Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tydal - Tydere - Tydeus - Tydæa - Tye, Christopher - Tyende - Tyendekontrakt - Tyflitis - tyfoid Feber - Tyfon
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Essandsjø og den betydelige Indsø Stuesjøen, der
ligger i Tyas Dalføre, hvorefter der mod
Rigsgrænsen i Ø. hæver sig et af Herredets vildeste
Partier med Skardørsfjeldene og Vigelfjeldene,
hvis enkelte Toppe flere Steder rager over
1500 m o. H. — Blandt Herredets mange
Indsøer er foruden de ovennævnte Vigelsjøen og
Langen i den sydligste Del de største; flere af
Vandene er fiskerige. — Kun en liden Del af
Herredets udstrakte Areal er dyrkbar, og
Klimaet er i denne højtliggende Bygd til Hinder
for Agerbrugets Udvikling; men Herredet har
gode Græsgange og Fjeldbeiter og et betydeligt
Antal Sætere; dets udstrakte Skove afkaster
en Del Tømmer. Af Arealet er 5,9 km2 Ager og
Eng, 6,38 km2 Havnegange, 137,5 km2 Skov,
50,5 km2 Ferskvand; Resten er Udmark,
Snaufjeld og Myr. Der findes et mindre Antal
Savbrug. Der er flere Kobberforekomster, og i ældre
Tid dreves Bjergværksdrift (Kobbermalm), og
enkelte af Gruberne har af og til været drevet
ogsaa i den senere Tid. Bebyggelsen er
væsentlig samlet i Hoveddalføret omkring T. Kirke;
af Gaardene er de største Gresli, Hilmo, Aas,
Østby. — Af Herredets Kommunikationer er den
vigtigste Bygdevejen, der fra Selbu fører op
gennem Hoveddalføret til T. Kirke og gennem
Tyas Dalføre til Stuesjø; for øvrigt findes kun
enkelte kortere Gaardveje, hvorimod Herredet
har en Mængde Rideveje, hvoraf enkelte fører
ind til Sverige. — Særlig bekendt er Tydalen
bleven ved den svenske General Armfelt’s
ulykkelige Tilbagetog fra det Trondhjemske Aar
1719, hvorved den største Del af hans Korps
under Snestorm omkom paa Tydalfjeldene.
Antagen Formue 1925 var 2500000 Mill. Kr. og
Indtægt 330000 Kr.
(N. S.). M. H.
Tydere er en hos Guldsmedene forældet
Benævnelse for Gravstikker.
Tydeus [-dæ^us], græsk Sagnheros, Søn af
Oineus og Periboia, hørte oprindelig hjemme i
Kalydon i Aitolien, men flygtede siden herfra
til Argos, hvor han ægtede Kong Adrastos’
Datter Deïpyle. Hans Søn var Diomedes, en af
de berømteste Helte fra den trojanske Krig.
Selv deltog T. i de syvs Tog mod
Theben, hvor han udmærkede sig ved Tapperhed,
men tillige ved en Raahed, som gjorde ham
hadet af Guderne. Han blev under Kampen
dræbt af Thebaneren Melanippos.
H. A. K.
Tydæa Dcsne., Slægt af Gesneriaceæ, Urter
med Udløbere og modsatte Blade, der ligesom
Stænglen er blødt behaarede. Blomsterne, der
sidder enkeltvis i Bladhjørnerne, har et noget
buget Rør og en bred Krave. 5—6 Arter i
Kolumbien. Mest kendt som Prydplante er T.
picta (Benth.) Dcne. (Isoloma bogotense
Nichols.) med rødt og gult tegnede Blomster.
Af denne og andre Arter af samme Slægt og
nærstaaende Slægter er fremkaldt en Række
Hybrider med meget smukke Blomster.
