Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tvangsopdragelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Forbrydelser, begaaede af Børn under 16 Aar,
foreskrev (som Tillæg til Straffen efter Domstolenes
Skøn) Ophold i en Tvangsarbejdsskole fra 2—5
Aar. Hertil sluttede sig Industrial school act,
af samme Aar, der tillader Domstolene at sende
Børn under 14 Aar, der tigger eller
vagabonderer, som søger Omgang med vitterlige Tyve
eller bor sammen med prostituerede Kvinder,
til en industrial school (Haandværksskole) til
Opdragelse og Undervisning indtil
Myndighedsalderens Indtræden. Forholdet mellem de
nævnte Skoler, der alle er Privatanstalter med
Statstilskud, er nu ved senere Bestemmelser og
gennem Praksis ordnet saaledes, at
Reformskolerne som Regel — efter eller i Stedet
for Strafudstaaelse — optager tidligere
straffede Børn over 12 Aar, Haandværksskolerne de
første Gang straffede Børn over 12 Aar, alle
yngre forbryderske Børn samt forsømte Børn
under 14 Aar. Paa Børnenes Behandling er
Forskellen i de forskellige Skoler temmelig
ringe. De gunstige Resultater, som
Barnekriminaliteten i Løbet af de følgende Aar udviste i
England (fra 1861 til 1891 sank Antallet af
Forbrydere fra 8801 om Aaret til 3855), vakte
Opmærksomheden for T.’s Princip i andre Lande
og førte til efterhaanden at reformere det
bestaaende System. Man erkendte, at den
traditionelle Forskel mellem forsømte, forvildede og
forbryderske Børn mindre beroede paa
Børnenes forskellige Beskaffenhed, end paa
Tidspunktet, da Samfundet fik deres Skæbne i
sin Haand, at Samfundets Pligter over for de
sidste derfor ikke var mindre end over for de
første, at de for voksne beregnede
Straffemetoder ikke var de rette Paavirkningsmidler over
for Børn og unge Mennesker, hvis Udskejelser
i stort Omfang var et direkte Resultat af de
Omgivelser, hvorunder deres Opvækst fandt
Sted, og at derfor den rette Fremgangsmaade
over for unge Forbrydere maatte være efter
Omstændighederne en radikal Ændring af
selve disse Omgivelser, ved at bringe Barnet
ind under hæderlige og normale Forhold,
altsaa T. uden for Hjemmet i gode, private
Plejehjem eller i Opdragelsesanstalter. Til de
nævnte teoretiske Betragtninger kom Nødvendigheden
af at træffe kraftige Foranstaltninger i
Retssikkerhedens Interesse over for den voldsomme
Stigning i de egentlige Børneforbryderes Antal
og Kriminalitetens successive Koncentrering
omkring Alderen 18—20 Aar, som overalt paa
Kontinentet karakteriserer Udviklingen i
Aarhundredets sidste Fjerdedel, og som bedre end
alle Doktriner viste Utilstrækkeligheden af de
hidtil trufne Foranstaltninger og
Betimeligheden af forebyggende Foranstaltninger over
for den forsømte Ungdom, hvorfra de unge
Forbrydere væsentligst rekrutteredes. I
Preussen ordnedes T. ved Love af 13. Marts 1878,
27. Marts 1881, 23. Juni 1884, hvortil senere
kom L. af 2. Juli 1900, der har fundet omtrent
enslydende Efterligninger i Tysklands andre
Enkeltstater. I Frankrig supplerede L. 24. Juli
1889 den ældre ved L. 5. Aug. 1850 trufne
Ordning. I Norge skabte Rigsadvokat Getz’
kraftige Initiativ L. 6. Juni 1896, i Sverige er
T. reguleret ved L. 27. Juni 1902, og ved L. 14.
April 1905 slog ogsaa Danmark ind paa samme
Bane, efter at det hele Spørgsmaal først havde
været grundig behandlet ved en 1893 nedsat
kgl. Kommission, hvis Betænkning (udarbejdet
af Professor C. Torp), der atter paa
væsentlige Punkter er bygget paa Udkastet til norsk
Lov, for en stor Del blev lagt til Grund i
Loven af 1905. Denne Lov, som nu er afløst af
L. om Værgeraadsforsorg af 12. Juni 1922,
danner i Forbindelse med Bestemmelserne i
Straffelovstillæg af 1. April 1911 Grundlaget for
den gældende Ordning. Straffri er herefter
Forbrydelser, begaaet af Børn under 14 Aar,
hvorhos Justitsministeriet er bemyndiget til at
frafalde Tiltale for unge Forbrydere fra 14—18
Aar, naar Straffen ikke vilde overstige en
lavere Grad af Strafarbejde, under Betingelse
af, at den paagældende enten undergives
Værgeraadsforsorg eller undtagelsesvis anbringes
under andre betryggende Forhold i et efter
Tilfældets Beskaffenhed fastsat Aaremaal, der kan
strække sig til det fyldte 21. Aar.
Værgeraadenes Kompetence er dog ikke indskrænket til de
til dem saaledes af Justitsministeriet henviste
unge Personer. Naar Hensynet til Barnets
Velfærd kræver det, kan Værgeraadet beslutte
Fjernelse fra Hjemmet af ethvert Barn under
18 Aar, naar det a) har vist sig at have en
særlig vanskelig Karakter eller har udvist
meget slet Opførsel, b) paa Grund af Forældres
eller andre Opdrageres Lastefuldhed, grove
Forsømmelighed eller Mangel paa Evne til at
opdrage det findes at være udsat for sædelig
Fordærvelse eller Vanrøgt, eller c) af Forældre
eller andre Opdragere mishandles eller
behandles saaledes, at dets sjælelige eller legemlige
Sundhed eller Udvikling udsættes for alvorlig
Fare. Beslutninger om de nævnte unge
Personers Skæbne tages af Værgeraadene,
hvis Virkekreds er den paagældende Kommune,
dog at Købstæder med mindst 10000
Indbyggere eller en Landkommune af Justitsministeren
kan deles i flere Værgeraadskredse. Værgeraad
i Landkommuner bestaar af 5 af
Kommunalbestyrelsen valgte Medlemmer, hvoraf 1 vælges
af Kommunalbestyrelsens Midte, de øvrige
Medlemmer blandt de i Kredsen bosatte
Folketingsvælgere; alle Valg gælder for 4 Aar og sker
efter Reglerne for Forholdstalsvalg. Værgeraad i
Købstæderne bestaar af 7 Medlemmer, der
vælges af Kommunalbestyrelsen, og hvoraf 1 skal
opfylde Betingelserne for at kunne ansættes
som Dommer eller beskikkes som Sagfører; de
øvrige 6 Medlemmer vælges blandt Købstadens
Folketingsvælgere efter Reglerne for
Forholdstalsvalg. Samtlige Valg gælder for 4 Aar.
Saavel Land- som Købstadværgeraad vælger selv
deres Formand og Næstformand. Kjøbenhavn
deles i 20 Værgeraadskredse, saaledes at hver
Kreds har c. 30000 Indbyggere. Værgeraadet i
Kjøbenhavn bestaar af en Formand, en
Næstformand og 4 Gange saa mange Medlemmer,
som der er Værgeraadskredse, samt yderligere
4 Medlemmer. Formanden og Næstformanden,
der skal opfylde Betingelserne for at kunne
ansættes som Dommer, beskikkes, efter indhentet
Erklæring fra Kjøbenhavns
Kommunalbestyrelse, af Justitsministeren for et Tidsrum af 8
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
