- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXIII: T—Tysk frisindede Parti /
968

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tybjerg, Erland - Tybjærg - Tybring, Oscar Emil - Tyburn - Tyche

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

fungerede T. som Sekretær ved den iflg. kgl.
Reskript af 11. Maj 1892 nedsatte
Proceskommission — jfr. den af ham udarbejdede
Oversigt »Retspleje-Reformen« (1899) —, 1902—03
var han Medlem af den ved kgl. Resol. af 28.
Aug. 1902 nedsatte Kommission til Udarbejdelse
af Lovforslag om Tvangsakkord uden for
Konkurs og om Udvidelse af Adgangen til
Tvangsakkord tinder Konkurs, hvis Arbejder satte
Frugt i Loven af 14. Apr. 1905. Formand for
Akkordretten 1918. Foruden forskellige
Tidsskriftafhandlinger — i »Ugeskrift for
Retsvæsen«, »Tilskueren« o. a. —, Artikler i
Salmonsens Konversationsleksikon, Doktordisputatsen
»Om Bevisbyrden« (1904) skrev T. til Hage’s
Haandbog i »Handelsvidenskab« (1894, 5. Udg.
1926) en Førstehaandsfremstilling af Handels-
og Søretten, ligesom han for Danmarks
Vedkommende var Medarbejder ved J. Kohler’s »Die
Handelsgesetze des Erdballs« (I—XIV
1912—19). 1918 udgav T. »Realregister til
Domssamlingerne i civile Sager 1907—16« (I—II). T.
var utvivlsomt en af sit Slægtleds betydeligste
Jurister med aabent Blik for Vekselvirkningen
mellem Samfundslivet og Retten og med
udpræget Forstaaelse af Betydningen af Nutidens
sociale Spørgsmaal. 1905—16 var han Formand
for »Foreningen af 1837 til forsømte Børns
Frelse«, 1910 Næstformand, 1920 Formand for
den faste Voldgiftsret. (Litt.: C. B.
Henriques
i »Ugeskrift for Retsvæsen« 1925, B., S.
189—91; Eyvind Olrik i »Nordisk
Tidsskrift for Strafferet«, XIII, 1925, S. 339—42;
Frantz Dahl i »Tidsskrift for
Retsvidenskap« Ny Række V. [1926] S. 256-61).
Fz. D.

Tybjærg, Herred i det sydlige Sjælland,
det nordvestligste og mindste i Præstø Amt.
Hovedparten af Herredet skyder sig mod NV.
op i Sorø Amt og hænger kun mod SØ.
sammen med det øvrige Præstø Amt (Hammer
Herred); i øvrigt omgives denne Del paa en
Strækning af over 50 km af Susaas store Bue.
Desuden hører til T. H. to mindre Stykker,
nemlig mod Ø. Vester-Egede Sogn (omgivet af
Fakse og Hammer Herreder samt Sorø Amt)
og mod S. Næstved Købstad med de to
Landdistrikter (omgivet af Hammer Herred og Sorø
Amt). Hele Herredet bestaar altsaa af 3 fra
hverandre fuldstændig adskilte Dele. Bortset
fra Købstaden Næstved er dets Areal 181,0 km2,
og 1. Febr 1921 fandtes 2246 Gaarde og Huse
med 10406 Indb. (1901: 9435, 1850: 8372, 1801:
5588), altsaa 58 pr. km2. (Efter de seneste
Indlemmelser i Næstved Købstad er det øvrige
Herreds Areal 173,9 km2 med 9726
Indbyggere, altsaa 56 pr. km2). Overfladen er
for en Del ret højtliggende; højeste Punkt
»Globanke« eller Oredrevsbakken (116 m) ligger i
Vester-Egede Sogn, i hvis vestlige Del flere
andre Punkter er over 100 m. Herredets
Hovedparti er betydelig lavere, men navnlig
henimod dets Grænser mod S. og N. ligger dog
Bakketoppene mellem 50 og 70 m, og enkelte
lidt derover, medens det store Midterparti
hovedsagelig falder mellem 20 og 50 m. Af
betydeligere Vandløb er der kun Susaa, som løber
i en smal og gennemgaaende ret indskaaren
Aadal, og som paa den nordvestlige Del af
SV.-Grænsen gennemstrømmer Tystrup og Bavelse
Søerne. De øvrige Indsøer er smaa, den største
af dem er Glumsø ved Byen af samme Navn.
Skov findes temmelig jævnt fordelt, det største
Parti langs Tystrup Sø. Omkring Hovedgaarden
Broksø ligger et meget stort Moseterrain,
gennem hvilket Grænsen mod Hammer forløber
paa en højst uregelmæssig Maade. Jorderne
er for det meste lermuldede, paa flere af
Bakkedragene dog ogsaa sandede; gennemsnitlig gaar
der 5,5 ha paa 1 Td. Hartkorn. Af hele Arealet
var 1919: 14905 ha Ager, Eng, Græsgang, Have
o. l., 452 ha Tørveskær, 2051 ha Skov og
Plantage, 532 ha Veje, Jernbaner, Byggepladser o. l.
og 155 ha Vandareal. I Modsætning til
Forholdet i de fleste af Amtets Herreder dyrkes der
betydelig mere Rug end Hvede (1924 var
Forholdet som 3 til 5). Kreaturholdet var 1924
følgende: 2637 Heste, 12577 Stkr. Hornkvæg, 182
Faar, 252 Geder og 16772 Svin.

