- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXIII: T—Tysk frisindede Parti /
973

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tyin - Tyinfaldene - Tykbladede - Tykhude - Tykke-Berta - Tykkelser - Tykkelsesvækst - Tykmælk - Tykoczyn - Tyksten - Tyktarm - Tyktungede - Tyl - Tyl, Josef Kajetan

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

April—August. Bilruter fører fra Fagernes 83 km, fra
Gol 142 km og fra Lærdal 77 km.
(P. N.). M. H.

Tyinfaldene, Fællesbenævnelse for den
Bække Fossefald, der haves i Aardøla, som danner
Afløbet for Søen Tyin i Jotunheimen og falder
ud i Havet ved Aardal i Sogn. Det samlede Fald
udgør c. 940 m. Ved kgl. Resol. blev der 1908
givet et Aktieselskab Tilladelse til Erhvervelse
af Fossene, der agtes benyttede til Kraft for
Udvinding af Luftsalpeter. Ved Regulering af
Vasdragets Vandføring paaregnes Kraften at
skulle blive c. 80000 H. K.
M. H.

Tykbladede (Stenurtfamilien,
Crassulaceæ), tokimbladede og frikronede Planter af
Stenbrækordenen, næsten alle Urter eller
Halvbuske med trinde Grene og tykke, saftfulde
Blade, der mangler Akselblade og meget
sjælden er indskaarne i Banden. Blomsterne
sidder i Kvaster, der atter kan være ordnede i
Klase, Skærm eller paa anden Vis. De er
regelmæssige, omkring- eller undersædige og
tvekønnede. Bæger, Krone og Støvbladkredsene er 4-
eller 5-tallige. Frugtbladene er fri og staar lige
over for Kronen. Frugten er en Flerfoldsfrugt
med Bælgkapsler. C. 470 Arter, de fleste i
Sydafrika; en Del Arter Stenurt er dog nordiske.
Kun Anvendelse til Prydplanter.
A. M.

Tykhude (Pachydérmata) er en fælles
Betegnelse, hvorunder man i ældre Zoologier
behandlede Svin, Flodheste, Næshorn, Tapirer og
Elefanter. Se Multungula.
(M. Ml.). M. D.

Tykke-Berta kaldtes populært de kruppske
Morterer af svært Kaliber (42 cm), hvormed
Tyskerne uventet optraadte paa
Krigsskuepladsen straks efter Verdenskrigens Udbrud og
fortrinsvis brød de belgiske Forters Modstand.
Fejlagtigt er Navnet blevet benyttet om de
langtrækkende Kanoner, hvormed Tyskerne i
1918 beskød Paris, paa 120 km’s Afstand. (Se i
øvrigt Skyts). Navnet »Berta« stammer
utvivlsomt fra Fru Bertha Krupp von Bohlen
und Halbach, Fried. Alfred Krupp’s ældste
Datter, der arvede de Krupp’ske Værker efter
Faderens Død (se Krupp, Alfred).
C. H. R.

Tykkelser kalder Snedkerne Træplader, der
bruges som Finér, men er tykkere (5—8 mm).
E. Su.

Tykkelsesvækst, se Vækst.

Tykmælk er den almindelig benyttede
Betegnelse paa en yndet Sommerret, der bestaar
af syrnet Mælk, hvorpaa der strøs et godt Lag
revet Bugbrød og Puddersukker. T., der paa
Saensk kaldes filbunke, tilberedes bedst ved
at opsi den nymalkede Mælk i Tallerkener eller
flade Skaale, samtidig med at der indblandes
nogle Skefuld sur Mælk eller sur Kernemælk.
Herved tilføres den nymalkede Mælk en stor
Mængde Mælkesyrebakterier, som, naar Mælken
stilles paa et lunt Sted (16—24°), snart vil
formere sig i en saadan Grad, at Mælken,
samtidig med at Flødeafsætningen foregaar, bliver
sur og tyk. Tilsætningen af sur Mælk eller
Kernemælk og Varmegraden maa helst afpasses
saaledes, at Mælken bliver fuldstændig tyk
(geléagtig) i Løbet af 24—36 Timer, hvorefter
Mælken helst maa stilles paa et køligt Sted, f. Eks.
i en kold og tør Kælder, indtil den skal spises.
I varmt Vejr vil Mælk ofte blive tyk uden nogen
forsætlig Indblanding af sur Mælk eller
Kernemælk, hvilket i saa Tilfælde skyldes, at Mælken
allerede ved Malkningen eller fra Malkesien,
Spanden eller Fadene har faaet indblandet en
tilstrækkelig Mængde Mælkesyrebakterier. God,
frisk T. er en baade sund, velsmagende og billig
Føde.
B. B.

