Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tyrkiet, Osmanniske Rige - Søværn - Mønt, Maal og Vægt - Sprog og Litteratur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Muhammed II i 1453 erobrede Konstantinopel,
og skønt en stærk Sømagt var en væsentlig
Betingelse for at garantere den Stormagtsstilling,
T. havde erobret sig. Materiel og Personel har
det ikke altid skortet paa, ofte har T. været
sine Modstandere overlegent i Størrelse; men
Materiellet var vanrøgtet og Personellet uden
Uddannelse. T. har derfor lidt knusende
Nederlag til Søs lige fra den hellige Ligas Tid, da
T.’s Flaade blev tilintetgjort ved Lepanto, og
til vore Dage, da i Balkankrigen den langt
mindre græske Flaade kunde holde den
tyrkiske indenfor Dardanellerne og derved
betydeligt lette Landoperationerne, saa de
allieredes Transporter i det ægæiske Hav kunde
foregaa uhindret. Under Balkankrigen 1912—13
havde T. en Flaade paa 4 Kampskibe, 2
Panserkrydsere, 3 lette Krydsere, 3
Kystforsvarsskibe, 7 Torpedojagere, 30 Torpedobaade og 24
Kanonbaade med tilsammen 65500 t. Med dette
Materiel stod T. ved Indgangen til
Verdenskrigen 1914. Straks i Begyndelsen af Krigen
søgte de tyske Skibe Slagkrydseren »Goeben«
paa 23000 t og den lette Krydser »Breslau« paa
4500 t Tilflugt i Konstantinopel. T. overtog dem,
og dette bidrog væsentlig til, at dette Land gik
med i Krigen paa Centralmagternes Side.
Under Ledelse af tyske Officerer gjorde Flaaden
en ikke ringe Indsats, men ved
Fredsslutningen fik den atter et Dødsstød, idet den ifølge
Fredstraktaten kun maatte bestaa af mindre
Skibe med let Armering til Politigerning. Den
kom til at bestaa af 7 Kanonbaade og 6
Torpedobaade. Resten af ovennævnte Skibe blev
interneret eller ødelagt. Efter
Locarnooverenskomsten har T. atter faaet Tilladelse til at
holde Flaade, og det er Meningen at
istandsætte det bedste af Materiellet, bl. a.
Slagkrydseren »Goeben«, saa snart der kan afses
Midler dertil.
C. B-h.
Mønt, Maal og Vægt.
Mønt. Der gælder et fælles Rigssystem i T.,
men ved Siden af er der mange lokale
Møntregninger i Brug, navnlig i de asiatiske
Provinser. Regningsenheden er 1 Pjaster (arabisk
Gersch, s. d.) à 40 Pará à 3 Asper. For større
Summer bruges Regningsenheden 100 Pjaster
(1 tyrkisk Pund eller Lira, Livre turque, L. T.).
1 Pung (Kis, Keser) = 500 Pjastre. Værdi:
1 Pjaster (Guld) = 16,4 Øre, 1 L. T. = 16 Kr.
40,5 Øre. Pjasteren, oprindelig en stor
Sølvmønt, blev i Tidens Løb stærkt forringet i
Værdi. 1844 gennemførtes en Reform, som er
Grundlaget for den endnu bestaaende Ordning.
Pjasteren skulde udmøntes i dobbelt Møntfod
(efter Værdiforholdet 15,09 : 1) med Adgang for
private til at faa udmøntet begge Metaller. De
ny Mønter, der efter Sultanen (Abdul-Medshid)
fik Navn af Medshidies, synes siden da at have
været holdte paa den lovbestemte Værdi; men
ved Siden heraf er der vedblevet at kursere
en stor Del Mønter efter forskellige ældre
Systemer. I den senere Tid har T. fulgt den
almindelige europæiske Bevægelse i Retning af
at skyde Sølvet til Side. Toldafgifter skal
betales i Guld. Rigets Metalbeholdning bestaar
for den overvejende Del af Guld, og al større
Handel foregaar paa Basis af Guldet.
