- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXIV: Tyskland—Vertere /
12

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tyskland (Statsforfatning og -forvaltning)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

mange Repræsentanter til Rigsraadet, som de
fører Stemmer, men Repræsentanterne skal være
Medlemmer af Landenes Regeringer bortset fra
Preussen, for hvis Vedkommende Halvdelen
besættes af de preussiske Provinsforvaltninger.
Rigsraadet udøver for det første Medvirkning
ved Rigslovenes Udarbejdelse og Vedtagelse,
selv om det i sidste Henseende kun sker i Form
af en saakaldt Indsigelsesret, idet Rigsraadet
vel har et suspensivt Veto over for alle Rigslove,
men dette dog regelmæssigt kan væltes ved
gentagen Vedtagelse med 2/3 Flertal fra Rigsdagens
Side; dog kan Rigspræsidenten altid bestemme,
at Uenigheden mellem de to Forsamlinger skal
afgøres ved Folkeafstemning. Dernæst udøver
Rigsraadet den Medvirkning ved det aarlige
Rigsbudgets Fastsættelse, at Rigsdagen ikke
uden dets Samtykke kan forhøje Udgifter eller
indsætte ny paa Finanslovforslaget. Men
endelig udøver Rigsraadet ogsaa en betydningsfuld
Medvirkning ved Rigsforvaltningen (se
Rigsraad, S. 190).

En Ejendommelighed ved den ny tyske
Rigsforfatning er, at denne endog indeholder et
Tilløb til et Tredjekammer ved dens
Bestemmelse i Artikel 165 om Oprettelsen af et
Rigsøkonomiraad (Reichswirtschaftsrat). Dette
bestaar af Repræsentanter for
Kredsarbejderraadene og Rigsarbejderraadet i Forbindelse
med Repræsentanter for Arbejdsgiverne og
andre interesserede Folkekredse og udøver
raadgivende Medvirkning ved Socialiseringslove og
lignende Love. Socialpolitiske Love af
grundlæggende Betydning skal nemlig af
Rigsregeringen før deres Indbringelse for Rigsdagen
forelægges Raadet til Betænkning. Raadet har
yderligere Ret til selv at andrage om
Forelæggelse af saadanne Lovforslag, og hvis
Rigsregeringen ikke tiltræder dem, saa skal den
alligevel indbringe dem for Rigsdagen, hvor
Raadet ogsaa selv kan give Møde gennem et af
sine Medlemmer. Raadet traadte som blot
foreløbigt ud i Livet 30. Juni 1920 og tæller for
Tiden (1927) 326 Medlemmer.

Endelig fremtræder ogsaa nu i visse Tilfælde
selve det tyske Folk som umiddelbart øverste
Rigsorgan og ikke som tidligere som blot
middelbart Valgorgan, idet
Folkeafstemning og Folkeinitiativ nu er indført.
Ikke blot Rigspræsidenten kan altid lade en af
Rigsdagen vedtaget Lov underkaste
Folkeafstemning, men saafremt 1/3 af Rigsdagen
forlanger en Rigslovs Forkyndelse udsat i to
Maaneder, skal den altid underkastes
Folkeafstemning, hvis 1/10 af samtlige Vælgere
forlanger det. Folkeafstemning kan ligeledes af
1/10 af de Stemmeberettigede forlanges over et
af dem selv udarbejdet Lovforslag, der dog
først skal forelægges Rigsdagen. Til at sætte
en af Rigsdagen vedtaget Beslutning ud af
Kraft maa dog Flertallet af de
Stemmeberettigede deltage i Afstemningen. Ogsaa ved
Ændringer af Forfatningen, der kun kan vedtages
med kvalificeret Flertal paa Rigsdagen, kan
Folkeafstemning anvendes; men skal en
Forfatningsændring vedtages efter Folkeinitiativ, maa
Flertallet af de Stemmeberettigede stemme
derfor. En saadan Folkeafstemning — med
negativt Resultat — afholdtes første Gang 1926 ang.
Erstatningen til de tyske Fyrster. Derimod er
Folkeafstemning ikke — saaledes som i
Danmark — nødvendig ved Ændring af
Forfatningen, og selv Forfatningens
fuldstændige Ophævelse vil derfor kunne ske, uden at
Folket direkte spørges.