T. H. omfatter 13 Sogne, foruden Næstved
Skt Mortens og Skt Peders Landdistrikter samt
den mindre Del af Herlufsholm Sogn, under T.
H. Provsti (Roskilde Stift). I verdslig Henseende
hører det til 21. Retskreds (Næstved Købstad
og T. H. med Øster-Flakkebjerg Herred) og til
14. Politikreds (samme Omraade) med Dommer
og Politimester i Næstved. — Gennem Herredet
gaar Statsbanen mellem Næstved og Ringsted.
— T. H., der i Valdemar II’s Jordebog kaldes
Thyuthæbiærg- og Thuthibiarshæreth, hørte i
Middelalderen til Sjællands Østersyssel; fra
1660 under Vordingborg Amt, der 1750
forenedes med Tryggevælde Amt og 1803 med Møens
Amt, saa at det nuværende Præstø Amt
opstod.
M. S.

Tybring, Oscar Emil, norsk Læge, f. i
Selbu 19. Maj 1847, d. i Oslo 5. Febr. 1895. Han
blev Student 1864 og tog 1880 medicinsk
Embedseksamen, efter at Sygdom i flere Aar
havde hindret hans Studier. Han var i den
følgende Tid dels konstitueret Marinelæge, dels
privatpraktiserende Læge paa forskellige
Steder ved Kysten, indtil han slog sig ned i Oslo.
Under sin Lægevirksomhed færdedes han
meget blandt Sømænd og kom herunder til at
interessere sig stærkt for Oprettelsen af et
norsk Redningsselskab. I en Række af Aar
arbejdede han med stor Iver for denne Sag ved
Foredrag og Avisartikler, ligesom han
studerede Anlægget af Redningsstationer i Udlandet.
Resultatet af hans Arbejde blev Stiftelsen af
»Norsk Selskab til skibbrudnes Redning« 1891.
T. havde ogsaa et Navn som smagfuld
Oversætter og skrev selv en Del Smaafortællinger.
(K. F.). Wt. K.

Tyburn [’ta^ibən], nu overbygget lille Bæk
N. f. Hyde Park i London; her laa tidligere en
lille By T., hvor der var Rettersted med Galge
og Tilskuerpladser. Den sidste Henrettelse fandt
Sted 1783. Omkr. 1840 opførtes her en ny
Bydel, som endnu benævnes Tyburnia.
M. H-n.

Tyche [’tyke’] (gr.) Personifikation af
Tilfældet og særlig det heldige, Lykken, nævnes i
Hesiodos’ Teogoni som en af Okeaniderne,
Datter af Thetys og Okeanos. Pindar nævner
hende dels i en særlig Hymne, dels ret ofte
andensteds som den mægtigste af Moirerne, Byernes

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:05:07 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/23/0976.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free