i
Bosnien, Jugoslavien. 8918 km2 med (1920) 416413
Indb. Hovedstaden ligger 79 km NNØ. f.
Sarajevo paa begge Bredder af Jalta og ved Banen
fra Siminhan til Doboj. (1920) 13354
Indbyggere, hvoraf 3/4 er Muhammedanere. T. er
Sæde for en græsk-katolsk Biskop, har flere
Kirker og Moskeer samt et Nonnekloster. T.
driver Handel med Landbrugsprodukter og
Kvæg, i Omegnen findes Kullejer og Saltkilder.
(H. P. S.). N. H. J.
Twain [twein], M., se Clemens, S.
Tvang. Anvendelse af T. vil i Almindelighed
være et Retsbrud over for den tvungne, der for
Tvingeren vil drage baade civile og kriminelle
Følger efter sig. Dette gælder dog naturligvis
kun den ulovlige T., ikke den lovlige, der
anvendes f. Eks. under Udøvelsen af lovlig
Retshaandhævelse (Anholdelse, Nødværge) eller af
Forældremyndigheden. — Hvad T.’s civilretlige
Følger angaar, da hedder det i det Lovbud, der
danner Grundlaget for Kontraktsfrihedens
Princip i dansk Ret, D. L. 5—1—2: »Alle
Contracter, som frivilligen giøris . . . . . skulle
holdes i alle deres Ord og Puncter«. Heraf har
man med Rette sluttet, at Løfter, der var
afgivet under T., i al Almindelighed var
uforbindende for Løftegiveren, skønt det Lovbud,
der giver mere specielle Regler om
Retsvirkningerne af et aftvunget Løfte, nemlig D. L.
5—1—4, kun handler om en vis grovere Form
for T. (Baand, Fængsel eller anden voldsom T.).
Nugældende Rets Regler om tvungne Løfter
findes i Aftaleloven af 8. Maj 1917 §§ 28 og 29.
§ 28 taler om personlig Vold eller Trusel om
øjeblikkelig Anvendelse af saadan, medens §
29 handler om Villiesklæringer, fremkaldt ved
anden T. end i § 28 omtalt. Under § 28 eller
dens Analogi maa ogsaa falde den saakaldte
»mekaniske« T., f. Eks. med Magt at lade en
andens Haand underskrive et Dokument. I
øvrigt handler begge §§’er om »kompulsiv« T.,
d. v. s. at T. benyttes til at fremkalde et Løfte.
Den T., der omhandles i § 29, er Trusel om
at tilføje Løftegiveren eller Trediemand et
Onde, hvis Løftet ikke afgives. Det er en
Betingelse for Reglernes Anvendelse, at T. er
retsstridig. Dette kan være Tilfældet, ikke blot
hvor Tilføjelsen af Ondet i sig selv er ulovlig,
f. Eks. legemlig Overlast, men efter
Omstændighederne ogsaa, hvor det i og for sig vilde
være lovligt at udføre Truslen, f. Eks.
Anmeldelse af en Forbrydelse. Om der i de
sidstnævnte Tilfælde foreligger retsstridige T., kan
hyppigt være tvivlsomt. Det vil navnlig komme an
paa, om Tvingeren ved at udøve T. kun opnaar,
hvad han retmæssig har Krav paa, f. Eks. en
rimelig Erstatning for den Skade, han har lidt
ved den tvungnes Forbrydelse, eller om han
ved T.’s Udøvelse tilsigter at opnaa en
uretmæssig Fordel. Retsvirkningen af ulovlig T.’s
Anvendelse er ifølge § 28, at Løftet slet ikke
er forbindende. Efter § 29 er Løftet kun
ugyldigt i Forhold til Tvingeren selv og den
Trediemand, der indsaa eller burde indse, at
Løftet er fremkaldt ved T., medens det er ugyldigt
over for godtroende Trediemand, hvad enten
Løftet er afgivet direkte over for ham, eller
han har faaet Rettighederne ifølge Løftet
tiltransporteret af Tvingeren. Det sidste, der
ikke følger direkte af Aftalelovens § 29, er dog
noget tvivlsomt, naar det ikke drejer sig om
Gældsbreve eller andre negotiable
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
