- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXIII: T—Tysk frisindede Parti /
958

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tvedestrand - Tvedt, Jens - Tweed (Klæde) - Tweed (Flod) - Tweed, William Mercy - Tweeddale - Tweedmouth - Tweedmouth, Edvard Marjoribanks - Tvegifte

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Borøen ved Mundingen af
Tvedestrandsfjorden, c. 8 km fra T. Antagen Formue 1925 var
6 Mill. Kr og Indtægt 1292000 Kr. (Litt.:
»Norges Land og Folk«: A. Helland, »Nedenes
Amt« [Oslo 1904]; Sv. Svensen: »Bidrag til
T.’s Historie« [T. 1904]).
(P. N.). M. H.

Tvedt, Jens, norsk Forfatter, f. 14. Juni
1857 i Aamvikedalen i Kvindherred. 1876 gik
han ind paa Stord Seminar og kom her
sammen med et Par dygtige Kammerater med
politiske Interesser; Sansen for at dyrke sit
Hjemmesprog i Skrift (Landsmaal) vaagnede
hos ham og modnedes i de fire Aar, han
tjenstgjorde som Lærer paa hjemlige Kanter. Fra 1882
lever han som Lærer i Stavanger og har siden
1885 tillige Post ved Byens Bibliotek, hvor han
1901 blev Bibliotekar. En Del
Originalfortællinger paa Landsmaal udkom under Fællestitlen
»Inn i fjordarne« (1885). Lignende Smaabilleder
indeholder »Skuggar og sol-grytt« (1886),
medens »Kjærleik« (1887), »Nybrott« (1888) og
»Hamnatjonet« (1889) er større Noveller om
Hverdagsforhold, stilfærdig og lunt skildrede ud
fra en indtrængende Forstaaelse. Med »Tengill
Hovda« (1891), »Vanheppa« (1891) og
»Godmenne« (1893) slog han saa igennem helt baade som
en fin Prosastilist og en fortrinlig
Menneskeskildrer; lys Humor og stille Poesi lægger en
ejendommelig tiltrækkende og frisk Tone over
disse upyntede Billeder af Vestlandsbondens
Dagligliv. Efter et beskedent Forsøg som
Dramatiker (Enakteren »Laurdagskvæld til Støls«,
1892) og et djærvt, men mislykket Spring ind
paa Prosalyrikens dengang saa tæt trampede
Blomstervænge (»Velaug. Boki um Elskhug«,
1894) vendte T. snart tilbage til sine gamle
Enemærker. »Brite-Per«, en Fortsættelse af
»Vanheppa«, udkom 1895, »Straum-gir« 1896 og
»Hamskifte« 1897. Fortrinlig Menneskeskildring
indeholder »Madli und Apalen« (1900);
Fortællingen »Ramnagrø« (1900) er svagere, mens
»Djup jord« (1904) er et af T.’s betydeligste
Arbejder, Skuespillet »Kraaka« har med Held
været opført paa Det norske Teater. T.’s senere
Fortællinger er svagere. 1894—95 opholdt T. sig
med Statens Forfatterstipendium i Danmark
(Kbhvn, Askov) og Tyskland. (Litt.: »Norsk
Forf.-Leks.« V.; Rolfsen, »Norske Digtere«;
Nærup: »Ill. Norsk Litt.-Hist.« [1896-1905];
Elster, »Ill. Norsk Litt.-Hist.« III).
(C. Br.). E. S-n.

Tweed [twi.d], en Slags let, halvuldent
Klæde.
K. M.

Tweed [twi.d], Flod paa Grænsen af
Skotland og England, udspringer i Skotland i den
sydlige Del af Peebleshire paa Hart Fell (810 m
o. H.). Skotlands næststørste Flod. Afvander
4800 km2. Efter et kort nordligt Løb slaar T.
ind i østlig Retning, som den bibeholder til sit
Udløb i Nordsøen ved Berwick-upon-Tweed.
Den har en Længde af 156 km og modtager fra
højre Ettrick med Yarrow, Teviot og Till, fra
venstre Gala Water Leader, Eden Water og
Whiteadder Water. Indtil Melrose, hvor T.
naar ud til Lavlandet, følger Floden en smal
Højlandsdal (Tweeddale), som indeholder
al dyrket Jord i disse Egne. Godt Laksefiskeri.
Ubetydelig som Trafikvej.
(M. Kr.). M. H-n.

