- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXIII: T—Tysk frisindede Parti /
989

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tyrkiet, Osmanniske Rige - Naturforhold, Befolkning m. m. - Forfatning og Forvaltning - Finansvæsen - Hærvæsen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

til Bagdad. Fra Smyrna udgaar endelig flere
Baner, sydligst gaar Banen til Aidin, længere
Nord paa en Bane til Manissa, som deler sig
i en Linie mod Øst til Karahissar paa
Bagdadbanen og en Linie mod Nord til Pandernea ved
Marmarahavet. Under Bygning er en Bane fra
Angora mod Øst til Sivas og videre til Samsun
samt en smalsporet Bane fra Samsun til
Tsharshamba, og flere Jernbanelinier er projekterede.
I T. findes lidt over 1800 Posthuse. (Litt:
K. Hassert, »Das türkische Reich« [Tübingen
1918]; Emin, »Die Türkei« [Gotha 1918]; S. L.
Poole
, Turkey [London 1922]; Lord
Eversley, The turkish Empire [London 1923]; B. G.
Gaulie
, La nouvelle Turquie [Paris 1924]).
M. V.

Forfatning og Forvaltning.

Efter Verdenskrigen og den derpaa følgende
nationale Revolution blev T. en Republik.
Forfatningen, som er dateret 20. April 1924, er
tilskaaret efter demokratisk europæisk
Mønster; dog er der givet Præsidenten en ret
udstrakt Magtfuldkommenhed, hvad der blev en
naturlig Følge af dens Tilblivelse (se Tyrkiet,
»Historie«. Det er endnu (1927) ikke
fuldstændigt lykkedes at tilpasse denne ultramoderne
politiske Ramme til den overleverede
Tankegang, og Riget har som Følge deraf været
udsat for gentagne stærke Rystelser.

En Følge af Revolutionen blev det ogsaa, at
den siden 1517 eksisterende Forbindelse mellem
Stat og Kirke ophørte at eksistere, idet
Kalifatet ophævedes 1923; den samlede
muhammedanske Menighed er altsaa uden fælles
Overhoved. I Overensstemmelse hermed har den
ny Republik efter Evne bestræbt sig for at
nedbryde de religiøse Traditioner, uden at tage
Hensyn til den politiske Skade, som derved
forvoldes. Omtrent samtidig med T.’s Indtrædelse
i Verdenskrigen i Efteraaret 1914
proklameredes Ophævelsen af Kapitulationerne, den gamle
Aftale om europæiske Undersaatters særlige
Retsstilling og Uafhængighed af de tyrkiske
Domstole. Da denne Ordning hvilede paa en
Overenskomst mellem to Parter, kunde den
ikke uden Retsbrud ophæves af den ene, og
selv Tyrkerne deltog derfor dengang i
Protesten, men T. har siden standhaftig holdt paa
sit. Omtrent samtidig ophævedes ogsaa de
europæiske Postanstalter, saa at der nu kun
findes tyrkisk Postvæsen. Den administrative
Inddeling er nu som under Sultanatet, idet Staten
deles i Vilajeter, hver med en Vali
(Generalguvernør) i Spidsen; denne har ved sin Side
et Raad (Medjlis).
J. Ø.

Finansvæsen.

T.’s finansielle Forhold blev naturligvis helt
forrykket ved Dannelsen af Angoraregeringen.
Da denne Regering har faaet Myndighed over
hele Landet, er Finanserne kommet ind under
mere regelmæssige Forhold, og der gengives
derfor nedenfor Hovedresultaterne for
Budgettet for 1926—27. I dette er T.’s Indtægter ansat
til 218315000, Udgifterne til 233362000 tyrkiske
Pund.

Indtægterne stillede sig saaledes:
Tyrkiske
Pund
Direkte Skatter67715000
Stempelskatter m. m.7666000
Told og Skat paa stærke Drikke55838000
Statsmonopoler41787000
Statsindustrier2006000
Landejendomme og Skove10877000
Forskellige Forbrugsskatter20040000
Andre Indtægter12386000
218315000


Udgifterne udgjorde efter Budgettet for
1926—27 følgende:
Tyrkiske
Pund
Forsvaret80000000
Finanser og Pensioner27632000
Offentlige Arbejder25000000
Gendarmeri12399000
Gældens Forrentning14437000
Opdragelse7806000
Justitsministeriet7014000
Indenrigsministeriet6234000
Agerdyrkning6004000
Offentlig Sundhed6005000
Søfarten6000000
Postvæsen6000000
Offentlig Sikkerhed4380000
Handel4000000
Andre Udgifter20451000
233362000

C. T.

Hærvæsen.

Efter Janitsharernes Fald 1826 begyndte
man at organisere Hæren paa europæisk Vis,
og omend Omordningen kun skred langsomt
frem, blev den dog — i hvert Fald til Dels
gennemført og videreført under Ledelse af
europæiske Organisatorer og Instruktører, hvis
Nationalitet afhang af, hvilken Stormagt der i
Øjeblikket havde størst Indflydelse i T. —
senest altsaa Tyskland.

Efter Revolutionen 1908 blev der for at ordne
Hærvæsenet nedsat en Kommission, hvori den
tyske General v. d. Göltz havde Sæde, senere
overtog den ligeledes tyske General Liman v.
Sanders den vanskelige Opgave at bringe
Orden i det tyrkiske Hærvæsen efter
Balkankrigen.

Ved Verdenskrigens Udbrud raadede Landet
over 14 Armékorps à 2—3 Divisioner og
desuden 5 selvstændige Divisioner; hertil kom et
stort Antal Landeværnsdivisioner.
Fredsstyrken, der nominelt skulde være 450000 Mand,
kom næppe op over 250000, og Krigsstyrken,
som skulde være 800000 Mand, næppe op paa
500000. Hæren led stærkt under Mangel paa
Artilleri og Ammunition og fremfor alt paa
dygtige Officerer. Nederlaget og Tabene i den
foregaaende Krig var ikke forvundne.

Den nuværende tyrkiske Hær.

Reorganisationen afsluttedes i Hovedsagen i
1923. Hæren bestaar nu af 9 Armékorps samt 5
Kavaleridivisioner, hvoraf 3 regulære, 2
irregulære.

Armékorpset er sammensat af 2
Infanteridivisioner, 1 Eskadron Rytteri, et
Korpsartilleri (bestaaende af 1 Regiment tungt
Artilleri), 1 Ingeniørbataillon, 1
Meddelelseskompagni, 1 Automobilkompagni.
Infanteridivisionen bestaar af 3 Regimenter (à 2
Batailloner à 3 Kompagnier og 1

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:05:07 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/23/0997.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free