- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXIII: T—Tysk frisindede Parti /
981

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Typon - Typoteter - Typothet - Tyr (nordisk Krigsgud) - Tyr (Betegnelse for Handyr af Okseslægten) - Tyran - Tyranna

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Papir. Metoden hviler paa det fra Originaltrykket
tilbagekastede Lys, som træffer et med
Originalen i Kontakt værende lysfølsomt Lag.
Foruden Originalen og Typonpapiret er ved
Kopieringen den gule Skive saaledes anbragt i
Kopieringsrammen, at Lyset først passerer
Rammens Glasskive, derefter dens gule Skive,
for sluttelig gennem Typonpapiret at træffe
Originalen. Fra Originalen tilbagekastes Lyset
mod Papiret, som belyses 30—40 Sekunder,
hvorefter Fremkaldelsen sker i et særligt Bad,
og Kopien er nu færdig til paa sædvanlig
Maade at overføres paa Trykfladen, en blank
poleret Zinkplade. Reproduktionsmetoden er meget
god, men Offsettrykket kan dog ikke i
Skarphed maale sig med Bogtryk.
E. S-r.

Typoteter, et 1886 af den svenske Ingeniør
Alex. Lagerman konstrueret Apparat til
Fremme af den typografiske Haandsætters
Produktionsmængde. Lagerman’s Sætteredskab
tilsigtede en forøget Hurtighed i Typernes Føring
ved at skaffe Sætteren begge Hænder fri. T.
fastgjordes paa Sættekassens Rand; ved Hjælp
af begge Hænder førte Sætteren Typerne fra
Kassens forskellige Rum og kastede dem i den
givne Rækkefølge i Apparatets tragtformige
Aabning; herfra gled de i oprejst Stilling og
med Billedfladen opefter ned paa en Plade og
førtes sluttelig ved Motorkraft gennem en
Rende til Vinkelhagen, der var indstillelig til
forskellige Formatbredder. Naar Liniebredden var
naaet, hvilket blev tilkendegivet Sætteren ved
et Klokkeslag, trykkede denne paa et
Haandtag, hvorved Linien af en Mekanisme førtes
bort og derved gav Plads for en ny Linie. Den
endelige nøjagtige Udligning af Liniebredderne
skulde udføres af Haandsættere paa sædvanlig
Maade, men da en ikke ringe Del af den
opnaaede Hurtighed i Liniernes Sammenstilling
derved atter gik tabt, konstruerede Lagerman
et meget sindrigt Udslutningsapparat, hvis
ledende Princip er blevet benyttet i nyere
Sættemaskiner for bevægelige Typer. Lagerman’s T.
er forlængst slaaet ud af de moderne
Satsstøbningsmaskiner.
E. S-r.

Typothet [-te’t], se Typograf.

Tyr eller Tir, nordisk Krigsgud, oprindelig
Himmelgud. Formen Týr er oldnorsk, Ti(r)
gammel svensk og dansk (r er
Nævneformsmærke) af et formodet urnordisk *TiwaR =
oldtysk Tiu, oldhøjtysk Ziu, angelsaksisk Tiw,
Tig. Andre tyske Navne for ham er Thing
(latiniseret Mars Thingsus; deraf tysk Dienstag
»Tirsdag«) ɔ: den tingværnende eller den
himmelske; og Saxnôte (ɔ: Sværdføreren?).
Oldnordisk týr, Flertal tivar, bruges ogsaa som
Navneord i Betydningen »Gud« (»Guder«).
Ordet gaar med Sikkerhed tilbage til arisk Tid
og betyder »de himmelske, de guddommelige«
(jfr. latinsk divus, beslægtet med gammel indisk
Dgaus, græsk Zeus og latinsk Juppiter). Med
nogen Sandsynlighed kan ogsaa T. betragtes
som Arv fra en fælles-arisk Himmelgud (jfr.
latinsk sub divo, under aaben Himmel). Fra
de ældste Kilders Tid viser han sig dog kun
som Krigsgud, som en af de tre Storguder;
en Plads som den øverste synes han endnu at
have haft hos Bayrerne (de var »Ziuvarer«,
Tiu-Dyrkere); ellers er han traadt i Skygge for
Odin. I Norden er han før Vikingetiden sunket
ned til en Gud af højst beskeden Rang. For
Danmarks Vedkommende vidner dog en
Mængde Stednavne (Tislund, Tisvilde, Tisved [Tiset],
Tisbæk) om hans Dyrkelse i en forhistorisk Tid,
medens i Norge kun en enkelt Egn (Hordeland)
har haft lignende Dyrkelse, og Sverige mangler
den helt (jfr Ull). I Myteverdenen er T. kun
kendt af Sagnet om, at Fenrisulven afbed hans
Haand; lignende Sagn om, hvorledes Gudekongen
mistede sin Haand, men fik en Metalhaand i
Stedet, findes i Indisk og Keltisk og har vist fra
arisk Tid været knyttet til Himmelherskeren.
(Litt.: Much, »Der germanische
Himmelsgott« [Festschrift für R. Heinzel 1898]).
(A. O.). G. K-n.

