Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Typhus recurrens - Typik - typisk Fortolkning - Typograf - Typografi - Typolitografi - Typologi - Typometer - Typometri - Typon
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Syfilis, idet T. r. i mange Tilfælde helbredes ved
en enkelt Behandling.
(A. F.). H. I. B.
I Norge (Finnmarken) er forekommet to
Epidemier af T. r. i 1860’erne.
(S. T.). Wt. K.
Typik, typisk Forhold, se typisk
Fortolkning.
typisk Fortolkning. Medens den
allegoriske Fortolkning (s. d.) principielt misbilliges i
de protestantiske Kirkeafdelinger, har man
fundet en saakaldt t. F. berettiget ved det ny
Testamentes Benyttelse af det gamle Testamente.
Adskillige gammeltestamentlige Skriftudsagn
anføres nemlig af de nytestamentlige Forfattere
om Forhold eller Personer, navnlig Kristus,
som i den gammeltestamentlige Sammenhæng
ikke er umiddelbart tilsigtede, f. Eks. Hos. 11,1,
der handler om Israel, citeres Matth. 2, 15
om Kristus, eller 2. Mosebog 12, 46 om
Paaskelammet citeres Joh. 19, 36 om Kristus; og man
har fundet Berettigelsen hertil i det
forbilledlige (Rom. 5. 14, jfr. 1. Kor. 10, 11), typiske
Forhold, hvori det gl. Test. staar til det ny
Testamente som Skyggen til Legemet (Kol. 2, 17;
Hebr. 10, 1), hvilket Forhold det saa skulde
være den t. F.’s Opgave i det enkelte at
paavise. Anerkendelsen af den t. F. forudsætter
altsaa et Trosforhold til de bibelske Skrifter og
har for saa vidt ikke nogen videnskabelig
Berettigelse. Men ogsaa rent kirkelig set er det
tvivlsomt, om den t. F. kan hævdes som nogen
særlig Fortolkningsmaade ved Siden af den
allegoriske, og om Forholdet mellem den
nytestamentlige Skriftanvendelse og den
allegoriske Fortolknings Vildskud er mere end en
Gradsforskel, der skyldes en gennemgaaende
Takt hos de nytestamentlige Forfattere. Dels
vil det nemlig næppe være muligt at give
virkelige Regler for den t. F., og dels vil
Forekomsten af egentlig allegorisk Fortolkning i det
ny Testamente næppe kunne nægtes, f. Eks.
Gal. 3, 16; Hebr. 7, 1 ff.
J. C. J.
Typograf (græsk) var i Bogtrykkerkunstens
første Aarhundreder Særbetegnelse for Fagets
selvstændige Udøvere, men efter de moderne
Fagorganisationers Fremkomst i 19.
Aarhundrede er T. blevet Fællesbetegnelse for
Svendene (Sættere og Trykkere). I det lærde
Tidsrum yndede Sætterne at kalde sig Typothetæ,
hvilket har givet Anledning til, at der ved
Betegnelsen T. undertiden særlig er ment en
Trykker. Den amerikanske Bogtrykkerunion
hedder United Typothetæ of America, men
ellers forekommer Betegnelsen kun nu og da
under anonyme Indlæg i Fagpressen.
E. S-r.
Typografi (græsk), fagteknisk Navn for
Bogtrykkerkunsten. Om T.’s Historie se
Bogtrykkerkunst (III, S. 567 ff.) og om dens
almindelige Teknik Bogtryk (III, S. 563 ff).
Typolitografi (græsk), en Forening af
Bogtryk og Litografi (s. d.). Naar Skriften sættes
med almindelige Bogtryktyper, og man heraf
tager et Aftryk med en særlig Farve
(Overtryksfarve) paa dertil præpareret Papir
(Overtrykspapir), kan denne overføres paa en
litografisk Sten eller en Zinkplade. Ætses derefter
paa samme Maade som ved Litografi (s. d.).
