Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tyskland (Kunst)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Bergen (Rügen), der er af dansk Afstamning. —
Den gotiske Stil, som T. modtager fra
Frankrig, begynder mod Midten af 13. Aarh. at
faa Indflydelse, særlig i Rhin-Egnene, hvor
Domkirken i Köln (paabegyndt c. 1248, fuldendt
1880) er den efter franske Forbilleder
udviklede tyske Gotiks berømteste Hovedværk; nær
og forud for den staar Cistercienserabbediet i
Altenberg (fra 1235), tæt ved Köln. Fra 13.
Aarh. mærkes endnu Katharine-Kirken i
Oppenheim, Domkirken i Freiburg og Domkirken i
Strasbourg med den herlige Façade (af Erwin
von Steinbach). Domkirken i Regensburg er et
ædelt og klart Eksempel paa den tyske Gotik,
hvorimod Domkirken i Prag slutter sig
nærmere til de franske Typer. Fra 14. Aarh.
nævnes Domkirkerne i Halberstadt og Ulm;
Magdeburg-Domen fra 13.—14. Aarh. har Taarne
fra senere Tid: det gælder om den som om
andre her nævnte Kirker, at de ikke helt og
holdent kan henføres til en bestemt
Bygningsperiode, men har optaget Tidernes skiftende
Stil i sig. Den ovenfor under romansk Kunst
omtalte »Kirkehalle«-Form vinder særlig
Overhaand i 14. Aarh. i Westfalen og Sachsen
(Domkirkerne i Minden og Meissen); Vor Frue Kirke
i Nürnberg og den storladne Skt Stefans-Kirke
i Wien hører ogsaa nærmest herhen. I 15. Aarh.
»udarter« Gotikken i en fantastisk svulmende
arkitektonisk og dekorativ Stil (smlg. den
franske Gotiks Style flamboyante); Eksempler er
Wiesenkirche i Soest, Portalerne paa Domkirken
i Merseburg og Klosterkirken i Chemnitz,
Peter-Pauls-Kirken i Görlitz, Vor Frue Kirke i Halle.
— Murstensgotikken (med lombardiske
Momenter) — med sine ved Materialet betingede
Afvigelser og Simplificeringer i den sædvanlige
gotiske Karakter — hersker i det nordlige T.:
Marie-Kirkerne i Lübeck, Rostock, Wismar, Stargard
og Stralsund, Domkirken i Schwerin og
Cistercienserkirken i Doberan nævnes — hyppigst
forekommer »Kirkehallerne«: Marie-Kirkerne i
Prenzlau, Stendal, Colberg og Danzig og i den
pragtfulde Katharine-Kirke i Brandenburg.
Ogsaa den verdslige Arkitektur frembringer
interessante Værker, særlig Slotte (Karlstein i
Böhmen, Albrechtsburg i Meissen), Raadhuse (i
Braunschweig og Münster, i Hannover og
Wernigerode), Børsen i Frankfurt a. M., men ogsaa
Privatboliger (i Münster, det »Nassau’ske Hus«
i Nürnberg m. fl.). Ikke mindst
Murstensarkitekturen Nord paa yder i verdslige Bygninger
fremragende Værker: Raadhusene i
Tangermünde, Lübeck, Stralsund, de mægtige
Stadporte (Ünglingerthor i Stendal og
Holstenthor i Lübeck), Helligaandshuset i Lübeck og
det stolte Marienburg, Højdepunktet af tysk
Murstensgotik. Endnu bør nævnes de mere
beskedne Borgerhuse i Bindingsværk
(Hildesheim, Braunschweig, Hannover o. a. St.) som
ikke det mindst interessante af den nationale
Gotiks Frembringelser. Langt ind i 16. Aarh.
