- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXIV: Tyskland—Vertere /
18

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tyskland (Handel og Skibsfart) - Tydskland (Landbrug) - Tyskland (Andre Næringsveje)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Havne i Søfartsomsætningen var Hamburg og
Bremen med Bremerhafen. Tyske Skibes
Sørejser androg i 1924 med Ladning 52634 Rejser
med 23,0 Mill. Reg. T. (deraf mellem tyske
Havne indbyrdes 21272 med 3,3, mellem tyske
og fremmede Havne 26057 med 15,7 og mellem
fremmede Havne 5305 med 4,0). Der foretoges
endvidere 12731 Rejser i Ballast eller tomme
med 5,9 Mill. Reg. T. (heraf mellem tyske
Havne indbyrdes 3919 med 0,8, mellem tyske og
fremmede Havne 6342 med 3,1 og mellem
fremmede Havne 2470 med 2,0).
H. S.

Landbrug.

T. er paa Grund af sine forskellige
Jordbunds- og Klimaforhold et Land med ret store
Forskelligheder i landøkonomisk Henseende.
Som Helhed er T. ikke særlig frugtbart, i de
nordlige Egne findes en hel Del Sand- og
Hedestrækninger, og mod S. giver en Del af
Bjerglandskaberne ogsaa mindre gode Betingelser
for Landbruget. Af Landets samlede Areal paa
47,043 Mill. ha er c. 88 % produktivt Areal;
heraf er 13,108 Mill. ha Skovland, 7,941 Mill. ha
permanent Græsland, og 20,225 Mill. ha er
Agerjord. Over Halvdelen af Agerjorden anvendes
til Kornavl, saaledes til Hvede 1,552 Mill. ha, til
Rug 4,709 ha, til Byg 1,446 ha og til Havre 3,452
ha. Landet kan dog ikke brødføde sig selv
længere, hvilket skyldes den stadig voksende
Industrivirksomhed, der ogsaa medfører, at
Befolkningstætheden er stor, særlig i de
vestlige Industricentre. Der dyrkes ogsaa en
Mængde Kartofler i T., baade til Spisebrug og til
Fabrikation af Sprit og Stivelse.
Sukkerroedyrkningen er vidt fremskreden, det gælder ikke
mindst for Sachsen. I de sydtyske Stater
dyrkes en Del Humle og Tobak, og det er ogsaa
der samt i Rhinegnene, at Frugt- og
Vindyrkningen særlig trives. Skovdriften staar højt,
takket være Forstvæsenets dygtige Arbejde, der
ikke mindst har sat Statsskovene højt op i
Ydeevne. Af nyt Land til Opdyrkning findes i T.
endnu en hel Del Mose- og Hedestrækninger,
men de vanskelige økonomiske Forhold har i
de sidste Aar lagt Hindringer i Vejen for
Opdyrkningsarbejdet. Som det fremgaar af den
meddelte Statistik for Arealanvendelsen, er det
tyske Landbrug mere indstillet paa Dyrkning
af direkte salgbare Afgrøder end paa Dyrkning
af Foderafgrøder. Ikke desto mindre har T.
dog et forholdsvis stort Husdyrhold, særlig af
Svin. Angivet efter Tællingen fra 1925 havde
Landet 3,92 Mill. Heste, 17,18 Mill. Hornkvæg,
hvoraf c. Halvdelen var Køer, 4,74 Mill. Faar,
3,79 Mill. Geder og 16,16 Mill. Svin. I
Sukkerroeegnene og i de sydlige Stater anvendes
Hornkvæget i ret stor Udstrækning som Trækkraft.

Angaaende Landejendommenes Størrelse kan
nedenstaaende Tabel tjene, den viser Brugenes
og Arealets Fordeling paa de forskellige
Størrelsesklasser.
StørrelsepCt af Antal
Ejendomme
pCt. af
Arealet
0,5—2ha35,414,48
2—5«27,7110,86
5—20«29,0933,72
20—100«7,2030,22
over 100«0,5020,72


Deraf ses, at T. har en Mængde smaa
Brug. De træffes særlig i Baden, Württemberg
og i Rhinegnene; de mellemstore Brug findes
mere i Bayern, Sachsen, Slesvig, Holsten og
Hannover, medens de østlige Provinser og
Mecklenburg særlig har de store Godser.

En hel Del af de tyske Landbrugs
Kreditorganisationer er Andelsselskaber, en Afdeling
af disse de saakaldte »Landschaften« giver
Realkredit mod Pant i Jord og Bygninger, en
anden Afdeling (Die Kreditgenossenschaften)
giver Driftslaan og andet mod Sikkerhed i
Besætning og Inventar eller mod personlig
Kaution. Foruden disse Andelsselskaber findes der
en Mængde Andelsselskaber til Støtte og
Fremhjælpning af Landbrugets Produktion og
Omsætning. Der findes i alt i T. 50021
Andelsselskaber (Opgørelse fra 1922). For
Andelsselskaberne gælder Andelsloven af 1889, revideret i
1896 og 1922. Selskaberne behøver ikke at lade
sig tinglæse efter denne Lov, men yder saa
heller ikke den økonomiske Sikkerhed for de
enkelte Medlemmer, som Loven betinger. Af
anden Foreningsvirksomhed inden for
Landbruget kan nævnes de fra Slutningen af forrige
Aarhundrede oprettede Landbrugskamre,
hvoraf der findes et i hver Provins, kun i
Hessen-Nassau, hvor Landbrugsforholdene er stærkt
afvigende, findes to. Disse Landbrugskamre
skal varetage Land- og Skovbrugs- samt
Gartneriets og Fiskeriets samlede Interesse. Deres
Arbejdsomraade omfatter ikke alene almene
Landbrugsspørgsmaal som Kreditvæsen og
lignende, men ogsaa Spørgsmaal vedrørende
tekniske Fremskridt. Over for Regeringen er de
ikke alene raadgivende, men ogsaa udøvende
Organer, der administrerer de allerfleste
statslige Bevillinger til de her omtalte Erhverv. Med
Landbrugets øvrige Organisationer staar
Landbrugskamrene i nøje Forbindelse; de lokale
Landbrugsforeninger og de faa endnu
eksisterende Centralforeninger saavel som ogsaa
Husdyravlsforeninger af forskelligste Art,
Agerbrugsforeninger, Fjerkræavlsforeninger,
Fiskeriforeninger, Gartneriforeninger o. s. v. er
knyttet til Landbrugskamrene. Foruden en hel
Mængde fri, faglige Sammenslutninger findes
der ogsaa en hel Del erhvervspolitiske
Foreninger, af hvilke der er Sammenslutninger
baade af store og smaa Landbrugere; begge
disse Organisationer er dog i Samvirke
gennem et Fællesforbund. I 1917 dannedes en
Centralrepræsentation for alle
Landbrugsorganisationer under Navnet det tyske Landbrugs
Rigsudvalg. Til Hjælp for Landbruget findes der en
hel Del Forsøgsstationer for Planteavl og
Husdyrbrug, ligesom der er oprettet baade højere
og lavere Landbrugsskoler til faglig
Dygtiggørelse af den opvoksende Landboungdom, og
i det hele taget er Landbrugserhvervet
Genstand for megen Interesse baade fra
Statsmagtens og fra de andre Erhvervs Side.
N. S.

Andre Næringsveje.

Skovbruget spiller en stor Rolle i T., hvor
der er c. 1/3 ha Skov pr Individ (i Danmark
1/10), og hvor henved 1/4 af Landet er dækket
med Skov; af denne er knap 2/3 Naaleskov,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:05:47 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/24/0028.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free