- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXIV: Tyskland—Vertere /
1

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tyskland - Tyskland (Naturforhold)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

T



Tyskland (hermed et Kort) eller det tyske
Rige er et Forbund af 18 Stater med et samlet
Areal af 470000 km2 (uden Saarterritoriet:
1910 km2 og (1925) 62348782 Indbyggere
(Saarterritoriet: c. 770000). Det er den fjerdestørste
Stat i Europa (efter Rusland, Frankrig og
Spanien) og staar i Folkemængde kun tilbage for
Rusland, medens Folketætheden er større i
Belgien, Holland, Storbritannien og Italien. T.
ligger i Mellemeuropa mellem 47° 16′ (ved
Illers Udspring i Sydvest-Bayern) og 55° 17′
n. Br. (i Østpreussen ved Memels Munding) og
mellem 5° 52′ (V. f. Köln) og 22° 53′ ø. L. (i
det nordlige Østpreussen) og bestaar af to Dele,
idet Østpreussen ved den saakaldte »polske
Korridor« og Danzig-Fristaten er skilt fra det
øvrige T., hvis nordligste Punkt, Nordspidsen
af Øen Sild, ligger paa 55° 4′ n. Br. Grænserne
er bortset fra Kystlinien mod Nord kun i ringe
Grad sammenfaldende med naturlige
Skillelinier. Mod Nord grænser T. til Nordsøen,
Danmark, Østersøen og Litauen, mod Øst til Polen
og Tschekkoslovakiet. Grænsen mod dette
sidste Land følger i Hovedsagen de bøhmiske
Randbjerges Kamlinier. Mod Syd er Østerrig
og Schweiz T.’s Naboer, mod Vest ligger
Frankrig — paa en Strækning skilt fra T. ved
Rhinen —, Luxembourg, Belgien og Holland.

Oversigt over Indholdet.
Side
Naturforhold1
Klima3
Plante- og Dyreverden3
Befolkningsforhold5
Erhvervsforhold7
Statsforfatning og -forvaltning8
Finansvæsen13
Industri14
Handel og Skibsfart15
Landbrug18
Andre Næringsveje18
Undervisningsvæsen20
Retsvæsen21
Hær22
Søværn24
Mønt, Maal og Vægt25
Samfærdselsmidler26
Sprog27
Litteratur31
Kunst52
Musik61
Teater65
Presse67
Historie68


Naturforhold.

Terrainforhold. I Henseende til
Overfladens Udformning falder T. i tre
Hovedomraader: det nordtyske Lavland, de mellem- og
sydtyske Brudbjerge og de sydtyske Højsletter.
Hertil kommer som et fremmed Terrainelement
Alpernes Nordrand, hvor T.’s højeste Punkt
Zugspitze (2963 m), findes. En Oversigt over
det nordtyske Lavland og de mellemtyske
Bjerge er givet i Artiklen Preussen, hvortil
henvises. Det mest markante Træk i Sydtysklands
Terrain er den brede Lavning, der
gennemstrømmes af Rhinen. Det er en Gravsænkning,
i hvilken de ældre Jordlag er sunket i Dybet,
medens Overfladen hovedsagelig dannes af
Rhinens og dens Bifloders Grus-, Sand- og
Leraflejringer, sine Steder ogsaa af Løss. Rhindalen
danner en tektonisk Symmetriakse for
Landskaberne paa begge Sider, idet der umiddelbart
langs Dalen hæver sig høje Bjergpartier,
bestaaende af Granit og gamle krystallinske
Skifere, og hinsides dem følger, efterhaanden som
man fjerner sig fra Gravsænkningen, yngre og
yngre Sedimenter, fortrinsvis tilhørende
forskellige Etager af den mesozoiske Lagrække.
De gamle Dannelser ses især i Schwarzwald
(Feldberg 1493 m) og — paa den franske Side
— Vogeserne, men ogsaa det nordligere
liggende Odenwalds vestlige Del (med Malchen,
515 m) bestaar af krystallinske Bjergarter,
medens den østlige Del, ligesom Pendanten paa
den anden Side af Rhinen: Hardt (Kaimit 683
m), opbygges af »broget Sandsten«, hvorover
hæver sig smaa Toppe af tertiær Basalt
(Katzenbuckel 626 m). En lignende Bygning, dog uden
de vulkanske Dannelser, har Spessart
(Geyersberg 585 m) hinsides Main, og ogsaa den
østlige og nordlige Del af Schwarzwald er et
Plateau af »broget Sandsten«. Selve
Rhingravens Dannelse har været ledsaget af
vulkanske Udbrud, hvorved Kaiserstuhl (557 m) og
andre smaa Forhøjder foran Schwarzwald er
dannede. V. f. Rhinen, mellem denne Flod og
en Linie fra Bingen til Worms, ligger et lavt,
tertiært Bakkeland, det hessiske Bakkeland, et
Slags Trin mellem Gravsænkningen og det
tilgrænsende Bjergland. Vestligere strækker sig
S. f. Hunsrück det nordpfalziske Bjergland,
hvis Jordbund overvejende bestaar af yngre
palæozoiske Dannelser, bl. a. mægtige Kullag
(Saardistriktet); ved Erosionen er sine Steder
gamle Eruptiver præpareret ud og hæver sig
som Bjerge over Omgivelserne (Donnersberg
687 m).

Ø. f. den foran skildrede østrhinske
Bjergrand og N. f. Donau dannes Sydtysklands
Undergrund hovedsagelig af nogenlunde vandrette
Lag, tilhørende Triasformationens to øverste
Etager, Muslingekalk og Keuper, og
Juraformationen. I den vestlige Del er de øvre Afsnit

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:04:08 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/24/0009.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free