E. S-r.
Typologi (græsk), Betegnelse for en i
forskellige videnskabelige Fag ofte anvendt
Forskningsmetode. Haves der til Undersøgelse en
helst ikke for lille Række ensartede Objekter,
Bøjlenaale, Sværd, Dekorationsmotiver,
Varianter af et Sagn eller en Folkevise, søger T.
at ordne Stoffet i Grupper (Typer) og derefter
at bestemme disses indbyrdes Forhold. Herved
antages i Almindelighed det simple, primitive
og enkle for ældre end det stærkere udformede
eller mere sammensatte, det forstaaede
Dekorationselement eller digteriske Motiv som
betegnende for et ældre Trin end et misforstaaet
eller opløst Ornament og et Fortællingsmotiv,
der kun delvis er forstaaet og udnyttet. Dog er
Forholdet sjælden saa ligefremt, at en
typologisk Undersøgelse alene kan føre til afgørende
Resultat, og for det meste underbygges, hvad
der herved vindes, ved Forskninger ad andre
Veje. (Litt.: Sophus Müller, »Mindre
Bidrag til den forhistoriske Arkæologis Metode«,
I, »Den svenske T.« [i »Aarbog for n.
Oldkyndighed«, 1884]; Oscar Montelius, »Die
typologische Methode« [Sthlm 1903]).
H. A. K.
Typometer, et Præcisionsinstrument af
poleret Staal til Maaling af Bogtryk typer med
Hensyn til det absolut nøjagtige Forhold i
Typelegemernes gradvise Opbygning
(Keglerne). T. blev i det 18. Aarh. konstrueret af
Skriftstøberfamilien Didot i Paris paa
Grundlag af Didots Enhed for Bogtryktypernes
Legemer (864 Didot’ske Enheder = 1 pied de roi).
I Aaret 1878 overførte den tyske Skriftstøber
Herm. Berthold Didot’s Enhed, der allerede i
den store Revolutions Tid mistede sit faste
Holdepunkt ved den gamle kongelige Fods
Ophævelse som lovligt Maal, paa Meteren,
hvorved det Didot’ske T.’s indvendige Maalerum
blev lidt forandret. Forskellen mellem det
oprindelige og det ændrede T. andrager dog kun
en Ubetydelighed, c. 1/100 mm paa 1 m, som
Berthold’s System er svagere. Berthold’s T. er
siden 1879 Maaleenhed i alle tyske og nordiske
Skriftstøberier. Det T., hvormed
Typelegemernes absolutte Ensartethed i Højden (eng:
height to paper, fr. hauteur des lettres)
undersøges, er anderledes end det først nævnte (se i
øvrigt Skriftsystemer).
E. S-r.
Typometri, en før Litografiens Opfindelse
brugt Satsteknik, der gik ud paa at danne
Bogtrykforme for Landkort, topografiske
Situationsplaner o. l. ved Hjælp af dertil særligt
konstruerede Typer. Ogsaa Fremstillingen af
Portrætter, Landskaber o. l. med Bogtryktyper
(Punkter) er undertiden bleven kaldt T., men
det rette Navn er Stigmatypi (s. d.).
E. S-r.
Typon er Navnet paa en ny
Reproduktionsmetode for Genoptrykning af Bøger, ikke som
ved Originalerne i Bogtryk, men ved en
litografisk Trykproces i Gummi- eller
Offsetpressen (se Litografi). Ved de ældre
Reproduktionsmetoder for Offsettryk er man først og
fremmest henvist til Fotografiens Medvirken
ved Trykfladernes Fremstilling. Denne
Genoptrykningen fordyrende Fremgangsmaade er
undgaaet ved Typoteknikken, idet denne
hverken forlanger Kamera eller Mørkekammer.
Fremgangsmaaden er enkel, og Typonanlægget
indskrænker sig til en gul Glasskive, en
Kopieringsramme og det for Processen særlige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
