- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXIV: Tyskland—Vertere /
20

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tyskland (Andre Næringsveje) - Tyskland (Undervisningsvæsen)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

forrige Aarhundrede for en Del fortrængt af
belgiske (Gent).

I 16. Aarhundrede holdt den italienske
Havestil sit Indtog i T.; men i Slutningen af 17.
Aarhundrede afløstes den af den ved Lenôtre
til saa stor Fuldkommenhed udviklede franske
Havestil. Denne vandt en meget stor
Udbredelse, og uhyre Summer blev af Fyrsterne og de
store Godsbesiddere anvendte paa
Udsmykningen af Haverne i hine Tider. I sidste Halvdel
af 18. Aarhundrede begyndte den engelske
Havestil at vinde Indgang, og inden
Aarhundredets Udgang var den franske Havestil et
tilbagelagt Standpunkt i T. Hertil har i
væsentlig Grad C. C. L. Hirschfeld, Professor i
Æstetik ved Universitetet i Kiel, bidraget ved sit
1777 til 1782 udgivne store og berømte Værk
»Theorie der Gartenkunst«, hvori han paaviste
det forkerte i de Principper, der laa til Grund
for den stive franske Havestil, og derimod
gjorde sig til Talsmand for Indførelse af den
fri landskabelige Havestil. I Nutiden er den
engelske Havestil dér som andre Steder saa
godt som eneraadende i større Haveanlæg.
(L. H.). P. F.

Undervisningsvæsen.

Efter Folketællingen i Begyndelsen af Aaret
1922 havde det tyske Rige 59175486 Indbyggere,
og af disse var 8894486 Børn, der undervistes
i den offentlige Folkeskole i 52763 Skoler med
tilsammen 207135 Klasser, der undervistes af
146933 Lærere og 49013 Lærerinder.
Klassekvotienten er gennemsnitlig 45,4, højest i
Schaumburg-Lippe (64,5), lavest i Hamburg (28,0).

Ifølge Rigsforfatningen af 1919, Art. 148,
gælder for hele den tyske Skole den Grundregel,
at der skal tilstræbes sædelig Dannelse,
statsborgerlig Tænkemaade, personlig og faglig
Dygtighed i tysk Folkeligheds og i
Folkeforsoningens Aand. Hvad Religionsundervisning
angaar, er Reglen Simultanskolen, i hvilken der
gives Religionsundervisning for de forskellige
Hovedretninger hver for sig. Som Undtagelse
kan efter Ansøgning af Forældre og Værger
konfessionelle Skoler og konfessionsløse Skoler
tillades (Art. 146).

Skolepligten omfatter ifølge Art. 145
8 Skoleaar fra 6 Aars Alderen i Folkeskolen og
derefter Deltagelse i den offentlige
Fortsættelsesskole indtil det fuldendte 18 Leveaar.
Fortsættelsesskolerne skal saa vidt muligt være
Fagskoler.

De 4 første Folkeskoleklasser er en for alle
Børn fælles Grundskole, paa hvilken en
seksaarig Mellemskole og den højere Skole
bygges op (Reichsschulgesetz, 1920).
Mellemskolerne er af temmelig forskellig Art i de
forskellige Lande. Fælles er, at de i deres Maal
og Krav gaar ud over Folkeskolen, uden dog
at være højere Læreanstalter eller Fagskoler.
Deres Opgave er især at forberede til de lavere
Stillinger i Statens og Kommunens Tjeneste, i
større Industri- og Handelsforetagender. De
søgtes i 1921—22 af 329344 Elever, fordelt i
1743 Skoler med 6449 Lærere og 6406
Lærerinder.

Den højere Skole, der begynder efter
det 4. Grundskoleaar, har fra før Revolutionen
3 Retninger: 1) Gymnasium (Latin, Græsk), 2)
Realgymnasium (Latin, 2 moderne Sprog), 3)
Oberrealschule (’Matematik, Naturfag, 2
moderne Sprog). Alle 3 er 9-aarige og meddeler
Reifezeugnis, som berettiger til Adgang til
Universiteter og Højskoler. Skoler, der kun har de
6 første Klasser af disse Retninger, kaldes
henholdsvis Progymnasium, Realprogymnasium og
Realschule. Deres Afslutning er en Art
Realeksamen og medfører mittlere Reifezeugnis.
Reformgymnasier og Reformrealgymnasier er
Sideformer til de to første og adskiller sig fra
dem ved en anden Fordeling af Fagene paa
forskellige Skoleaar.

Efter Revolutionen er der til disse 3
kommet en 4. 9-aarig Linie: Deutsche Oberschule,
der til Hovedindhold har tysk Kultur og to
fremmede Sprog, af hvilke det ene kan være
Latin. Alle disse 4 Retninger kan ogsaa i Stedet
for paa det 4. Grundskoleaar bygges paa det
7. og saaledes kun være 6-aarige. Skolen kaldes
saa Aufbauschule. Af praktiske Grunde er der
kun indrettet saadanne for Retning 3 og 4,
Udviklingen gaar i det hele bort fra 1 og 2.

For Pigerne er der Folkeskole,
Mellemskole og Aufbauschule ganske som for
Drengene, men desuden efter det 4. Grundskoleaar et
6-aarigt Lyzeum (navnlig i Preussen og
Nordtyskland), der fører over i et 3-aarigt
Oberlyzeum (med 2 moderne Sprog) eller et 3-aarigt
Lyzeum der Oberrealschule (Matematik,
Naturfag, 2 moderne Sprog). Desuden kan der paa
det 3. Lyzeumsaar bygges 3 Linier: gymnasiale
Studienanstalt, realgymnasiale Studienanstalt
og Deutsche Oberschule, svarende til
Drengenes. Alle disse Linier giver Reifezeugnis.

De højere Skoler søgtes i 1921—22 af 795525
Drenge og Piger, fordelt i 2400 Skoler med
31450 Lærere og 11111 Lærerinder. Klasserne
benævnes fra neden Sexta, Quinta, Quarta,
Untertertia, Obertertia, Untersekunda,
Obersekunda, Unterprima, Oberprima.
Studentereksamen kaldes Abiturium eller Reifeprüfung.
Medens Undervisning og Skolefornødenheder er
gratis i Folkeskolen og Fortsættelsesskolen,
betales der Skolepenge (indtil c. 200 Rm. om Aaret)
i Mellemskoler og højere Skoler. Satserne er
meget forskellige i de forskellige
Administrationsomraader. Fællesundervisning af Drenge
og Piger er i de offentlige højere Skoler
sjælden.

Der findes Privatskoler af alle
Skolearter. For saa vidt disse nyder offentlig Støtte,
forpligtes de til at holde Skolepenge mindst
paa Højde med de tilsvarende offentlige
Skolers. En særegen Type af Privatskoler er
Landerziehungsheime, Kostskoler med legemligt
Arbejde, især Havebrug og Landbrug, mere
eller mindre optaget i Undervisningsplanen.
Flere af dem har erhvervet pædagogisk Ry
(Lietz’s Landerziehungsheime i Ettersburg,
Haubinda og Bieberstein, Die freie
Schulgemeinde Wickersdorf, Odenwaldschule,
Holzminden).

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:05:47 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/24/0030.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free