- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXIII: T—Tysk frisindede Parti /
1010

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tyske Katolikker - Tyske Orden eller Tyske Riddere eller Mariariddere - Tyske Rigsparti, se Rigspartiet - tysk-franske Krig, se fransk-tyske Krig 1870-71 - tysk frisindede Parti

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Tanker vandt Tilslutning, og flere dygtige Mænd
stillede sig ved hans Side, saaledes Johann
Czerski
, og 9. Marts 1845 stiftedes en
tysk-katolsk Menighed i Breslau. Flere andre
Menigheder stiftedes hurtig, og der holdtes i
samme Maaned et Fællesmøde i Leipzig, hvor
man vedtog den ny Kirkeafdelings almindelige
Grundsætninger, men her viste det sig straks,
at Rationalismen havde et stærkt Tag i den ny
Retnings Mænd. Skriften blev ganske vist gjort
til Grundlag for Troen, men Skriften skulde
udlægges af den af den kristelige Idé
gennemtrængte Fornuft, og man dannede et nyt
Trossymbol ved at lave om paa det apostolske.
Efter Fællesmødet opstod der ogsaa Uenighed
mellem de ledende. Nogle vilde kun reformere
Katolicismen, andre vilde danne noget helt nyt,
og de negative Aander fik Overherredømmet.
Enkelte Steder slog T. K. sig sammen med de
protestantiske fri Menigheder. Den romerske
Katolicisme blev derfor ikke udsat for Fare.
Den ny Retning talte i sin Blomstringstid (1847)
c. 60000 Tilhængere, men Tallet sank snart, og
en virkelig organiseret Tysk-Katolicisme findes
nu kun i Sachsen.
A. Th. J.

Tyske Orden eller Tyske Riddere
eller Mariariddere, en Orden af
Riddermunke. Under Korsfarernes Belejring af St. Jean
d’Acre 1189 indrettede nogle Mænd fra Bremen
og Lübeck et Telthospital, og til dette knyttedes
senere et Broderskab, som efter St. Jean
d’Acres Erobring byggede et Hospital og en
Kirke i Byen. Henrik VI interesserede sig
meget for Broderskabet, og det blev omdannet til
en Ridderorden efter Johanniternes og
Tempelherrernes Forbillede 1198, saaledes at den
ny Orden dels skulde pleje syge, dels kæmpe
mod de vantro. Ordensdragten blev en hvid
Kappe med et sort Kors. Frederik II og Pave
Honorius III begunstigede Ordenen meget,
Kejseren bestemte 1216, at Stormesteren skulde
æres som et Medlem af Kejserhuset, og Paven
gav dem 5 Aar senere en Række Privilegier
og stillede dem derved paa lige Trin med
Johanniter og Tempelherrer. Under Stormesteren
eller Højmesteren, som han kaldtes,
Hermann af Salza (1210—39) naaede Ordenen
i det hele vidt frem. Den satte sig nemlig ogsaa
under ham fast i Preussen, hvis hedenske
Befolkning havde udjaget de kristne Missionærer.
Disse kaldte T. O. til Hjælp, og 1230 begyndte
den at erobre Landet. Først sikrede den sig
Kulmerlandet, og langsomt skred den saa
videre med Erobrings- og Missionsværket under
stadige og blodige Kampe med Indbyggerne,
indtil hele Preussen efter c. 50 Aars Kampe
endelig var Ordenen underlagt. 1237 forenedes
Sværdridderne (s. d.) med T. O. Det
erobrede Land blev styret godt, og Ordenen
selv voksede. Kun Tyskere og kun adelige
optoges i den, og man holdt streng Tugt.
Hospitalsgerningen blev ogsaa stadig øvet. 1346 købte
T. O. Estland af Danmark, og ved den Tid
stod Ordenen paa sit Højdepunkt. Men
derefter gik det tilbage baade indadtil og udadtil.
1410 tilføjede Litauen og Polen Ordenen et stort
Nederlag, og 1466 blev Ordensstaten
inkorporeret i Polen. Paa Reformationstiden gik
Stormesteren, Markgrev Albrecht af
Brandenburg
over til Lutherdommen, og 1525
blev Preussen et arveligt Hertugdømme for ham
under Polens Overhøjhed. Men derved spaltedes
Ordenen. En Gren af den trivedes stadig i
Sydtyskland og Østerrig, og trods mange
Omskiftelser eksisterede denne østerrigske Gren af
T. O. endnu under Verdenskrigen. Den øvede
Sygepleje i Krig og Fred. (Litt.: J. Voigt,
»Geschichte des deutschen Ritterordens«, I—II
[1857—59]; Perlbach, »Die Statuten des
Deutschordens« [1890]. (Jfr.
Riddermunke).
A. Th. J.

Tyske Rigsparti, se Rigspartiet.

tysk-franske Krig, se fransk-tyske
Krig 1870-71
.

tysk frisindede Parti, Det, politisk Parti i
den tyske Rigsdag og den preussiske Landdag,
dannet 1884 af det tidligere »Fremskridtsparti«
(s. d.) og de saakaldte »Secessionister« (s. d.).
Det sprængtes 1893 i to nye Partier »Det
frisindede Folkeparti« og »Den frisindede
Forening«, men samledes atter 1910 og dannede
sammen med det »sydtyske Folkeparti« det
fremskridtsvenlige Folkeparti,
som 1918 havde 46 Medlemmer i Rigsdagen.
Efter den tyske Revolution omdannedes Partiet
med Tilslutning fra nogle nationalliberale til det
tysk-demokratiske Parti
. Dette havde
75 Repræsentanter i Nationalforsamlingen i
Weimar og fik ved Rigsdagsvalgene 1920 44,
ved Rigsdagsvalget Decbr 1924 32 Mandater med
henholdsvis lidt over og lidt under 2 Millioner
Stemmer.
H. J-n.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:05:07 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/23/1018.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free