Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tyrkiet, Osmanniske Rige - Naturforhold, Befolkning m. m.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
de fleste blevet udvekslede mod
Muhammedanere fra Grækenland. I den nordlige Del af det
europæiske T. er Hovedmassen af Befolkningen
endnu bulgarsk, men mod S. er den græske
Befolkning fordrevet og erstattet af
Muhammedanere. I Konstantinopel findes endnu (1925)
181188 Grækere, medens Armenierne, der før
Krigen talte 150000, nu angives til 69861. I det
asiatiske T. er der kun meget faa Armeniere
og Grækere tilbage. Længst mod Nordøst, ved
Sortehavets Kyst, lever nogle Laser, og i det
armeniske Bjergland en Del Kurder. Det store
Flertal af Tyrkerne hører til det osmanniske
Folk, men desuden findes der nogle andre
tyrkiske Smaastammer (se i øvrigt Artiklerne om
Lilleasien og Armenien). Hos nogle
af disse Smaastammer er det oprindelige
mongoloide Racepræg bevaret, hos Osmannerne er
det saa godt som ganske forsvundet ved
Blanding med Landets oprindelige Indbyggere, som
under tyrkisk Herredømme har antaget
Muhammedanismen og det tyrkiske Sprog. Det
vigtigste Erhverv er Landbrug, og T. er blevet
endnu mere ensidig agerdyrkende ved de
nyeste Folkeforskydninger, idet Grækere og
Armeniere, som overvejende drev Byerhverv, er
fersvundne, og i Stedet har T. faaet
muhammedanske Agerbrugere. Den største Del af Landet
er frugtbar og velegnet til Landbrug. I de
regnfattige Egne i det indre af Lilleasien og
Armenien er det dog kun muligt ved kunstig
Vanding. Man finder i disse Egne Ruiner af
gamle romerske Overrislingsanlæg, men under
Tyrkerherredømmet forfaldt de, og kun faa
Steder strækker Vandingen sig videre end til
Haverne i Byernes umiddelbare Nærhed. Før
og under Verdenskrigen har et tysk Selskab
udført betydelige Vandingsanlæg Sydøst for
Konia, og det er utvivlsomt, at meget større
Arealer vilde kunne gøres frugtbare paa denne
Maade. Hvede er den vigtigste Kornsort,
dernæst kommer Byg og Hirse. Majsen er mere
fordringsfuld og dyrkes derfor næsten kun ved
Nordkysten af Lilleasien, hvor der ogsaa om
Sommeren falder nogen Regn. I de øvrige Dele
af Landet vilde den fordre Vanding for at
kunne trives. Tobak dyrkes i betydelig Mængde.
De vigtigste Tobaksdistrikter er Samsun, Bafra,
Tshartshamba og Smyrna. Ved Konia og
Karahissar dyrkes Opium, i Egnen S. f.
Marmarahavet Bomuld og Silke. Vinavl er almindelig
udbredt, og der produceres betydelige Mængder
af Rosiner. Ved Vestkysten avles Figen og
Oliven til Udførsel. Produktionen af alle disse
Handelsplanter har dog væsentlig været drevet
af Grækere, og er ved deres Udvisning gaaet
stærkt tilbage. Tyrkernes Agerbrugsmetoder er
meget gammeldags. Plov og Harve er af Træ,
og Gødning anvendes ikke. Tærskningen
foregaar paa aabne Tærskepladser, hvor Okser
eller Heste tramper Kernerne løse. I de gode
Agerbrugsegne mod N. og V. er Kvægavlen
ringe, medens den bliver Hovederhverv i de
regnfattige Egne i Landets Indre. 1923 holdtes
11,9 Mill. Faar og Geder, 1,6 Mill. Angorageder,
3,6 Mill. Okser, 350000 Heste, 411000 Æsler og
Muldyr, 52000 Kameler. Angoragederne leverer
Mohair, et meget fint og kostbart Tekstilstof.
