- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXIII: T—Tysk frisindede Parti /
949

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tvang - Tvang (ulovlig) - Tvangsakkord - Tvangsanstalter, Tvangsarbejdsanstalter - Tvangsarbejde

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Dokumenter. — Som ovenfor bemærket, vil T. ogsaa
hyppigt drage strafferetlige Følger efter sig.
Herom henvises til de enkelte
Forbrydelsesbegreber, hvori T. er en Bestanddel
(Frihedsberøvelse, Selvtægt, Afpresning, Voldtægt, Røveri
o. fl.). — At en Person ved T. er bevæget til
at begaa Retsbrud, vil — bortset fra mekanisk
T. — i Almindelighed hverken fritage ham for
Straf eller Erstatningspligt.
A. D. B.

Tvang (ulovlig) er rettet mod den
menneskelige Handlefrihed, ɔ: et Menneskes Ret til efter
egen Vilje at raade over sine legemlige
Organers Virksomhed eller Uvirksomhed. Til et
retsstridigt Angreb paa dette Retsgode hører
ikke, at det Formaal, der tilstræbes, er
ulovligt eller usædeligt. Det er nok, at det er en
uvedkommende fremmed Vilje, der griber ind
paa et Omraade, der er forbeholdt Personens
egen Vilje. I Overensstemmelse hermed
hjemler Strfl.’s § 210 Straf (Bøder, Fængsel eller
Under skærpende Omstændigheder
Forbedringshusarbejde indtil 1 Aar) for den, der ved Vold
eller Trusel om Vold tvinger en anden til at
taale, gøre eller undlade »noget«, men tilføjer,
at dette dog kun gælder, for saavidt den
Skyldiges Forhold ikke efter sin Beskaffenhed
medfører højere Straf. Dette vil navnlig være
Tilfældet, naar Angrebets Formaal i sig selv er
retsstridigt, f. Eks. som Angreb paa Kvindens
Kønsfrihed (se
Kønsfrihedsforbrydelse), Frihedsberøvelse, Statsforbrydelse o. l.
A. Gl.

Tvangsakkord, jfr Akkord, Konkurs.

Tvangsanstalter, Tvangsarbejdsanstalter,
se Tvangsarbejde.