hersker Gotikken i T., helt frem til en Tid,
da i Italien hele
Renaissancebevægelsen er gennemlevet og Udviklingen alt
gaar mod Barokken. Allerede omkring Aar 1500
kan ganske vist i tysk Arkitektur spores
Renaissancemotiver, men kun i den dekorative
Udsmykning, ikke i Bygningernes Anlæg. I
Modsætning til de foregaaende Perioder er det i
Renaissancetiden absolut den verdslige
Bygningskunst, der gaar i Spidsen for den ny
Stils Indførelse, og især det borgerlige Hus, der
imidlertid langt ned gennem Tiderne bevarer
den gotiske Overlevering. Bygninger som
Gevandhaus i Braunschweig, Patricierhuse i
Augsburg og Nürnberg (det Peller’ske og det
Topler’ske), andre i Rothenburg, Heidelberg og i de
nordlige Lande, i Danzig, Lübeck og Bremen
viser fra omkring Aar 1600 den »tyske
Renaissance« i sin fuldeste Flor. Ogsaa i en Række
Raadhuse og andre offentlige Bygninger (i
Emden, Danzig, Bremen, Nürnberg og Augsburg,
Köln, Paderborn; i Ensisheim, Sulzfelz, Görlitz,
Heilbronn, Altenburg, Rothenburg ob der Tauber)
har den ny Stil givet sig karakteristiske
Udslag. Snart bygges der i Bindingsværk
(Hildesheim, Braunschweig), snart i hugget Sten
(Nürnberg, Regensburg o. s. v.), snart i Tegl
(Byerne fra Bremen lige til Danzig med det
prægtige Tøjhus, der fører over til Barokken).
Kraftigst og rigest udfolder Stilen sig i
Slotsbygningerne, der dog ofte i deres maleriske
Opbygning med Gavle, Karnapper og Taarne
bevarede Forbindelsen med Fortidens Borge:
tidlige Prøver er Ambras ved Innsbruck
(1570—71), Belvedere paa Hradschin i Prag (1536),
Slottene i Landshut og i Brieg, som dog
skyldes italienske Mestere, Slottet Gottesau ved
Karlsruhe (1553) af fransk Afstamning, medens
en mere national Periode er repræsenteret med
Slottene i Torgau og Dessau, Güstrow-Slottet
(Fr. Parr, 1558—65), Slottet i Aschaffenburg,
Slotsgaarden i Dresden viser fransk Indflydelse,
»Fürstenhof« i Wismar italiensk, Horst-Slottet
(Westfalen) udpræget hollandsk Indflydelse. I
Sydtyskland mærkes først og fremmest Slottet i
Heidelberg (1556—1607), hvoraf
»Otto-Heinrichsbau« anses for den tyske Renaissances ædleste
Frembringelse, medens det et halvt Hundrede
Aar senere tilbyggede »Friedrichs-Bau« allerede
er i denne Tids overlæssede Stil. Fra denne
senere Tid nævnes endnu »Lusthaus« i
Stuttgart og det kurfyrstelige Palads i Mainz. Den
kirkelige Arkitektur i Renaissancetiden er
uden nyskabende Kraft, lever paa det gotiske
Skema og oppynter det med
Renaissanceornamenter. En desto større Plads indtager
Kirkearkitekturen i Baroktiden.
Barokstilen, der med sin Udløber Rokokoen
kommer til at raade over omkring halvandet
Hundrede Aar, danner et saare fyldigt og rigt
Led i tysk Bygningshistorie. Den begynder saa
smaat med Spirer allerede under
Trediveaarskrigen og naar sin Blomstring c. 1680—1730.
I dette Tidsrum bygger de tyske Fyrster rundt
om deres Residensslotte. En mægtig Byggelyst
breder sig fra Kirke og Fyrstedømme over Adel
og Borgerstand; Prunklysten og Lysten til at
sætte sig et varigt Mindesmærke kaster sig
fortrinsvis over Arkitekturen, der stiller Maler- og
Billedhuggerkunst i Skygge; de førende
Kunstnere i Tiden bliver væsentlig en Del
fremragende Arkitekter, og idet Barokstilen mere og mere
optager i sig en malerisk og plastisk Virkning
(som i Façadernes Opbygning), gør
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