Angoragederne lever hele Aaret ude, men
drives dog paa Stald i Snevejr, da de daarlig
taaler Kulde og Fugtighed. Fra T. er de
overført til Sydafrika, som i Nutiden er den største
Producent af Mohair. I T. angives 70000 km2 at
være bevokset med Skov, som dog ved
uforsvarlig Hugst stærkt udtyndes. 88 % af Skovene
tilhører Staten, 6 % Privatpersoner, 6 %
Kommuner og religiøse Stiftelser. De vigtigste
Skovprodukter er Hasselnødder og Garvemidlet
Valonea, som er Frugtskaalen af en Eg (Quercus
Vallonea), samt Galæbler, som samles paa en
anden Egeart (Quercus infectoria). Mange
Steder vokser Lakridsplanten vild. Dens Rod
indsamles og udføres. Svampefiskeri drives ved
Kysterne. T. er rigt paa værdifulde Mineraler,
men de udnyttes kun i ringe Udstrækning. Kul
forekommer mod N. Før Verdenskrigen
udnyttedes denne Forekomst af et fransk og et tysk
Selskab, og Kullene udførtes over Havnen
Songuldak. Kromjernsten brydes i ret betydelige
Mængder i den vestlige Del af Lilleasien.
Sølvholdig Blyglans findes navnlig mod Nordvest og
mod Syd. Statsgruberne ved Bulgar Maden
leverede 1904 1 Mill. kg Sølv og 272000 kg Bly,
men allerede 1912 var Produktionen sunket til
14000 kg Sølv og 2000 kg Bly. Zink findes flere
Steder og ligeledes Manganmalm. Af denne
sidste produceredes 1902 59000 t, 1911 2260 t. Mere
vigtige er Merskumsgruberne ved Eskisheher.
Desuden findes Borax, Asfalt, Brunkul og
Stensalt. Væveri og andet Haandværk har fra
gammel Tid været drevet som Husflid, men egentlig
Fabriksvirksomhed har altid været ubetydelig i
T. Et føleligt Knæk har den lidt ved Grækernes
Fordrivelse. Den i Industrien anvendte
Maskinkraft er 1926 kun 40 % af det, som den var i
1921. Regeringen har dog gjort Anstrengelser
for at fremme Industrien og har ladet indføre
en Del Maskiner. Tæppevæveriet, en af
Smyrnas vigtigste Industrier, er reduceret til 60 %,
Figenpakkeriet til c. 25 %, Mølleindustrien til
50 %, medens Tekstilindustrien ikke er
formindsket. Silkeindustrien har sit Hovedsæde i
Brussa, i det nordvestlige Lilleasien, medens
Bomuldsindustri navnlig drives i Adana i
Kilikien. Indførselen havde 1924 en Værdi af 104
Mill. tyrkiske Pund, medens Udførselens Værdi
samme Aar var 159 Mill. tyrkiske Pund.
Handelen foregaar navnlig med det britiske Rige,
Frankrig, Italien, Forenede Stater og Tyskland.
Der udføres især Uld, Mohair, Tæpper,
Nødder, Opium, Huder og Skind. Der indføres
navnlig Bomuldstøj, Uldtøj, Kul, Jern og
Jernvarer, Kolonialvarer og Korn. De vigtigste
Handelsbyer er Konstantinopel og Smyrna. I
Begyndelsen af 1925 fandtes 139 Handelsskibe under
tyrkisk Flag med 129443 t. 1926 havde T. 3500
km Jernbane. I europæisk T. gaar er Jernbane
fra Konstantinopel mod V. til Kulelü Burgas,
hvor en Sidelinie til Saloniki gaar fra, medens
Hovedlinien fortsætter til Adrianopel og videre
gennem Bulgarien til Belgrad. Den anatoliske
Bane gaar fra Konstantinopels asiatiske
Forstad Haidar Pashah over Ismid, Angora. Ved
Eskisheher gaar Bagdad Banen fra og gaar over
Konia, Adana og videre mod Ø. til Byen Nisibin
i Syrien. Det var Hensigten at fortsætte denne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
