Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tyfus - Tyge Brahes Dage - Tyggegummi - Tygning - Tyhyt - Tyin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Vandet og paa den Maade komme i Berøring
med Mennesket, dels direkte fra Patienten til
sunde, især saadanne, som plejer Patienten
eller paa anden Maade kommer i Berøring med
ham (hyppig hos dem, der vasker
Tyfuspatienters Linned). Derfor er stor Paapasselighed
nødvendig (Desinfektion af Sengetøj, Linned,
Latriner, Urin), og Behandling paa Hospitaler,
som ifølge Epidemiloven er vederlagsfri, at
foretrække for Behandling i Hjemmet, hvor de
nævnte Forholdsregler vanskeligere kan
iagttages. En meget vigtig Smittekilde er de
saakaldte Bacilbærere. Det er Individer, der har
lidt af T. i lettere eller sværere Grad, og nu
er helt raske, men hos hvem der dog stadig i
Urinblæren eller i Galdeblæren findes Baciller.
Baciller udskilles saaledes med Urin eller
Afføring, og en saadan Person er ofte et
Smittecentrum, hvorfra Epidemier kan opstaa.
Behandlingen af selve Sygdommen er væsentlig
diætetisk og maa gennemføres strengt, da
Forsyndelser derimod kan blive Aarsag til
Sygdommens Forværrelse og Patientens Død. Den
tidligere energiske Behandling af Feberen, især
med kolde Bade, anvendes fremdeles, men ikke
i saa stort Omfang.
(A. F.). H. I. B.
Tyge Brahes Dage kaldes i Norden, uvist
af hvilken Grund, bestemte Dage i Aaret, som
man ansaa som Ulykkesdage (dies
ægyptiaci, mali, egri, i det 16. og 17.
Aarhundrede almindeligt benævnt forvorpne Dage).
De svarede til Romernes dies atri, i
Kalenderen ofte betegnet med et D. Som Regel var
de samlede i Memorialvers, opkonstrueret som
Cisiojanus (s. d.) -Versene, og havde deres
Plads i Bondepraktika, men i den danske og
svenske opføres ikke altid de samme Dage.
(Smlg. Dagvælger).
J. Fr. S.
Tyggegummi, et Præparat, som siden
Slutningen af 19. Aarh. har fundet stigende
Anvendelse i Nordamerika og nu ogsaa benyttes i
Europa. Hovedbestanddelen, Chicle, vindes i
Mexiko af Sapotaceen Achras Sapota L., af hvis Bark
der efter Indsnit udflyder en hvid Mælkesaft,
som inddampes, indtil den danner en plastisk
Masse. Det guttaperkalignende Raastof
forarbejdes i Nordamerika ved Rensning og
Tilsætning af aromatiserende Stoffer, især
Pebermynteolie.
B. G.
Tygning. I Mundhulen bliver Føden
underkastet en mekanisk Sønder delingsproces ved
Hjælp af Tænderne. Idet Underkæbens Tænder
bevæges mod Overkæbens, bliver de grovere
Partikler dels sønderskaarne, dels formalede,
saa at Føden efter Tilblanding af Spyt til sidst
danner en grød- eller vællinglignende Masse.
Underkæben er indleddet paa Overkæben
med to Ledhoveder. Ved Hjælp af en Række
stærke Muskler (Tyggemusklerne) kan den dels
bevæges op og ned, dels fra Side til Side. Den
første af disse Bevægelser besørger væsentlig
Sønderskæringen, den sidste Formalingen.
Bevægelsen opad bevirkes dels af den ydre
Tyggemuskel (Masseter) — der
hovedsagelig udspringer paa Kindbensbuen og er
fæstet til den udvendige Side af Underkæbens
bageste Halvdel —, dels af
Tindingmusklen (Musculus temporalis), der udspringer fra
Tindingbenet i Tindinggruben og fæster sig paa
Underkæbens Kronefremspring (Proc.
coronoideus). Bevægelsen nedad, der i den sædvanlige
Stilling væsentlig sker ved selve Vægten af
Kæben, kan ogsaa ske ved den tvebugede
Underkæbemuskel, Kæbe-Tungebensmusklen og
Hage-Tungebensmusklen. Den malende
Bevægelse frembringes væsentlig ved to Sæt kraftige
Muskler, nemlig de ydre Vingemuskler
(musculi pterygoidei externi) og de indre
Vingemuskler (musculi pterygoidei
interni). De udspringer begge fra de forreste Dele
af Kraniets underste Flade. Den første fæster
sig paa Underkæbens indvendige Side nær ved
Ledhovedet, den sidste paa Kæbevinklens
indvendige Flade lige over for den ydre
Tyggemuskel. De ydre Vingemuskler drager — naar
de begge virker sammen — Underkæben frem;
men virker de skiftevis, drejes Kæben fra Side
til Side. De indre Vingemuskler understøtter
i høj Grad den ydre Tyggemuskels og
Tindingmusklens Arbejde, men naar de virker hver
for sig, bevæger ogsaa de Kæben fra Side til
Side. De egentlige Tyggebevægelser ledsages
stadig af Bevægelser af Tungen, Læbernes og
Kindernes Muskulatur, der lægger Føden til
Rette for Behandlingen af Tænderne. T. staar
som bekendt under Villiens Herredømme, men
under sædvanlige Forhold foregaar den dog,
ligesom Gangbevægelserne o. s. v., væsentlig
som en ordnet Refleks.
T.’s Type er meget forskellig hos de
forskellige Dyr alt efter Kæbens Form, Tændernes
Bygning og Fødens Natur. Kødæderne med
korte Kæber og skærende Tænder bevæger
væsentlig Underkæben op og ned, og Tænderne
virker som Bladene paa en Saks, idet de
sønderskærer Føden. Planteæderne med lange
Kæber og flade Tænder, paa hvis Kroner
Emaillen træder frem som Baand eller Lister,
bevæger Kæben fra Side til Side og delvis
forfra bagtil, saa at Føden knuses og males. Paa
Overgangen mellem begge Typer staar
Mennesket og de altædende Dyr.
T. er en overmaade vigtig Proces for
Fordøjelsesarbejdet. Fødens Finfordeling er en
meget væsentlig Betingelse for, at
Fordøjelsessafterne hurtigt kan udfolde en kraftig opløsende
Virkning. En grundig T. virker skaanende paa
svagelige Fordøjelsesorganer.
(S. T.). L. F.
Tyhyt, d. s. s. Præstekrave.
Tyin, en 35 km2 stor Indsø, 1078 m over
Havet i den vestlige Del af Jotunheimen, Vang
Herred, paa Grænsen mellem Opland Fylke og
Sogn og Fjordane Fylke. T. er forholdsvis bred
og dens nærmeste Omgivelser ikke synderlig
høje, men her er en storartet Udsigt til
Jotunheimens fjernere Fjeldpanorama. T. har Afløb
mod Vest til Sognefjorden gennem Aardøla.
Denne danner en Række Vandfald og Stryg,
som opgives at repræsentere 80000 effektive H.
K. De er nu under Udbygning. T.’s største
Dybde er c. 100 m. Paa T. Motorbaadfart i
Sommermaanederne. Ved Nordenden af Vandet
ligger Tyinholmen Hotel, ved Sydenden T. Hotel.
Her er Post- og Rikstelefonstation samt
Anlægsstation for Motorbaade i Turisttiden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