Tweed [twi.d], William Mercy,
nordamerikansk politisk Svindler (1823—78), var
oprindelig Stolemager, vandt først Ry som Stifter
og Leder af et frivilligt Brandkorps i sin
Fødeby New York, men tog ogsaa Del i den
politiske Agitation og opnaaede en fremragende
Stilling i Tammany-Selskabet. Ved dettes Hjælp
blev han 1852 Alderman, 1853—55 Medlem af
Unionens Repræsentanthus og 1867—71 af sin
Hjemstats Senat, men fik desuden det ene
vigtige kommunale Embede efter det andet, til
sidst som Leder for de offentlige Arbejder. Han
brugte disse Stillinger til at berige sig selv og
sine Medhjælpere, en snævrere Kreds af
Tammany-Selskabet, medens han ved Rovet købte
Stemmer for at sikre sig Genvalg. Endelig blev
hans Magt brudt, fortrinsvis ved S. Tilden’s
Optræden, og han selv fængslet i Oktbr 1871 og
tiltalt for Underslæb, Det lykkedes hans
Tilhængere at faa flere Domme omstødte, og da
han endelig 1875 domfældtes, flygtede han til
Spanien, men blev udleveret og holdt i
Fængsel til sin Død, da han ikke kunde udrede de 6
Mill. Dollars, som han skulde tilbagebetale i
Erstatning.
E. E.

Tweeddale [’twi.(d)dei£]. Floden Tweeds Dal
i det sydøstlige Skotland. Undertiden anvendes
Navnet i Betydning Peebles County, og ofte
regnes ogsaa Selkirk og Roxburgh Counties med
til T.
M. H-n.

Tweedmouth [’twi.dməþ], By i det nordlige
England, Northumberlandshire, S. f. Tweeds
Munding, Forstad til Berwick-upon-Tweed, har
en Havn, Maskinfabrikker og (1921) 2892 Indb.
(M. Kr.). M. H-n.

Tweedmouth [’twi.dməþ], Edvard
Marjoribanks
, Baron, engelsk Statsmand
(1849—1909), var som Mr. Marjoribanks 1880—94
Medlem af Underhuset og blev August 1892
parlamentarisk Finanssekretær og samtidig
første »Indpisker« (whip) for det liberale Parti.
I Marts 1894 blev han, efter at have arvet
Peersværdigheden, Lord Seglbevarer og
derved en af Ministeriets Ordførere i Overhuset
indtil dets Afgang Juni 1895. Decbr 1905, da
Partiet paa ny kom til Roret, blev han første
Admiralitetslord. Den Brevveksling, T. i Febr
1908 førte med den tyske Kejser Vilhelm II om
den engelske Flaades Stilling, og som — skønt
aldeles privat — dog snart kom til
Offentlighedens Kundskab og vakte megen Omtale,
medvirkede til, at han i April samme Aar opgav
Marineministeriet og blev Præsident for
Geheimeraadet, indtil han i Septbr 1908 p. Gr. a.
Sygdom maatte trække sig tilbage fra det
offentlige Liv.
E. E.

Tvegifte. Dette Udtryk er ved Ægteskabslov
af 30. Juni 1922 § 42 indført i dansk Lovsprog.
Det betyder d. s. s. Bigami (s. d.) og betegner
det Forhold, at en Person, som allerede har
indgaaet Ægteskab, gifter sig paany, forinden
Ægteskabet er endelig opløst ved Skilsmisse,
Omstødelse eller Død. T.’s familieretlige
Betydning er bestemt ved Ægteskabslov 1922: § 14
foreskriver, at »ingen maa indgaa nyt Ægteskab,
saa længe det tidligere Ægteskab bestaar«. Den
tidligere Vielse virker hindrende, selv om der
foreligger saa grove Mangler, at Ægteskabet kan

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:05:07 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/23/0966.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free