Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tyskland (Retsvæsen) - Tyskland (Hær)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Disse Love er delvis ændret ved Tillægslove, for
Civilprocessens Vedkommende særlig Lovene af
27. Maj 1898 og 1. Juni 1909. Under
Verdenskrigen gennemførtes en Række Bestemmelser
til Forenkling af Strafferetsplejen, derunder
Begrænsning af Nævningebehandling.
Den betydeligste af Rigskodifikationerne er
den borgerlige Lovbog af 18. Aug. 1896,
traadt i Kraft 1. Jan. 1900, hvis 5 Bøger
indeholder en almindelig Del, Obligationsret,
Tingsret, Familieret og Arveret. Den satte, saa vidt
den rækker, ensartede Regler for hele Riget i
Stedet for et broget Virvar af Love, Sædvaner
m. m. for Rigets enkelte Dele, der dog i
Hovedsagen kunde samles inden for 4
Hovedgrupper, omfattende henholdsvis det Retsomraade,
hvor den romerske Ret havde subsidiær
Gyldighed (de senest tilkomne Dele af Preussen
samt Bayern, Württemberg m. m., i alt med
c. 16 1/2 Mill. Mennesker), det Retsomraade, for
hvilket den preussiske almindelige Landret af
1794 havde Gyldighed (omfattende c. 21 Mill.
Mennesker), det Retsomraade, inden for
hvilket den franske Ret, Code civil, var gældende
(Rhin-Landene med c. 8 1/2 Mill. Mennesker), og
det Retsomraade, for hvilket den sachsiske
borgerlige Lovbog af 1863 var givet (Kongeriget
Sachsen med c. 3 1/2 Mill. Mennesker).
Ved Siden af de her nævnte Hovedlove
findes en Mængde Rigslove, der omhandler
forskelligartede, mere specielle Emner. Særlig
Verdenskrigen og Efterkrigstiden har affødt et
uhyre Antal Love, der paa vigtige Omraader
ganske har forandret Retstilstanden. Dog
forbeholdes selv paa det Omraade, der er
henlagt til Ordning ved Rigslove, jævnlig, gennem
udtrykkelige Bestemmelser i disse, enkelte
Punkter til Ordning i hver Stat for sig. (Litt.:
Af den yderst omfattende tyske Retslitteratur
skal her kun nogle enkelte Hovedværker,
nærmest vedrørende den gældende Ret, nævnes,
hvilke hver for sit Omraade indeholder
indgaaende Litteraturhenvisninger:
Holtzendorff, »Encyklopädie der Rechtswissenschaft
in systematischer Bearbeitung« [ny Udg. ved
Kohler]; Dernburg, »Das bürgerliche
Recht des Deutschen Reichs und Preussens«
[1898 ff.]; Gierke, »Deutsches Privatrecht«
[1895 ff.]; F. v. Liszt, »Lehrbuch des
deutschen Strafrechts« [stadig ny Udgaver];
Hellwig, »Lehrbuch des deutschen
Civilprocessrechts« [1902 ff.]; Birkmeyer, »Deutsches
Strafprocessrecht« [1898]; Lehmann,
»Lehrbuch des Handelsrechts« [2. Udg. 1912].
Endvidere kan henvises til de omfattende
Kommentarer til de forskellige Lovbøger, saaledes
til den borgerlige Lovbog af Planck,
Staudinger m. fl., til Handelslovbogen af Staub
og til Civilprocesloven af Gaupp-Stein).
(E. T.). N. C.
Hær.
Siden Preussens Fald og Genoprejsning i
Napoleonstiden har først det preussiske,
senere hele T.’s Hærvæsen i sin Udvikling fulgt
en stærkt stigende Bane, brat afsluttet af
Versaillestraktaten, der hidførte en endog meget
kraftig Reduktion.
Den nuværende tyske Hær er imidlertid
opbygget ikke blot paa den gamle Hærs Ruin,
men ogsaa paa dens Traditioner, og da det
desuden har historisk Interesse at betragte
denne Hær, der under den store Krig 1914—18
fremtraadte som Verdens største og stærkeste,
skal der her gives en kort Fremstilling af dens
Ordning.
T.’s Hærvæsen før Verdenskrigen
var bygget paa almindelig Værnepligt (jfr. dog
nedenfor) og en Fredsorganisation, der var
stærk nok til at udnytte den saaledes
uddannede Styrke i Krig.
Fredsorganisationen repræsenteredes af 25
Armékorps med tilsammen 669 Batailloner,
547 Eskadroner, 633 Batterier Felt- og 212
Batterier Fodartilleri, foruden
Bespændingsafdelinger til svært Artilleri, 44
Pionerbatailloner, 9 Jernbanebatailloner, 9
Telegrafbatailloner, desuden Fæstningstelegrafkompagnier,
Luftskibstropper, Flyvere m. m. Fredsstyrken
udgjorde 34000 Officerer og 831000 Mand.
Af hjemsendt Mandskab havdes c. 4
Millioner, hvortil fuldstændig Udrustning var til
Stede, ligesom der raadedes over tilstrækkeligt
Befalingspersonale, saa at der kunde formeres
et meget stort Antal Mobiliseringsformationer.
Der kunde saaledes ved Krigens Udbrud i 1914
foruden Linieafdelingerne opstilles 744
Batailloner, 300 Eskadroner og 300 Feltbatterier,
hvoraf der straks ved Krigens Udbrud
dannedes et betydeligt Antal Reservearmékorps,
selvstændige Reservedivisioner, Landeværns- og
Ersatzbrigader. Af Rytterdivisioner opstilledes
i alt 11.
Og dog var det tyske Folks Værnekraft
langtfra fuldt udnyttet. Det gennemsnitlige
Rekrutkontingent for Aarene 1900—1913 — 273857
Mand — svarede til 0,44 % af Befolkningen,
medens det tilsvarende Forholdstal i Frankrig
var 0,71 %. T. havde i 1914 som Følge af det
her fremdragne Forhold ganske vist en
Reserve paa c. 3 Millioner ikke uddannet
Mandskab, men en Reserve, der ikke kunde komme
til Nytte straks ved Krigens Udbrud, men først
efterhaanden som den fik den nødvendige
Uddannelse.
Mobiliseringsstyrken opgives i August 1914 til
3900000 Mand. Heraf hørte 2020000 til
Felthæren. 1880000 befandt sig bag Fronten og i
Depoterne.
Det tyske Armékorps’ normale
Sammensætning var paa 25 Batailloner, 8 Eskadroner, 24
Batterier, d. e. 26900 Geværer, 48
Maskingeværer, 1200 Sabler (Lanser), 108 Kanoner, 52
Haubitser (heraf 16 tunge).
Armékorpset var inddelt i 2
Infanteridivisioner.
Kavaleridivisionens normale Sammensætning
var paa 24 Eskadroner og 3 Batterier, hvilket
svarede til 3600 Sabler, 6 Maskingeværer, 12
Kanoner.
Angaaende de enkelte Vaabenarter skal
anføres følgende Enkeltheder.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
