- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXIII: T—Tysk frisindede Parti /
1009

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - tyske Folkeparti - tyske Forbund - tyske Forening for det nordlige Slesvig - Tyske Katolikker

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Repræsentanter i den tyske Rigsdag. Partiet har
under Førere som Stresemann (Rigskansler
Aug.—Novbr 1923, senere Udenrigsminister) og
Luther (Rigskansler Jan. 1925—Maj 1926) spillet
en fremtrædende Rolle i Efterkrigstidens tyske
Politik og deltaget i de fleste
Regeringsdannelser. Det har en særlig Tilslutning inden for
Storindustrien og Storhandelen, og det har ved
en konservativ og monarkistisk Tendens nære
Berøringspunkter med de Tysknationale, som
det derfor ogsaa i 1925 hjalp til Deltagelse i
Regeringsmagten.
H. J-n.

tyske Forbund, Det, kaldes det 1815-66
bestaaende Forbund af 35 (senere 31)
monarkiske Stater og 4 Fristæder. Dets Territorium
faldt sammen med det nuværende tyske Riges
med Undtagelse af Provinsen Preussen og den
slesvigske Del af Provinsen Slesvig-Holsten,
medens de tysk-østerrigske Lande, Liechtenstein
og Luxemburg-Limburg hørte med til
Forbundet, indtil de 1866 udtraadte af Forbindelsen
med Tyskland. Forbundet, der foruden Østerrig,
Liechtenstein og Luxemburg-Limburg bestod
af de samme Stater, der senere udgjorde det
ny tyske Rige, med Tillæg af Kongeriget
Hannover, Kurfyrstendømmet Hessen-Kassel,
Hertugdømmet Nassau og Fristaden Frankfurt a.
M., der 1866 annekteredes af Preussen (den
ovenfor omtalte Formindskelse af de monarkiske
Staters Antal fra 35 til 31 hidrørte fra de tre
anhaltske Hertugdømmers Sammenlægning og
de to hohenzollernske Fyrstendømmers
Inkorporation i Preussen), havde til Grundlag
Forbundsakten af 8. Juni 1815, der angav det som
Forbundets Maal at sikre Tyskland indre og
ydre Fred samt at værne om de tyske Staters
Selvstændighed og Ukrænkelighed, og den
saakaldte »Wiener-Schlussacht« af 15. Maj 1820,
der indeholdt indskrænkende Bestemmelser om
de i Forbundsaktens § 13 lovede
Stænderforsamlingers Magtomraade. Forbundets
Anliggender styredes af en Forbundsforsamling, den
saakaldte Forbundsdag, der bestod af Afsendinge
fra alle Forbundsstaterne, og havde sit Sæde i
Frankfurt a. M. Forbundsdagen holdt under
Østerrigs Forsæde Møde enten som Plenum,
hvor der forhandledes om Forandringer i
Forbundets Grundlov, om Optagelse af ny
Medlemmer, om Krig og Fred o. l. vigtige
Anliggender, eller som et snævert Raad,
Forbundsregeringen. Til Plenum havde alle
Forbundsgesandter Adgang, saaledes at Østerrig og de fem
Kongeriger hver havde fire Stemmer, Baden,
Hessen-Darmstadt, Hessen-Kassel, Luxemburg
og Holsten hver tre, Mecklenburg-Schwerin,
Braunschweig og Nassau hver to, de øvrige
Stater hver een Stemme; i Forbundsregeringen
havde Østerrig, de fem Kongeriger, Baden,
Hessen-Kassel, Hessen-Darmstadt, Luxemburg og
Holsten hver een Stemme, alle de øvrige Stater
havde seks Kurstemmer. Den nationale Enhed
repræsenteredes væsentlig kun af Hæren,
hvortil alle Forbundsstater stillede hver sit
Kontingent, men paa andre Omraader var der,
naar en fælles Vekselret og en fælles
Handelslov undtages, saa godt som ikke Tale om
Fællesskab; et fælles Mønt- og Postvæsen fandtes
saaledes ikke, og Toldforeningen omfattede ikke
alle Stater. Om t. F.’s Historie indtil dets
Ophævelse 1866 henvises til Art. Tyskland.
(Litt.: Ilsee, »Geschichte der deutschen
Bundesversammlung«, I—III [Marburg
1860—62]).
(C. F.). H. J-n.

