Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tvangspas - Tvangsskole - Tvangssnoning - Tvangstanker - Tvangstankesygdom - Twardowski
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Del deraf til Fods, i Stedet for med offentlige
Befordringsmidler, skal T. tillige fastsætte en
vis Tid, inden hvilken Rejsen skal være
fuldført. — Paa lignende Maade kan rejsende
Haandværkssvende uden Vandrebog eller
Rejsepas hjemsendes med T. til deres
Forsørgelseskommune.
A. Gl.
Tvangsskole, se Tvangsopdragelse.
Tvangssnoning, se Torsion.
Tvangstanker, se
Tvangstankesygdom.
Tvangstankesygdom omfatter en Gruppe
Sindslidelser, der gennemgaaende er af godartet
Natur. En lettere Tilbøjelighed til
Tvangstanker (Obsessioner) og Tvangshandlinger findes
hos overordentlig mange normale Mennesker,
f. Eks. i Form af Tendens til at træde paa
Mellemrummene mellem Fliserne, tælle Vinduer,
gentage bestemte Sætninger indvendig. Som
Sygdom vil man først betegne
Tvangstanketilbøjeligheden, naar vedkommende føler sig i
væsentlig Grad generet heraf, eller hvis den endog
hemmer ham i hans Arbejde. T. opfattes af
nogle som et Træthedsfænomen inden for
Tankegangen og betegnes derfor ogsaa som Psykasteni
(Pierre Janet).
T. optræder under forskellige Former. Som
ren Tvangstankelidelse vil man betegne den,
naar Symptomerne viser sig ved, at Patienten
ustandselig maa gennemtænke en bestemt
Tankerække eller ganske monotont og
uproduktivt spekulere over et bestemt Problem
(Grublesyge) — ofte ganske meningsløst — f. Eks.
stadig overveje, hvorfor Himlen er blaa og ikke
rød, hvorfor Mennesker er forskellige fra Dyr,
hvorfor man overhovedet eksisterer. Naar
saadanne Tanker ustandseligt gentages, uden at
vedkommende kommer videre i Tankegangen,
faar de Karakteren af Tvangstanker eller
Tvangsforestillinger. Andre maa bestandig gentage
Talrækker eller meningsløse Ord; hos unge
Piger er der undertiden Tendens til stadig at
maatte tænke paa obskøne Ord, skønt
Obskønitet i Virkeligheden ligger dem fjernt, og
vedkommende er da tillige angst for at komme til
at sige Ordene højt. Er Patienten sammen med
andre, kan det koste ham en stærk Overvindelse
at lade være med at sige Ordene.
T. giver sig i andre Tilfælde Udslag i
Tvangsbevægelser eller Tvangshandlinger. Disse kan
have et naturligt motiveret Udgangspunkt,
f. Eks. kan en Flip, der generer, give
Anledning til vedvarende Tvangsbevægelser af
Hovedet. Tvangsbevægelser af Ansigtet, Grimaceren,
og af Hænderne er særlig hyppige. I nogle
Tilfælde har Tvangsbevægelserne et symbolsk
Udgangspunkt — i Lighed med Banken under
Bordet —, vedkommende maa stadig i det
skjulte slaa Kors for sig for at afværge en
Ulykke. Tvangsbevægelser kan i Reglen
beherskes, naar Vedkommende tænker paa, at han
skal beherske dem, men de kommer igen, naar
Tankerne gaar i anden Retning, og de bliver
gerne stærkere, naar han er træt eller kommer
i Sindsbevægelse.
En tredie Gruppe Tilfælde, man træffer ved
T., er de saakaldte »Fobier« (gr. Skræk),
Frygttilstande. Ogsaa her finder man Overgange fra
normale Tilstande, f. Eks. den lette Frygt for
Sygdom, som mange i øvrigt sunde Mennesker
kan lide af. Ved T. kan Sygdomsfrygten
undertiden have Karakter af Hypokondri; Patienten
kan f. Eks. engang have udsat sig selv i nok saa
ringe Grad for Syfilissmitte, og skønt Lægen
ved alle foreliggende Undersøgelsesmetoder
mener at kunne indestaa for, at Patienten ikke er
inficeret med Sygdommen, maa denne
ustandseligt spørge sig selv, om han ikke kunde være
smittet alligevel. Smittefrygten gaar undertiden
over til Bakteriefrygt og dermed
sammenhængende Renlighedsmani. Patienten tør ikke røre
ved Dørhaandtag, ikke give andre Mennesker
Haanden, han vasker uafladeligt sine Hænder,
skyller Mund, koger sine Spiseredskaber o. s. v.
Af andre Angstformer kan nævnes Pladsangsten,
Agorafobi, hvor vedkommende ikke tør gaa ud
paa aabne Pladser, knap nok tør gaa over
Gaden og straks føler sig svimmel, hvis han er
nødt dertil. Den modsatte Angsttilstand,
Claustrofobi, viser sig ved Frygt for at være i
lukkede Rum.
T. optræder ikke sjældent som Led i andre
Sygdomme, f. Eks. Neurasteni eller Depression,
og svinder, naar disse helbredes. Undertiden
udvikler den sig som en selvstændig Lidelse.
Den kan da helbredes efter en vis Tid, det er
sjældent, at Tvangstanker holder sig gennem
længere Tid, og Sygdommen udarter aldrig til
andre Sindslidelser eller medfører aandelig
Svækkelse. Patienterne er altid selv klare over
det absurde i deres Tvangstanker, de mangler
kun Evnen til at jage dem bort. Erfaringen
viser ogsaa, at Tvangstankerne ikke medfører
Konsekvenser i Retning af forbryderiske
Handlinger; man ser f. Eks. aldrig, at de Kvinder,
som har den Tvangstanke, at de maa kaste et
Barn ud af Vinduet, realiserer denne. T. er
saaledes forskellig fra det, man kalder »impulsive
Handlinger« hos Sindssyge, deriblandt fra de
forskellige »Manier«, Kleptomani, Pyromani o. l.
Man sondrer ogsaa T. ud fra Hysterien. Medens
Patienten med Tvangsbevægelser kan holde
igen paa disse, naar de tænker derpaa og vil,
er Hysterikeren ikke paa tilsvarende Maade i
Stand til at beherske sine eventuelle
Muskeltrækninger. Tvangstanker er ogsaa forskellige fra
Vrangforestillinger, »fikse Ideer«, hvor
Patienten ikke selv er klar over det sygelige og
meningsløse i Ideerne. (Litt.:
Friedenreich, »Tvangstankesygdommen« [Kbhvn
1887]; Aschaffenburg, »Handbuch der
Psychiatrie«, Spec. Teil, 7. Abt., 1. Teil [Leipzig
u. Wien 1923]).
K. H. K.
Twardowski [tvår’dåfski], en komisk
Faust-Skikkelse i polsk Folkedigtning, i Følge Sagnet
en polsk Adelsmand fra Krakau; han skal have
levet i det 16. Aarhundrede og forskrevet sig
til den Onde, ved hvis Hjælp han oplevede en
hel Del lystige Eventyr, og da han endelig blev
hentet af Djævelen, lykkedes det ham ganske
vist at redde sig ved at synge en gudelig Sang,
men i Stedet for blev han svævende mellem
Himmel og Jord til Dommedag.
Dette gamle Folkesagn har gentagne Gange
været behandlet i den nyere polske Litteratur,
saaledes i Form af Ballade af Mickiewicz, i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