Tyr (norsk »Okse«), Betegnelse for Handyr
af Okseslægten.

Tyran er et græsk Ord, der oprindelig havde
Betydningen Konge eller Hersker, men som
særlig fandt Anvendelse paa illegitime
Herskere eller Usurpatorer, der fra 6. Aarh. f. Kr.
kom til at spille en betydelig Rolle i de græske
Lande. Under de stadige Stridigheder mellem
de forskellige Samfundsklasser eller politiske
Partier hændte det jævnlig, at en talentfuld og
indflydelsesrig Fører for Demokratiet opkastede
sig til Eneherre og derpaa til Glæde for de
Tilhængere, der havde bragt ham i Vejret, foer
strengt frem imod de hidtil raadende
Adelsslægter. Af saadanne T. kan nævnes Peisistratos
og hans Sønner i Athen, Kypselos og
Periandros i Korinth, Orthagoriderne i Sikyon o. s. v.
Noget senere finder vi T. paa Sicilien, Gelon og
Hieron i Syrakus og Theron i Akragas. Disse
T. var gennemgaaende dygtige Mænd, som
indlagde sig store Fortjenester af de Staters
Udvikling, hvori de regerede. Bl. a. udmærkede de
sig ogsaa som Beskyttere af Kunst og Poesi.
Men den uregelmæssige Maade, hvorpaa de
bavde erhvervet Magten, gjorde dog, at deres
Herredømme ikke kunde holde sig, og de fleste
Steder afløstes det af mere eller mindre
demokratiske Forfatninger. Senere træffer vi paa ny
T., der dog væsentlig optræder som Indehavere
af et Militærdiktatur og regerer under stadige
Kampe med ydre og indre Fjender. Af
saadanne T. nævnes Dionysierne og senere
Agathokles i Syrakus, Nabis i Sparta m. fl. Den
vilkaarlige Maade, hvorpaa saadanne Herskere
udøvede deres Magt, gjorde, at selve Navnet T.
fik en odiøs Betydning, som det oprindelig ikke
havde haft, og nu ikke mere anvendtes efter
Hensynet til, hvorledes Herskermagten var
erhvervet, men hvorledes den udøvedes. I
Statsteoretikernes (Platon’s og Aristoteles’) Systemer
blev Tyranniet i Modsætning til
Kongedømmet Betegnelsen for den vilkaarlige, despotiske
Enevoldsregering, som satte sig ud over de
bestaaende Love, og denne Betydning (=
Despot, se Despoti) har Ordet T. senere
beholdt. Mindre nøjagtig er Ordet blevet brugt om
et større Antal samtidig regerende
Voldsherrer, f. Eks. de saakaldte tredive T. (s. d.)
i Athen.
H. H. R.

Tyranna, se Tirana.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:05:07 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/23/0989.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free