- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXIV: Tyskland—Vertere /
25

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tyskland (Søværn) - Tyskland (Mønt, Maal og Vægt)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Ved Krigens Begyndelse 1914 bestod T.’s Flaade af følgende
store Skibe
:
Skibenes ArtAntalfærdig AarDeplacement
i t
Armering
i cm
Fart i Sm.Besætningens
Størrelse
Kampskibe51911—122470010—30.5
14—15
12— 8.8
231088
41909—102280012—30.5
14—15
14— 8.8
211106
419081890012—28
12—15
16— 8.8
20966
101902—06132004—28
14—17
18— 8.5
18743
101896—0111—120004—24
14 à 18—15
14 à 12— 8.8
186—700
Kampkrydsere41909—1219—240008 à 10—28
10 à 12—15
10 à 12— 8.8
27—289—1100
119081580012—21
8—15
16— 8.8
26888


Wilhelm II’s kraftige Støtte tog den maritime
Udvikling en saadan Fart, at T. ved
Verdenskrigens Udbrud var i Færd med at komme op
paa Siden af Verdens største Sømagt, England.

Endvidere 8 Panserkrydsere paa 9—11000 t,
bygget 1897—1908, 34 lette Krydsere paa
tilsammen 117850 t, bygget 1895—1912, 8
Kystforsvarsskibe paa 4100 t, bygget 1889—1895; 9
Kanonbaade, 140 Jagere, 47 Torpedobaade samt
27 Undervandsbaade. Desuden Skole-, Hjælpe-
og Specialskibe af alle Arter. Flaadens
Hovedstationer var i Kiel og Wilhelmshafen, der var
i beskyttet Forbindelse med hinanden gennem
Kielerkanalen. Det samlede Personel var
paa 79000 Mand, og Budgettet for 1914 var
paa 478962565 Mark. Efter Flaadeplanen skulde
Flaaden 1920 bestaa af 41 Kampskibe, 20
Kampkrydsere, 40 lette Krydsere, 144 Torpedobaade,
72 Undervandsbaade.

Under Krigen tilkom: 6 Kampskibe à 26000 t,
3 Kampkrydsere à 27000 t, 12 lette Krydsere, et
stort Antal Jagere og Undervandsbaade samt
83 Luftskibe.

Tabene i Krigen var ikke store for
Kampskibenes Vedkommende, nemlig 1 ældre Slagskib,
1 ny Kampkrydser samt 5 Panserkrydsere, men
derimod for de mindre, af hvilke mistedes: 19
lette Krydsere, 5 Kanonbaade, 96 Torpedobaade
samt 178 Undervandsbaade, næsten samtlige
Luftskibe og en Mængde Mineskibe,
Hjælpekrydsere og Forpostskibe m. m. Efter den
tabte Krig blev T.’s Flaade reduceret til: 6
Slagskibe paa ikke over 10000 t, 6 Krydsere paa
ikke over 6000 t samt 12 Torpedobaade. Ingen
Luftskibe eller Undervandsbaade. Besætningen
maa udgøre 1500 Officerer og 15000 Mand.
C. B-h.

Mønt, Maal og Vægt.

Mønt. Regningsenheden er 1 Rigsmark
(R. M.) à 100 Rigspfennige (R. Pf.) af Værdi
88 8/9 Øre. Ved Lov af 4. Decbr 1871 om
Prægning af Guldmønter og Møntlov af 9. Juli 1873
indførtes Guldmøntfod. Denne suspenderedes
under Verdenskrigen, men genindførtes ved
Lov af 30. Aug. 1924. Af 1 kg fint Guld
udmøntes 2790 R. M. af Finhed 900. Guldmønter:
20 R. M. og 10 R. M., Skillemønt: af Sølv 5,
3, 2 og 1 R. M. Nikkel- og Kobbermønter:
50, 10, 5, 2 og 1 R. Pf. Tidligere udmøntedes
ogsaa Guld-5-Mark (Halbe Krone), Sølv 20 og
Nikkel 20 Pfennige, men disse Mønter er ved
Lov 1. Juni 1900 satte ud af Kurs. Remedium
for Guldmønter: Vægt 2,5 ‰, Finhed 2 ‰.
Prægningsomkostninger 2,15 ‰. — Ældre
Guldmønter er fremdeles lovligt
Betalingsmiddel. Gangbare er endvidere
Pfennigstykker paa 1, 2, 5, 10, 50 »Goldpfennige«,
udstedte af Rentebanken, Sølvmønter udmøntede
i Henhold til Lov af 20. Marts 1924 (500 Dele
Sølv og 500 Dele Kobber) paa 3, 2 og 1 R. M,
samt ældre Kobbermønt paa 2 og 1 Pf.,
hvorimod de under og efter Krigen udmøntede
Skillemønter af Aluminium, Jern, Nikkel og Zink
ikke længere er gangbare.

Maal og Vægt. Det metriske System (se
metrisk Maal) blev ved Lov af 17. Aug.
1868 (senere erklæret for Rigslov) indført af
de nordtyske Stater fra 1. Januar 1892;
omtrent samtidig antoges det af de sydtyske
Stater. En Del særlige Betegnelser anvendtes i
Begyndelsen, men afskaffedes senere; dog er
bibeholdt: Raummeter (rm.) eller Festmeter
(fm.) for Kubikmeter, Tonne for 1000 kg og
Doppelzentner (Metercentner) for 100 kg. I
Handel og Vandel er fremdeles Benævnelserne
Pfund eller Zollpfund {1/2 kg) og Zentner eller
Zollcentner (50 kg) endnu i Brug. Lov af 20.
Juli 1881 bestemmer, at alle Drikkekar paa
over 1/20 l i offentlige Beværtninger skal være
forsynede med Mærke, der angiver deres
Indhold.
(N. J. B.). H. J. N.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Sep 25 14:36:52 2021 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/24/0035.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free