Som anført er Rigets Kompetence i Forhold
til de enkelte Lande blevet meget udvidet.
Saaledes er det nu ikke blot Riget alene, der kan
udsende Gesandter og Konsuler og paa egen
Haand slutte Traktater med Udlandet — naar
der alligevel er blevet oprettet et fransk
Gesandtskab i München, er det altsaa i Strid med
Rigsforfatningen — men Rigets Forsvar er nu
ogsaa ikke blot til Vands, men ogsaa til Lands
— hvorved erindres, at Værnepligt er blevet
afskaffet i Henhold til Versaillestraktaten af
1919 — helt og holdent et Rigsanliggende.
Derimod udøves Retsplejen i det hele i det
tidligere Omfang af Rigsretten og Landenes
Domstole; dog er alle militære Retter bortfaldne,
bortset fra Krigstider og om Bord paa
Krigsskibe og bortset ligeledes fra Krigsretter og
Standretter i Tilfælde af Indførelse af
Belejringstilstand. En særlig saakaldet Statsdomstol
til Paadømmelse af Anklager mod
Rigspræsidenten og Rigsministrene samt af statsretlige
Tvistigheder mellem Riget og Landene eller de
enkelte Lande indbyrdes blev oprettet ved en
Rigslov af 9. Juli 1921. Den bestaar af
Rigsrettens Præsident som Formand, et Medlem valgt
henholdsvis af den preussiske
Overforvaltningsret, den bayerske øverste Landsret og den
hanseatiske Overlandsret samt af 10 andre
Bisiddere, valgte i Fællesskab af Rigsdag og
Rigsraad. Endvidere oprettedes paa Grund af
Mistillid til de retskyndige Dommeres
Trofasthed over for Republikken ved Rigslov 21. Aug.
1922 en særlig Statsdomstol til Beskyttelse af
Republikken. Den paadømmer Forbrydelser
mod Republikken eller imod Medlemmer af
den nuværende eller tidligere republikanske
Regering i Riget eller i Landene m. v. og
bestaar af 3 Medlemmer af Rigsretten samt af 6
andre Medlemmer, der ikke behøver at opfylde
Betingelserne for at beklæde Dommerembede.
Medlemmerne udnævnes for Lovens Varighed
(5 Aar) af Rigspræsidenten.

Endelig udmærker den ny tyske
Rigsforfatning sig ved det usædvanlig store Antal
Friheds- og Grundrettigheder, som den anerkender.
Mange af de egentlige Frihedsrettigheder kan
dog for ubestemt Tid suspenderes ved et
Dekret af Rigspræsidenten eller af Regeringen i
de enkelte Lande i Henhold til Artikel 48, naar
den offentlige Sikkerhed og Orden i Riget eller
i det paagældende Land udsættes for Fare.

Med Hensyn til Rigsforvaltningen er
Rigsregeringen fordelt i 10 Ministerier: Udenrigs-,
Indenrigs-, Rigsøkonomiministeriet
(Reichswirtschaftsministerium), Arbejdsministeriet,
Ministeriet for Næring og Landbrug,
Rigsforsvarsministeriet, Justits-, Finans- og Postministeriet
samt Rigstrafikministeriet
(Reichsverkehrministerium). Foruden den øverste civile og
kriminelle Rigsdomstol, Rigsretten i Leipzig, der
bestaar af en Præsident, 7 Senatspræsidenter og
80 andre Dommere, og de forannævnte to ny
Statsdomstole findes der ogsaa en

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:04:08 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/24/0022.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free