- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXIII: T—Tysk frisindede Parti /
971

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tyfon - Tyfon - Tyfus

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Ægypten, mente de her i Guden Set (s. d.) at
genfinde deres T. Set synes i hieroglyfiske
Indskrifter at have haft et Tilnavn, der læses
tebha eller tibho, hvilket kunde minde om T.
Set tænkes i denne Forbindelse som et ondt
Væsen, der ikke blot havde dræbt sin Broder
Osiris, men som ogsaa sendte Menneskene hede
Vinde og andre Plager. Græske Forfattere
omtaler den ægyptiske Gud Set under Navnet T.,
og det er kun undtagelsesvis, at Gudens
egentlige ægyptiske Navn nævnes af Grækere. Hos
Ægypterne fremstilledes T. (Set) med et
Dyrehoved.
(V. S.). H. A. K.

Tyfon, se Orkan, tropisk.

Tyfus udgjorde tidligere Navnet for flere
Sygdomme, der vanskelig kunde kendes fra
andre Febre og fra hverandre indbyrdes. Med
Benævnelsen T. er nu tilbage kun 3, der endda
alene har Navnet tilfælles, idet de ellers er
ganske forskellige, nemlig Typhus abdominalis,
Typhus exanthematicus (s. d.) og Typhus
recurrens
(s. d.).

Typhus abdominalis, almindelig kaldet Febris
typhoidea
eller tyfoid Feber, er en især om
Efteraaret hyppig forekommende
Infektionssygdom, der skyldes Tyfusbacillen, paavist af
Gaffky 1882. Denne Bacil hører til en
Gruppe, hvis Hovedrepræsentant er den i Tarmen
almindelig forekommende Colibacil. To andre
Baciller af samme Gruppe: Paratyfus A. og
Paratyfus B. har givet Sygdomsbilleder, som ligner
T. meget. Sygdommen har en
Inkubationstid af en halv Snes Dage, begynder derefter
sjælden pludselig, i Reglen med en hurtig eller
mere langsomt tiltagende Feber, almindeligt
Ildebefindende, stærk Hovedpine, Smerte i Ryg og
Lemmer, Appetitten tager af; der er sjældent
Orkastning, hyppigt Forstoppelse og ret ofte
Næseblødning. Efter nogle Dages Forløb er
Temperaturen steget til 40° og derover, og paa
denne Højde holder den sig nu de første Par
Uger. I Løbet af Sygdommens første Uge bliver
Patienten mere og mere sløv og omtaaget,
Forstoppelsen afløses af Diarré, Hovedpinen holder
sig, medens Smerterne i Kroppen tager af.
Hyppigt indfinder sig nogen Hoste. Ved
Slutningen af Ugen, undertiden først i Begyndelsen af
næste Uge, kommer der Pletter paa Huden,
især paa Underlivet, de saakaldte Rosapletter
(Roseola), linsestore, lyserøde, rundagtige, let
ophøjede Pletter. I Begyndelsen af 2. Uge er
Tilstanden væsentlig den samme. Kun føles nu
i Reglen Milten forstørret; Pulsen, som i
Begyndelsen i Forhold til Temperaturen er langsom,
sjældent over 100, tiltager nu i Hyppighed indtil
110—120. Patienten bliver mere sløv, begynder
at fantasere og faa Vildelser. Diarreen
vedbliver, og Tungen bliver skorpet og tør. I 3. Uge
begynder Temperaturen at falde langsomt og
med store Svingninger. Sløvheden er betydelig,
Patienten kan næsten ikke vækkes, Afføring og
Urin afgaar ofte uden Patientens Vidende.
Afkræftelsen er stor, og Afmagring gør sig
gældende. 1 denne Uge er der Fare for Blødning
fra Tarmen og for Underlivsbetændelse. I
Sygdommens 4. Uge falder Feberen fremdeles,
svinder fuldstændig, Temperaturen bliver normal,
og derefter gaar Patienten over i
Rekonvalescensstadiet. Inden Patienten er helt restitueret,
gaar endnu nogen Tid, saa at Sygdommen i alt
varer et Par Maaneder, ofte mere.

Det vigtigste Angrebspunkt er i Tarmen, dels i
Tyndtarmen (Ileotyphus), dels i Tyktarmen
(Colotyphus). Tyfusbacillen angriber Legemets
forskellige Væv. Den findes i Blodet, i Kirtlerne, i
Milten, i Lever og Galdeveje. Først sker der en
Hævelse af Tarmens Kirtler, senere omdannes
disse til Saar, der i Begyndelsen er dækkede
af Skorper. Omtrent i Sygdommens 3. Uge
begynder disse Skorper at afstødes, og paa dette
Tidspunkt er det, at der indtræder betydelig
Fare, dels for Blødning fra Saarene, dels for
Bristning (Perforation) af disse, hvorved
opstaar Bughindebetændelse (Peritonitis). Fra
Tarmen vandrer Bacillerne ud i Vævene og
Organerne, særlig til Milten, der forstørres
betydelig. Bacillerne udskilles atter til Dels gennem
Tarmen og gennem Urinen.

T. hører til de sværeste Lidelser, idet
Dødeligheden er omkring 10 %, i enkelte Epidemier
dog langt større; men naar Patienten overstaar
Sygdommen, har denne i Reglen ikke efterladt
Følger, og den beskytter oftest mod senere
Angreb af samme Sygdom. Døden skyldes de
tilstødende Komplikationer, især Tarmblødningen
og Tarmperforationen, men ogsaa
Lungeaffektioner, Hjertesvækkelse, Aarebetændelse og en
Række andre Affektioner, som kan opstaa i
Sygdommens Forløb. I nogle Tilfælde er
Sygdommen dog let og kort; disse Tilfælde gik
tidligere under Benævnelsen gastrisk Feber. I
Reglen er Helbredelsen som sagt fuldstændig, den
indtraadte Afmagring og Haaraffaldet svinder
langsomt; undertiden kan Sygdommen
efterlade Svækkelse, navnlig af Nervesystemet, der
i det hele taget bliver stærkt afficeret under
Sygdommen, som af den Grund ogsaa er blevet
kaldet Nervefeber. Undertiden hænder det,
at Sygdommen, allerbedst som den synes at
skulle tabe sig, begynder forfra igen, idet der
indtræder et Tilbagefald, et Recidiv
(Franskmændenes Rechute), enten inden Feberen
endnu helt er hørt op eller kortere eller længere
Tid efter, at dette er sket. Recidivet kan være
lige saa alvorligt som eller alvorligere end
Hovedsygdommen, kan endog ende med Døden;
men i Reglen gengiver det dog Sygdommen i
en mildere Form og varer sjælden over en
Uges Tid eller to.

T. kan undertiden være vanskelig at
erkende, især ikke let at skelne fra
Hjernebetændelse, naar de nervøse Symptomer er stærkt
udtalte. Nutildags er imidlertid Diagnosen blevet
betydelig lettet ved den af Franskmanden
Widal angivne Metode (Widal’s Reaktion), som
er baseret paa, at Blodserum fra Tyfuspatienter,
hvilket faas gennem et lille Stik i Øreflippen
eller i en Finger, sat til en Kultur af
Tyfusbaciller bringer disse til at klumpe sig sammen
som ubevægelige, til at »agglutinere«.

Hvad Behandlingen angaar, da er
Profylaksen, Sygdommens Forebyggelse, den første og
vigtigste Opgave. T. smitter dels gennem
Næringsmidler, især Mælk og Drikkevand, idet
Tyfusbacillerne, der kan føre selvstændig
Tilværelse ude i Naturen, kan overføres gennem

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:05:07 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/23/0979.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free