A. M.
T. kan formeres ved Frø eller ved de
underjordiske Udløbere. Frøet, der er fint, saas i let
Jord og trykkes let til Jorden, men dækkes
ikke. Udløbere faas fra overvintrede Planter;
de plantes om Foraaret hver i sin Potte, og
arbringes i Varmhus eller Varmbed. Jorden
maa være kraftig, men let og porøs. Efter
Afblomstringen om Efteraaret lader man
Planterne efterhaanden udtørre, til Stænglerne er
bortvisnet; Potterne henstilles da paa et tørt
Sted i et halvvarmt Hus til om Foraaret,
hvorefter Jorden rystes fra og Udløberne plantes.
Det er væsentlig Hybriderne, der er Genstand
for Dyrkning.
P. F.
Tye [ta^i], Christopher, engelsk
Kontrapunktiker (c. 1500—72), Organist og Gejstlig,
Prof. i Musik i Oxford, betydelig
Kirkekomponist. Af hans Værker findes Prøver i Page’s
Harmonia sacra, Boyce’s Cathedral music og i
The Oxford history of music, Bd II.
A. H.
Tyende, se Tjenesteforhold
(personligt).
I Norge savnes der næsten ganske
almindelige Lovforskrifter om Tyendeforhold. For
Odelstinget 1902—03 blev der fremsat kgl.
Proposition til »Lov om Husbond og Tjener«.
Forslaget blev imidlertid ikke taget under
Behandling af Stortinget; samme Skæbne fik det ogsaa
i 1903—04, da det igen var fremsat. Om
Forseelser i privat Tjenesteforhold handler
Straffelovens Kap. 41. (Litt.: Kristian
Østberg, Norsk Bonderet, 2. Bd: Tjenesteforhold.
[Oslo 1918]).
K. Ø.
Tyendekontrakt, se Tjeneforhold
(personligt).
Tyflitis, Betændelse af Blindtarmen {Coecum),
dog ikke det samme som Blindtarmsbetændelse
(Appendicitis), der er Betændelse i
Blindtarmens Vedhæng, den saakaldte Appendix
Vermiformis. T. skyldes ofte Ophobning af
Ekskrementer i denne Del af Tarmen og kan medføre
Saardannelse og Perforation eller Forplantning
til Omgivelserne, hvorved opstaar Perityflitis
(eller Paratyflitis), der tidligere var
Benævnelsen for den Affektion, der nu kaldes
Appendicitis.
(A. F.). H. I. B.
tyfoid Feber, d. s. s. Typhus abdominalis,
se Tyfus.
Tyfon [græsk -’fo’n] (eller Tyfoeus,
Tyfaon) var efter gamle græske Sagn, der i
udførligst Form er bevarede i Hesiodos’ Teogoni,
men ogsaa omtales hos Homer og Tragikerne,
et Uhyre fra Tidernes Gry, det sidstfødte Barn
af Jorden og Tartaros (Underverdenens Dyb).
T. fremstilles som et Uhyre med vældig Kraft,
med hundrede Dragehoveder, hvis Øjne sprude
Ild; tydeligt nok var det et mytisk Begreb, der
personificerede et Udbrud af Jordens mægtige,
vulkanske Kræfter. Efter Titankampen rejste
T. sig mod Zeus og de andre olympiske Guder.
Zeus gik selv mod Uhyret, væbnet med
Tordenkilen. Det blev en vældig Kamp, hvorunder
Jorden kom i Brand, og selve Underverdenens
Vætter sad i Angest. Til sidst ramtes T. af en
Lynstraale, som knuste ham. Men under det
sammenstyrtede Uhyre kom Jorden atter i
Glød, og Zeus kastede det da ned i Tartaros,
hvorfra dets Virkning kun af og til naar
Jordens Overflade. Sagnet lokaliseredes paa
forskellige Steder, navnlig saadanne, hvor
vulkanske Virkninger var kendelige, saaledes især i
Lilleasien (Kilikien, Mysien, Lydien, Frygien),
siden til de vulkanske Dele af Italien (lipariske
Øer, Ætna).
Da Grækerne blev nøjere kendte med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