Tykoczyn [ty’kåt∫yn], Tikotschin, By i
polsk Wojewodi Bialystok, ligger 46 km Ø. f.
Lomza paa venstre Bred af Narew. 5000 Indb.,
hvoraf over 3/4 er Jøder. T. driver Handel med
Landbrugsprodukter.
(H. P. S.). N. H. J.

Tyksten kaldes en Diamant, naar den er
slebet i en Form, som kun afviger fra den
fuldkomne Brillantform ved for stor Tykkelse,
hvorved imidlertid Farvespillet forringes.
(N. V. U.) O. B. B.

Tyktarm, se Tarmkanalen.

Tyktungede (Crassilingvia), en fra Tungens
Form hentet og i tidligere Tider ofte benyttet
Betegnelse for Gekkoerne (s. d.) og
Leguanerne (s. d.).
R. H. S.

Tyl (Tyll), se Bobinet.

Tyl, Josef Kajetan, tschekkisk
Dramatiker og Novellist, f. 1808, d. 1856. Sit Liv
henlevede han oftest under smaa Kaar som
Journalist, Forfatter, Redaktør, Teaterregissør og til
sidst, da den politiske Reaktion tvang ham til
at opgive den beskedne Stilling ved Teatret, som
Direktør for et omvandrende
Skuespillerselskab, en Virksomhed, der førte ham ind i
svære legemlige og aandelige Lidelser, og som han
først ved Døden befriedes fra. Sin dramatiske
Virksomhed begyndte han i Klicperas Stil med
det historiske Fortidsdrama, en Kunstart han
tillagde en i national Henseende ganske særlig
folkeopdragende Betydning. Blandt disse kan
nævnes »Čestmir« (1835) med Emne fra den
tschekkiske Sagnhistorie, »Kutnohoršti haviři.
(»Bjergmændene fra Kutna Hora«, 1847), »Jan
Hus« (1848), et Stykke, der vakte stormende
Bifald, idet Forfatteren havde gjort
Hovedpersonen til Talsmand for sin Samtids politiske
Frihedsideer, og »Žižka z Trocnova« (»Žižka fra
Trocnov«, 1849). Disse Skuespil er ikke uden
Liv og en vis historisk Patina, men de fleste
skæmmes af dramatisk Holdningsløshed og en
til Tider hul og bombastisk Deklamation, de har
derfor gennemgaaende ikke opnaaet nogen lang
Levetid. T. har endvidere skrevet borgerlige
Skuespil efter Iffland, Kotzebue, Baupach o. a.’s
Mønster, samt Eventyrdramaer i
Wienerdramatikeren Ferd. Raimund’s Stil. Blandt de første
kan nævnes »Pražsky flamendr« (»Vagabonden
fra Prag«, 1846) og »Paličova dcera«
(»Brandstifterens Datter«, 1846), blandt de sidste
»Strakonický dudák« (»Sækkepiberen fra Strakonik«,
1847) og »Tvrdohlavá žena« (»Den trodsige
Kone«, 1849). Enkelte af disse, skrevne med den
erfarne Dramaturgs Sans for virkningsfulde
Effekter, har bevaret deres Tiltrækningskraft til
Nutiden. I sine Noveller behandler han den
samme Kreds af Emner som i sine Dramaer, af
de historiske kan fremhæves »Rozina
Ruthardova« (1838) og »Dekret kutnohorský«
(»Dekretet fra K.«, 1841), af de borgerlige »Posledni
Cech« (»Den sidste Tschekker«, 1844) og »Chudi
lidé« (»Fattigfolk«, 1849). Overalt er den

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 21 21:42:17 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/23/0981.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free