tyske Forening for det nordlige Slesvig,
Den,
en terroristisk altysk Forening, som
stiftedes i Köller-Tiden. Blandt dens
fremtrædende Ledere var Dommer Hahn, senere
Landsretsdirektør, hvem en stor Forsamling Danske
tilstillede den Erklæring, at de ikke mere
havde Tiltro til hans Domme, være sig i politiske
Retssager eller andre. En anden var
Skærbæk-Præsten Jacobsen, der kom til at spille en saa
sørgelig Rolle ved sine mange
Germaniseringsforetagenders Sammenbrud. Til Foreningens
»videnskabelige« Kræfter hørte Overlærer A.
Sach, der i sit statsunderstøttede Værk »Das
Herzogtum Schleswig« (1896—1906) systematisk
søgte at fremstille Sønderjyderne som en
ikke-dansk Nationalitet. I Fortsættelse af hans Aand
indgik Foreningen 1909 med et Forslag til det
statistiske Kontor i Berlin om, at der ved
fremtidige Folketællinger skulde gøres Skel mellem
»Danske« og »Jyder« (!). »Det er paa Tide, at
Videnskaben kommer til sin Ret«, skrev
»Itzehoer Nachrichten« i lidt forhastet Triumf. Et
særligt Arbejdsfelt for Foreningen var
Angivelse af danske Forseelser til Myndighederne. Det
nægtedes rigtignok, at det eksisterende
Angiverudvalg havde noget officielt med Foreningen at
gøre, men det viste sig ved nærmere Eftersyn,
at alle Medlemmer paa nær et eneste tilhørte
den. Det kan tages for givet, at Foreningen
havde en væsentlig Lod i den Storm, der
rejstes mod Regeringen 1913, dengang Forbudet
mod Roald Amundsen’s norske Foredrag i
Flensborg blev taget tilbage. Paa det følgende
Truselsmøde i Flensborg var det, at Rektor
Reuter fra Lübeck fremkom med sin
uforskammede Paastand, at den danske Videnskabs
Fremstilling af sønderjyske
Nationalitetsforhold var dikteret af Tendenshensyn. Da han
nægtede at tilbagekalde sine Ukvemsord, fik
Januarforeningen 12 fremragende tyske
Sprogmænd til at stadfæste Erklæringen: »Om
Vestjyskens Danskhed er der ingen Strid mellem
tysk og dansk Videnskab«. — Efter Krigen
hører man ikke mere om den tyske Forening,
men dens Virksomhed er til Dels arvet af
Slesvigholstenerforbundet og lignende
Organisationer. (Litt.: H. P. Hanssen,
»Köllerpolitiken« [Sønderjydske Aarbøger 1903—07];
Joh. Tiedje hos V. Amundsen
»Nordslesvig« [1909]).
G. S-e.

Tyske Katolikker. Da den hellige Kjortel
i Trier 1844 samlede over en Million
Pilegrimme, vakte denne Relikviedyrkelse ogsaa
Forargelse i adskillige katolske Kredse, og navnlig
protesterede en katolsk Præst i Øvreschlesien,
Johannes Ronge (1813—87). Han vandt
en ikke ringe Tilslutning og opfordrede da til
Kamp mod det romerske Hierarki, mod
Jesuitismen, Cølibatet, det latinske Kirkesprog o. s. v.
og til Dannelse af en tysk-katolsk Kirke. Den
Reform, Ronge ønskede, skulde ikke alene være
en religiøs, men en social og national. Hans

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:05:07 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/23/1017.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free