- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXIV: Tyskland—Vertere /
59

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tyskland (Kunst)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Bevægelse gældende, og denne kulminerer med
Reinhold Begas (1831—1911), — se
Billedhuggerkunst, Tavle XII — der i sin
Kunst søger, med Tilknytning til Barokkunsten,
en udpræget malerisk Naturalisme. Af den
nyere Tids »Navne« i tysk Billedhuggerkunst
nævnes Repræsentanterne for den »tyske
Renaissanceplastik« i München: Konrad Knoll,
Lorenz Gedon og i Dresden Robert Dietz.
Endvidere Viktor Tilgner i Wien, Adolf Brütt,
Eberlein, Ernst Moritz Geyger og Louis Tuaillon i
Berlin, Rudolf Maison i München. De to største
Navne i tysk Billedhuggerkunst op imod 19.
Aarh.’s Slutning blev Adolf Hildebrand og Max
Klinger (Maleren og Radereren). Hildebrand’s
sti enge Krav, i Teori som i Praksis, til Formen,
Hensyn til Materialet og Relieffets
Udtryksmidler, øvede stærk Indflydelse paa tysk Kunst:
Herm. Hahn, H. Lang, E. Kurz m. v.
Naturalismen i Firserne og Halvfemserne søgte sig ny
Udveje i Smaaplastikken og »anvendt Kunst«
(som t. Eks. L. Habich, Pruska, F. Christ) eller
i dekorativ-arkitektoniske Formaal (A.
Volkmann, G. Wrba, Floszmann og mange andre).
Andre betydelige Navne: K. Seffner, Ign.
Taschner, Rümann, Wagmüller, G. Römer, P. Breuer,
Netzer, Klimsch. Ogsaa i Skulpturen vandt
Maleren Stuck sig et Navn. Som en betydelig
Billedhugger fra nyere Tid kan nævnes G. Kolbe;
endvidere A. Antes og A. Hensler; Østerrigeren
A. Hanak blev førende for adskillige
Billedhuggere i Østerrig; her virker ogsaa G. Ambrosi
med sin energisk livfulde Kunst (Prometheus,
Nietzsche-Monument). Barlach blev
banebrydende for Tilbageslaget mod Naturalismen.
Repræsentanter for dette ny er Ernesto de Fiori
og hans Kreds, R. Bolling, R. Scheibe, B.
Hoetger, R. Sintenis m. fl.; endvidere kan nævnes
H. Haller samt Schweizeren Fritz Huf.