Udmøntning af Sølv (for private) er standset siden
1880, og samtidig er Sølvmøntens legale Værdi
bleven nedsat. Udmøntning siden 1844: 1) Guld:
Stykker paa 500, 250, 100 (Guld-Medshidie,
Medshidiéd’or, det tyrkiske Pund), 50 og 25
Pjastre, alle af Finhed 11/12. Af 1 Oka =
1282,945 g fint Guld udmøntes 193,945
Guld-Medshidies (192 Stykker efter Fradrag af 1 %
Slagskat eller 48 Guldpjaster af 1 Drachme fint
Guld ÷ 1 %). 1 Guld-Medshidie skal saaledes
veje 7,216 g (2 1/4 Drachme) og indeholder 6,615
g fint Guld, andre Stykker i Forhold. 2) Sølv:
20, 10, 5, 2, 1, 1/2 Pjaster, alle af Finhed 830.
20-Pjaster-Stykket (Sølv-Medshidie,
»Medshidie-Dollar«) skal veje 24,055 g {7 1/2 Drachme) og
indeholder 19,986 g fint Sølv, andre Stykker i
Forhold. 3) Nikkel: 40, 20, 10 og 5 Pará. Af
Kobbermønt er siden 1900 præget Stykker paa
10 og 5 Pará, men Udmøntning af Kobber er
nu ophørt.
Maal og Vægt. Det metriske Maal- og
Vægtsystem blev 1869 bestemt til Indførelse og
er fra 1892 obligatorisk. I Handelsverdenen
anvendes endnu de gamle Maal- og
Vægtbetegnelser. De metriske Størrelser fører foruden
de internationale tillige tyrkiske eller arabiske
Benævnelser. Længdemaal: Pik (tyrkisk Alen),
Pik Halebi eller Draâ = 3/4 eng. Yard = 0,686
m. Pik Endâse (lille Alen) = 0,653 m. Den
engelske Yard benyttes fortrinsvis i udenrigsk
Handel. Hulmaal: for Korn i Konstantinopel
1 Kile (Kiló) = 0,361 hl eller meget nær lig
den engelske Imp. Bushel, skulde officielt gælde
i hele Riget, men er faktisk en meget forskellig
Størrelse: 1 Oka à 400 Dramm (Dirhem,
Drachmer), der angives noget forskellig, men kan
afsættes = 1,282 kg, usancemæssig regnes 78
Oka = 100 kg. For grovere Varer: 1 Kantar
(Centner à 100 Rottel) = 44 Oka = 56,4 kg.
For kostbare Varer: 1 Mitskal eller Metikal =
1 1/2 Dirhem = 4,81 g.
(N. J. B.). H. J. N.
Sprog og Litteratur.
Det osmanniske Sprog er den vestligste
Repræsentant for de tyrkiske Sprog (s. d.).
Med Islam optog de osmanniske Tyrker en
Mængde arabiske og persiske Kulturelementer
og dermed ogsaa en Mængde Laaneord, særlig,
naturligvis Betegnelser for alle abstrakte
Begreber, og da i den ældre Litteratur
Benyttelsen af disse Laaneord blev en Modesag,
skabtes der efterhaanden et Skriftsprog, hvor i
Grunden kun den grammatiske Bygning var af
tyrkisk-tatarisk Oprindelse, medens de
leksikalske Bestanddele for største Delen var
fremmede. Mod dette Forhold har der fra Midten af
19. Aarhundrede rejst sig en puristisk
Reaktion, der tilstræber en Genoptagelse af det rige
tyrkiske Ordforraad, som hidtil har maattet
føre en ret upaaagtet Tilværelse i
Befolkningens bredeste Lag og dettes temmelig primitive
Litteratur. Med Islam indførtes ogsaa det
arabiske Alfabet, der kun betegner Konsonanterne,
og som derfor aldeles ikke passer for et
ikke-semitisk Sprog; Forholdet er det samme, som
om vi paa Dansk kun vilde skrive lv for at
betegne Ordene lav, lev, Liv, Lov, Luv, Løv.
Man har i Tyrkisk søgt at afhjælpe denne
Ulempe ved forskellige Midler, saaledes ved
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