Tvangsarbejde kan i Danmark anvendes
som Straf for Betleri og Løsgængeri, for udviste
Udlændinge, der vender tilbage uden Tilladelse,
for visse Voldsforbrydelser, for Rufferi og
dermed beslægtede Forbrydelser samt over for
Personer, der helt eller delvis lader sig
underholde af Kvinder, der søger Erhverv ved
Utugt; endelig som Disciplinærstraf for
Fattiglemmer. T. ikendes fra 12 Dage til 2 Aar og
er som Strafart ligestillet med Fængsel. T.
indbefattes ikke under det legale Udtryk
Strafarbejde eller offentligt Arbejde, fra hvilket det
adskiller sig ikke alene ved sit lavere Minimum
og Maksimum, Beskaffenheden af de
Forbrydelser, hvorfor det idømmes, m. m., men ogsaa
derved, at Frihedsberøvelsen ikke har samme
absolutte Karakter, idet T. ogsaa kan udføres
i det fri (Havnearbejde, kommunalt Arbejde af
forskellig Art), og at Fangerne har en
videre-gaaende Raadighed over deres
Arbejdsfortjeneste end Straffangerne. Endelig udstaas T. i
særlige — kommunale — Anstalter
(Tvangsarbejdsanstalter), hvoraf der i hele Landet
findes 17. Ingen Tvangsarbejdsanstalt maa tages
i Brug, forinden den er godkendt af
Justitsministeriet, under hvem ligeledes Godkendelse
af Planer og Reglementer henhører; et fælles
Reglement for Landets Tvangsarbejdsanstaller
er imidlertid endnu ikke givet. Overhovedet er
de danske Tvangsarbejdsanstalter uden for
Kbhvn meget langt fra at svare til moderne
strafferetlige Principper, hvortil særlig
bidrager, at de næsten overalt er indrettede i
Tilknytning til bestaaende Fattighuse
(Arbejdsanstalter), skønt to saa forskellige Formaal som
Straf og Forsørgelse selvfølgelig ikke uden
gensidig Fortræd lader sig realisere i samme
Anstalt. En tilfredsstillende Ordning vil
kræve, at Tvangsarbejdsanstalterne udskilles som
selvstændige Anstalter under direkte
Statsledelse og med ensartede Bestemmelser for
Arbejdsplan, Arbejdsducører, Disciplin og
Fangebehandling samt med et tilstrækkeligt,
sagkyndig uddannet Opsynspersonale. L. 1. April 1911
paabyder, at der, saa snart Forholdene gør det
nødvendigt, skal indrettes en for hele Landet
fælles Tvangsarbejdsanstalt, til hvis
Tilvejebringelse og Drift Udgifterne afholdes af
Statskassen, men indskrænker sig i øvrigt til at
udtale, at der i Reglementerne for de bestaaende
Tvangsarbejdsanstalter kan optages
Bestemmelser om Undervisning og Opdragelse af
Fangerne samt om Belønninger for god Opførsel,
ved hvilke, saa vidt Forholdene tillader det,
de gældende Regler om Strafarbejdes
Fuldbyrdelse efterlignes. Den saaledes bebudede
Statsanstalt er imidlertid ikke kommen til
Eksistens, men paa Sundholm har Kbhvn’s
Kommune efter de nævnte Principer indrettet
en fuldt moderne Tvangsarbejdsanstalt for
kbhvn’ske Tvangsfanger. — Disciplinærstraffene
i Tvangsarbejdsanstalterne bestaar i Anvendelse
af Cellestraf indtil 2 Maaneder, efter
Omstændighederne skærpet ved Forbrydelse af
Overarbejdspenge eller Nægtelse af at anvende disse
eller ved Udelukkelse fra Arbejde, Straf af
haardt Natteleje, mørk Arrest med eller uden
Indskrænkning i Kosten, samt for mandlige
Voldsforbrydere, for hvilke andre Straffe har
vist sig uvirksomme, Legemsstraf. Endvidere
kan der for Fanger, der viser aabenbar Mangel
paa god Vilje til at arbejde, fastsættes et for
den resterende Straffetid passende Maal af
Arbejde med den Virkning, at Fangen ikke
løslades, forinden det paagældende Arbejde er
fuldført; dog kan Forlængelsen ikke overstige
1/3 af den idømte Straffetid. De nævnte
Disciplinærstraffe kan kun bringes til Anvendelse af
Anstaltens Bestyrelse efter dertil af Stedets
Politimester i hvert enkelt Tilfælde meddelt
Samtykke.
A. Gl.

I Norge findes Bestemmelserne om T. især
i Lov 31. Maj 1900 om Løsgængeri, Betleri og
Drukkenskab (delvis forandret ved L. af 9. Marts
1918), Fængselsloven af 12. Decbr 1903 og
Rusdrikloven af 1. Aug. 1924. I Dom til
Fængselsstraf efter Løsgængerloven eller Rusdrikloven
kan Retten efter Paastand fra
Paatalemyndigheden bemyndige denne til at hensætte
Domfældte i Tvangsarbejdshus. I dette kan
Vedkommende beholdes indtil 18 Maaneder, i
Gentagelsestilfælde indtil 3 Aar, under visse
Betingelser endog indtil 4 Aar. Bliver Domfældte
hensat i Tvangsarbejdshus, kan Fuldbyrdelsen
af den idømte Straf helt eller delvis falde bort.
For mandlige Tvangsarbejdere har Staten
(1912) anlagt Opstad Tvangsarbejdshus paa
Jæderen med Plads for indtil 300 Personer. For
Kvinder er der oprettet en
Tvangsarbejdsafdeling ved Landsfængslet for Kvinder i Oslo.
K. Ø.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:05:07 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/23/0957.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free