19. Aarh.’s tyske Malerkunsts Vugge
stod i Rom; her havde Carstens’ Klassicisme
Rod, her opstod ogsaa den tyske Romantik;
dens Program er Freskerne i Casa Bartholdy
og i Villa Massimi, og disse Freskers unge
Mestre (først og fremmest Cornelius,
Overbeck, W. Schadow og Veit) vendte hjem derfra
for at give tysk Malerkunst dens væsentlige
Præg for et halvt Aarhundrede. Ved Fried.
Overbeck (1789—1869) et middelalderligt og
kirkeligt Præg, inspireret af tidlig italiensk
Kunst; hans Retning (»Nazarener«-Skolen)
tilhører Philip Veit og Eduard Steinle, delvis ogsaa
Joseph Fürich og Kupelwieser i Wien, Heinr.
Hess, Schraudolph og Bernh. Neher i München;
ogsaa Gegenbauer, Karl og Andreas Müller og
Ittenbach slutter sig nærmest hertil. Dernæst
Præget ved Peter Cornelius (1783—1867), der
under Paavirkning fra italiensk Højrenaissance
(Michelangelo) i München søgte at skabe en
stor Monumentalkunst af religiøs og historisk
Indhold; i samme Aand virker Julius Schnorr
(1794—1872) og Cornelius’ Elev Wilhelm von
Kaulbach. Den geniale Alfred Rethel behandler
lignende Emner i Malerier og Kartons, men
naar sin Storhed i grafiske Blade (»Dødedans«
m. v.). Den højtstilende Romantik stemmes ned
til en smaaborgerlig Romantik; Spirerne til
denne mærkes allerede hos Ph. O. Runge
(delvis knyttet til Hamburg, der en Tid danner en
lille Enklave, i Føling med dansk Eckersberg’sk
Kunst: Oldach, Gensler, Morgenstern, Spechter
m. v.) og hos den fine Landskabsmaler Caspar
D. Friedrich (ogsaa med Traade til
Eckersberg); Ludvig Richter i Dresden bliver dens
populære Fortolker, ligesom i München Karl
Spitzweg, der samtidig rent malerisk yder
kvalitetsmæssig fin Kunst. I det rige
Kunstnerliv i München mødes i Midten af 19. Aarh. alle
Strømninger i tysk Malerkunst: Bonaventura
Genelli (1798—1868) repræsenterer den antikke
Retning som Fortsætter, af Carstens,
Romantikken har sin Eventyrmester i Moritz v. Schwind,
Smaaborgerlivet sin Digter i ovennævnte Karl
Spitzweg; Genrekunsten har Navne som Albr.
Adam, Peter Hess og Dietrich Monten
(Krigsscener), Kirner og Bürkel
(Folkelivsbilleder), Dyrmaleriet samt Landskabskunsten
Navne som Fr. Voltz, Braith, Mali o. a.
Overgangen til en ny Tid sker i München ved
Historiemaleren Karl Piloty (1826—86), der
arbejder i den store Stil med dramatisk
nervepirrende Emner, med Realisme i Gengivelse af
Stofferne og med en Farvekraft, der var i
Pagt med den herskende fransk-belgiske,
Gallait’ske Kolorisme; hans »Seni ved
Wallenstein Lig« (1855) gjorde Epoke; til hans Skole
slutter sig Gabriel Max og Hans Makart,
Genremaleren Defregger og den fremragende
Portrætkunstner Franz Lenbach (1836—1904).
Andre betydelige Kunstnere paa Historie- og
Genremaleriets Omraade er Victor Müller,
Lindenschmitt, Wilh. Diez og Klaus Meyer; en
ejendommelig Begavelse var Bruno Piglhein;
højtstræbende og højtnaaende blev de enlige
Skikkelser Feuerbach (»Ifigeneia«, 1871) og H.
v. Marées (Freskerne 1873 i den zoologiske
Station i Neapel), begge Repræsentanter for en
Ny-Klassicisme, Feuerbach’s Billeder patetisk
formstrenge, v. Marées’ kredsende om den
typiske idealskønne Menneskeskikkelse. Med
Nyskaberen af det moderne religiøse Maleri, Fritz
von Uhde, naar vi op til den af fransk
Naturalisme og Friluftsmaleri betingede
Münchener-Skole, inden for hvilken endnu skal nævnes
den fantastiske Franz Stuck. — Jævnsides med
München blev Düsseldorf Hovedsædet for tysk
Kunst; her trivedes under Wilhelm Schadow’s
Ledelse en udpræget følelsesfuld og noget
blødagtig Stemningskunst; Karl Friedr. Lessing, Ed.
Bendemann, Karl Sohn, Th. Hildebrandt og
Julius Hübner er Bærere af Skolen. Ved Siden
af disse dyrkedes det friere og mindre
højtidelige Genremaleri af Adolf Schrödter, Jakob
Becker, Karl Hübner, Rudolf Jordan,
Hasenclever og flere, en Retning, der fortsættes op
imod vore Dage ved Ludwig Knaus og Benjamin
Vautier. Landskabet dyrkedes bl. a. af
Achenbach’erne; udgaaet fra Düsseldorf-Skolen
formede den fremragende J. W. Schirmer
efterhaanden sin Landskabskunst i klassisk
Poussin’sk Retning. Uden for Skolens Rammer, men
tilhørende Düsseldorf, staar Slagmalerne Wilh.
Comphausen, Georg Bleibtreu, Emanuel Leutze
og den ejendommelige religiøse Maler Ed.
Gebhardt. I Berlin virkede i første Halvdel af 19.
Aarh. Malerne Karl Wilh. Kolbe (1781—1853)

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:04:08 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/24/0069.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free