Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tvinding - Tvingere - Tvinnefossen - Tvisang - Tvis Kloster - Twiss - Tvist - twopence - Two step - Two Thousand Guineas
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Tvinding, Sammensnoning af flere Elementer
til et enkelt, navnlig den Proces, ved hvilken
flere Garn sammensnos til Traad.
Tvingere, Tømmerstykker, oftest vandrette,
som anbringes paa Siden af en Pælerække eller
Plankevæg for at holde Pælene eller Plankerne
i den ønskede Flugt. Efter som T. anbringes
alene paa den ene eller paa begge Sider af
Pælerækken eller Plankevæggen, benævnes de
enkelte T. eller dobbelte T. Medens T.
ved Plankevæggen ligger tæt mod Plankernes
Side, bliver de ved Pælerækken i
Almindelighed enten kæmmet eller skrammet over
Pælene og befæstes til disse ved Skrue- eller
Spidsbolte. Ligger T. i eller i Nærheden af
Vandlinien, kaldes de ofte Vandlister.
(C. Ph. T.). J. M.-P.
Tvinnefossen, et smukt Vandfald i
Nærheden af Tvinne Hotel ved Vejen fra Voss til
Nærøfjorden, Voss Herred, Hordaland Fylke.
Tvisang, se Tvesang.
Tvis Kloster. I det dybe Dalstrøg, som c.
3 1/4 km ØSØ. f. Holstebro fra Storaaens Løb
aabner sig mod S., grundlagde den i
Folkevisen besungne Prins Buris, Henrik Skatelaar’s
Søn, 1163 det anselige Cistercienserkloster Tvis
(paa Latin efter sin Beliggenhed kaldet Tuta
vallis, ɔ: den sikre Dal). De første Munke lod han
komme fra Herridsvad Kloster i Skåne, der
saaledes blev Moderstiftelsen. Til Oprettelsen af
T. K. skænkede han sin Gaard Tvisel, og han
lagde hertil Skjærum Birk med Jord, Skov, Eng,
Mølle etc., endvidere Felding Birk, Hjerm
Birk og Kvistrup Birk. I Tidens Løb samlede
Klosteret sig betydeligt Jordegods navnlig i
Hammerum og nærmest omliggende Herreder;
det ejede Kirkerne Aulum, Mejrup og
N.-Felding samt Skjærum Kapel. Om Klosterets
øvrige Historie foreligger der ikke meget. 1308
skænkede Erik Menved det Ret til at oppebære
Sagefald af alle 40 Marks Sager og derunder;
1314 fritog han det for at betale Afgift ved
Færge- og Toldsteder i Riget, og i Begyndelsen
af 16. Aarhundrede førte det Retstrætte med
Predbjørn Podebusk om Jordegods i
Hammerum Herred. Ved Reformationens Indførelse
ophævedes Klosteret ikke straks, men husede
Munke — om end færre og færre i Tal —, der
dog skulde leve kristelig og prædike det
hellige Evangelium, mulig lige til 1547, da Kronen
solgte det til Bispen Oluf Munk. Tvis blev nu
en Herregaard, der hyppig skiftede Ejer og
efterhaanden forringedes; det nuværende T. K.
har kun 9 Tdr Hartkorn. Af Klosterbygningerne
er intet bevaret. Kirken, som vistnok udgjorde
den nordlige Fløj af det firlængede Kompleks,
nedbrødes 1698, hvorefter den vestlige Fløj
indrettedes til Sognekirke og tjente som saadan,
indtil der 1884 opførtes en ny Kirke noget
derfra; 5 Aar efter nedreves denne Fløj. Fløjene
mod S. og Ø. er, uvist hvornaar, nedbrudte.
C. Ngd.
Twiss [twis], Travers, Sir, engelsk
Nationaløkonom og Retslærd, f. i Marylebone 19.
Marts 1809, d. i Fulham 14. Jan. 1897,
studerede i Oxford, Dr. jur. 1841, samme Aar
Advokat, 1842—47 Drummond-Professor i
Nationaløkonomi i Oxford, 1852 Professor i Folkeret
ved Kings College i London, 1855 i Civilret i
Oxford, 1849 Generalkommissær ved
Bispedømmet i Canterbury, 1858 Kansler ved
Bispedømmet i London, 1862 Generaladvokat ved
Admiralitetet, 1867 ved Queens Bench Division,
samme Aar ophøjet i Adelsstanden. Han var
Medlem af flere Regeringskommissioner.
Uheldige huslige Forhold bevirkede, at han 1872
trak sig tilbage til Privatlivet. 1884 forfattede
T. efter Kong Leopold’s Opfordring en
Grundlov for Congostaten; 1885 virkede han som
særlig tilkaldt Raadgiver ved den
vestafrikanske Konference i Berlin. Medstifter af og senere
Æresmedlem af Institut de droit international,
Medredaktør af Revue de droit international
et de législation comparée, hvortil han, ligesom
forøvrigt til en Bække andre Tidsskrifter,
ydede en Mængde Bidrag. T. var en Mand af
omfattende Interesser og Kundskaber. I sine unge
Aar dyrkede han historiske og filologiske
Studier — Epitome of Niebuhr’s History of Rome
(I—II 1837), en Udgave af Livius (1842) o. a. —;
hans nationaløkonomiske Professorat affødte
Værker som On certain tests of a thriving
population (1845) og View of the progress of
Political Economy in Europe since the XVI
century (1847), han leverede en kritisk Udgave
og Oversættelse af Henry de Bracton’s De
legibus et consuetudinihus Angliae (I—VI 1878—83),
hvilken dog ikke tilfredsstiller Nutidens Krav.
Størst Betydning havde T. paa Folkerettens
Omraade, hvor han nød europæisk Autoritet;
hans vigtigste herhenhørende Arbejder er The
Oregon Questin examined, in Respect to Facts
and the Law of Nations (1846), On the relations
of the duchies af Schleswig and Holstein to
the crown of Denmark and the Germanic
confederation, and on the treaty-engagements of
the great European Powers in reference thereto
(1848), der samme Aar blev udgivet paa Tysk
som Nr. 3 af »Skandinavisches Portfolio«, The
Letters apostolic of Pope Pius IX, considered
with reference to the Law of England and the
law of Europe (1851), Two introductory
lectures on the science of international Law (1856)
og Hovedværket The Law of Nations considered
as independent political communities (I—II,
1861 og 1863 og senere Udgaver; oversat paa
Fransk 1886 og 1889). Et for Søretsstudiet
vigtigt Skrift er The black Book of the admiralty
(I—IV, 1871—76). Under Mærket »Corvinus«
skrev T. Hungary. Its Constitution and its
catastrophe (1858). (Litt.: Alphonse
Rivier i Revue de droit international et de
législation comparée, XXIX [1897] S. 96-99; T.
E. Holland i Annuaire de l’Institut de droit
international, XVI [1897] S. 325-28).
Fz. D.
Tvist, se Garn, S. 438.
twopence [’tu.pəns] (engelsk), et Beløb af to
Pence, tidligere et lille Topencestykke af Sølv
= 15 Øre.
(N. J. B.). H. J. N.
Two step [’tv.-step] (engelsk, »To Trin«)
indførtes i 1909 fra Amerika, en Pardans, der
ligner One step (s. d.) med Undtagelse af, at
der i T. s. tages to Trin, naar der i One step
tages eet.
Two Thousand Guineas [
’tu.-’þa^uzənd-’gi’niz], Navnet paa et bekendt engelsk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
