- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXIV: Tyskland—Vertere /
80

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tyskland (Historie)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

hans Vilje var eneraadende i hele Riget,
Protestanternes Modstandsevne var brudt, og selv
hans højtflyvende Planer om efter at have gjort
sig til Herre over Østersøen og det
skandinaviske Norden og kastet den bourbonske Magt
til Jorden at skride til Oprettelse af et
habsburgsk Universalrige syntes ikke at savne
Mulighed for Gennemførelse. Men da de i Ligaen
forenede katolske Stænder, af Frygt for, at det
kejserlige Militærherredømme skulde blive
permanent og derved deres Selvstændighed gaa
til Grunde, forlangte, at Wallenstein skulde
afskediges og hans Hær opløses, gav Kejseren
efter for deres Fordringer (1630); derved blev
Ligaen den virkelige Herre i T., ligesom det
blev den, der maatte optage Kampen mod
Gustaf Adolf. Da denne havde tilintetgjort
Ligaens Hær (ved Breitenfeld 7. Septbr 1631 og
Lech 5. April 1632), var den værgeløse Kejser
derfor nødt til at tilbagekalde Wallenstein, men
heller ikke denne var i Stand til, skønt Gustaf
Adolf var faldet ved Lützen (6. Novbr 1632), at
drive Svenskerne ud af Riget, og Ferdinand II
søgte da at bringe Splid mellem Protestanterne
ved at drage nogle af dem over paa sin Side,
og det lykkedes ham da ogsaa ved at aftræde
Lausitz til Kurfyrsten af Sachsen at faa denne
til at opgive Forbundet med Sverige og slutte
Fred (1635), og da Brandenburg fulgte det af
Sachsen givne Eksempel, blev Situationen i T.
alt andet end gunstig for Svenskerne, der 1634
var blevne besejrede af kejserlige Tropper ved
Nördlingen; men Udsigten til, at Kejseren atter
skulde faa Overtaget, kaldte Frankrig frem paa
Krigsskuepladsen som Sveriges Forbundsfælle,
og efter Svenskernes Sejr ved Wittstock (1636)
var Krigen atter i fuld Gang, da Ferdinand II
døde (1637). Hans Efterfølger som Kejser,
Ferdinand III, var, da Krigslykken næsten
uafbrudt fulgte Frankrigs og Sveriges Vaaben,
villig til at slutte Fred, men de forviklede
politiske Forhold forhalede i en Aarrække
Underhandlingerne herom, saa at den endelige
Undertegnelse af Fredstraktaten først fandt Sted
24. Oktbr 1648 i Münster. Den westfalske Fred
(s. d.) fastsatte, hvad Ordningen af de
kirkelige Forhold i T. angaar, at ikke blot
Lutheranerne, men ogsaa de Reformerte skulde have
fri Religionsøvelse for Stændernes
Vedkommende, medens dette ikke gjaldt deres
Undersaatter, der ligesom før maatte finde sig i at rette
sig efter deres Landsherrers Vilje, dog nu i
noget ringere Grad. Striden om Kirkegodset
afgjordes saaledes, at kirkelig Ejendom for
bestandig skulde tilhøre dem, der faktisk havde
den i Besiddelse 1. Januar 1624 (Normalaaret).
Blandt de politiske Bestemmelser var følgende
de vigtigste: Huset Habsburg afstod sine
Besiddelser og Rettigheder i Elsass til den
franske Krone, der fik fuld Suverænitet over dem,
medens andre Stænders paa elsassisk Grund
liggende Territorier og de frie Rigsstæder
sammesteds ikke kom ind under fransk Højhed,
men forblev ved Riget (det lykkedes dog
efterhaanden Frankrig at drage dem mere eller
mindre ind under sin Administration). Sverige
fik Forpommern med Oder-Mundingerne og
Rügen samt Bispedømmerne Bremen og
Verden; men disse Lande udskiltes ikke fra Riget,
og Sverige blev altsaa for deres Vedkommende
tysk Rigsstand med Sæde og Stemmeret paa
den tyske Rigsdag. Bagpommern, Magdeburg,
Halberstadt og Kammin tilfaldt Brandenburg,
Nedre-Pfalz med Kurstemme blev givet tilbage
til Bøhmer-Kongen Frederik af Pfalz’s Søn,
medens der for Bayern, som beholdt Øvre-Pfalz,
blev oprettet en ottende Kurværdighed;
Nederlandene og Schweiz blev erklærede for løste
fra enhver Forbindelse med Riget. Det blev
altsaa det tyske Rige, der kom til at bære
Tabene ved Fredsslutningen, ikke Huset
Habsburg, hvis Magt ikke blev væsentlig forringet,
om end Frankrig fra nu af uomtvistelig var
den ledende Stat i den europæiske Politik.

De sidste habsburgske Kejsere
(1648-1740).

Overalt i T., den nordvestlige Del undtagen,
henlaa efter den langvarige Krig frugtbare,
forhen veldyrkede Landstrøg som Udørkener, ofte
i milevid Udstrækning, Befolkningen var
aftagen i en forfærdelig Grad, idet ikke engang
Halvdelen af det før Krigen tilstedeværende
Indbyggerantal blev tilovers. og de ulykkelige
Mennesker manglede næsten alle Vegne de
nødvendigste Betingelser for at kunne sætte
Næringsvejene i Gang, saa det varede længe,
inden der atter kunde være Tale om et ordnet
Agerbrug, om Genvinding af de gamle
Handelsforbindelser og om en livskraftig Fornyelse af
Industrien; den flittige og nøjsomme
Befolkning kom dog lidt efter lidt over de
økonomiske Nødstilstande, men hvad der saaledes
efterhaanden indvandtes, gik atter og atter til
Grunde under mangeaarige Krige, hvori Riget
indvikledes, hvorfor det mange Steder blev
nødvendigt at begynde Kulturarbejdet helt forfra
igen. Ogsaa paa det aandelige Livs Omraade
viste Krigens ødelæggende Virkninger sig, idet
der her var indtraadt ikke blot en Standsning i
Udviklingen, men en ligefrem Tilbagegang, og
det varede da ogsaa langt ind i 18.
Aarhundrede, inden der atter kom Opgangstider for Kirke,
Litteratur og Kunst. Det varme og inderlige
Trosliv, der havde givet sig saa kraftige
Udslag i Reformationstiden, var vel ikke helt
forsvundet, men havde dog for det meste veget
Pladsen for golde Stridigheder om de
teologiske Lærebegrebers rette Form og Indhold,
Videnskaberne var sunkne ned til lærd
Pedanteri eller aandløst Polyhistori, en national
Litteratur og Kunst fandtes ikke mere, idet
slavisk Efterligning af fremmede Mønstre, særlig
franske og italienske, i lange Tider blev det
almindelige. Hvad Statslivet angaar, havde der
vel under Fredsforhandlingerne 1648 været Tale
om Forandringer i Rigsforfatningen, men det
blev ikke til noget, dog fik de tyske Fyrster nu
Ret til at indgaa Forsvars- og Angrebsforbund
med fremmede Magter, hvorved det tyske Rige,
da der ikke levnedes Kejseren andet end
Æresrettigheder og Forsæde paa Rigsdagen, i
Virkeligheden forvandledes til et løst
sammenhængende Statsforbund uden anden Overledelse end
en ren nominel; thi den tyske Rigsdag, der
siden 1663 stadig var forsamlet i Regensburg
og som lovgivende og bevilgende Myndighed

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:04:08 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/24/0090.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free