Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tyskland (Historie)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
1864 (se Danmark), kunde benytte den
østerrigske Regerings Andragende til Forbundsdagen
om at tage Afgørelsen af det slesvig-holstenske
Spørgsmaal i sin Haand som Udgangspunkt for
et Brud med Wienerhoffet, idet han erklærede,
at et saadant Forlangende stred mod Aftalen i
Gastein Aug. 1865, hvorpaa preussiske Tropper
besatte Holsten og forjog den derværende
østerrigske Statholder. Østerrig forlangte nu
Forbundseksekution mod Preussen, hvad
Forbundsdagen vedtog (14. Juni 1866), og da Preussens
Svar herpaa var en Udmeldelse af Forbundet og
Forslag om et nyt Forbund under Preussens
Ledelse og med Udelukkelse af Østerrig, var
Krigen uundgaaelig. De fleste af Smaastaterne
sluttede sig til Preussen; men da
Mellemstaterne holdt med Østerrig, besatte preussiske
Tropper Sachsen, Hannover og Kurhessen, medens
Main-Hæren i Juli slog de vest- og sydtyske
Forbundstropper i Omegnen af Frankfurt og
ved Würzburg, hvorpaa der 2. Aug. blev sluttet
Vaabenstilstand, der i Løbet af Maaneden gik
over til Fredsslutninger, ved hvilke de sydtyske
Stater betalte en Sum af 32 Mill. Thaler i
Krigsomkostninger og sluttede hemmelige
Militærkonventioner med Preussen. Imidlertid
havde de tre preussiske Hære i Böhmen tilføjet
Østerrigerne en Række Nederlag de sidste Dage
af Juni og efter at have forenet sig vundet
Hovedslaget ved Sadowa (3. Juli), hvad der
førte til Præliminærfreden i Nikolsburg (26.
Juli) og den endelige Fred i Prag (23. Aug.),
hvorved Østerrig opgav sin Stilling i T.,
overlod Slesvig og Holsten til Preussen og betalte 20
Mill. Thaler i Krigsomkostninger. Dagen efter
Prag-Freden holdt Forbundsdagen sit sidste
Møde i Augsburg, hvorhen den 14. Juli var flyttet
fra Frankfurt, og et Par Dage før var Preussen
blevet enig med Smaastaterne om deres
Indtrædelse i et nordtysk Forbund under
Preussens Ledelse; i Forbundet, hvis Sydgrænse
Main-Linien skulde være, optoges senere
Sachsen og den nordlige Del af Hessen-Darmstadt,
medens Slesvig, Holsten, Hannover,
Hessen-Kassel, Nassau og Frankfurt a. M.
indlemmedes i Preussen. 12. Febr 1867 traadte en
konstituerende Rigsdag (valgt efter den tyske
Valglov af 1849) sammen i Berlin, 17. Apr. vedtog
Forbundsregeringerne Rigsdagens Ændringer i
Forfatningsudkastet, 1. Juli erklæredes
Forbundet officielt for oprettet, hvorpaa de sydtyske
Stater 8. Juli indtraadte i den nordtyske
Toldforening og gik ind paa at sende Deputerede
til et Toldforbundsraad og et Toldparlament,
egentlig kun en Udvidelse af det nordtyske
Forbundsraad og Rigsdagen, som altsaa derved fik
Toldlovgivningen for hele T. i Hænde. De
stærke partikularistiske Tendenser i Holsten,
Hannover og navnlig i Sachsen tabte sig
efterhaanden, og Følelsen af Fællesskab i Interesser
styrkedes ved en Række Forbundslove, især af
økonomisk Natur, et Omraade, paa hvilket de
sydtyske Stater mødtes med Forbundet, hvad
der viste sig ved Vedtagelsen (1870) af en paa
Frihandelsprincippet bygget tysk Toldlov;
ogsaa paa anden Maade ytrede Forbundets
Tiltrækningskraft S. f. Main-Linien sig, idet Baden
helt, Württemberg og Bayern delvis
omdannede deres Hærvæsen efter preussisk Mønster;
ja Baden fremkom endogsaa med Ønsket om
Optagelse i Forbundet, hvad Preussen dog af
Hensyn til det stærke separatistiske Parti i
Bayern og Württemberg, men navnlig paa
Grund af trufne Aftaler med Frankrig maatte
modsætte sig. Blod og Jern skulde, som
Bismarck udtrykte sig, være Bindemidlet mellem
de tyske Stammer, og denne Paastand gik i
Opfyldelse ved den fransk-tyske Krig 1870—71 (se
Frankrig), der fuldt saa meget skyldtes
Bismarck’s Ønske om at komme Frankrig til
Livs for derved at bortrydde den eneste
faktiske Hindring for Oprettelsen af et tysk Rige
under Preussens Ledelse som Napoleon III’s
Haab om at kunne støtte sin vaklende Trone
ved en sejrrig Kamp med Preussen. Krigens
Gang medførte den forønskede
Sammenslutning mellem Nord- og Sydtyskland, idet
Underhandlingerne derom mellem Regeringerne
allerede afsluttedes i Novbr 1870, hvorefter den
nordtyske Rigsdag og de sydtyske Landdage i
Decbr gav deres Samtykke dertil (den bayerske
Landdags andet Kammer dog først 21. Jan.
1871); i samme Maaned tiltraadte de tyske
Fyrster Kong Ludvig II’s Opfordring til Kong
Vilhelm af Preussen om at antage Kejsertitelen
som Overhoved for det tyske Rige, og 18. Jan.
1871 udraabtes i Slottet Versailles Vilhelm I
til tysk Kejser. 26. Marts s. A.
sammenkaldtes den første tyske Rigsdag i Berlin, der
skulde være det tyske Riges Hovedstad, og
allerede 16. Apr. traadte den ny Rigsforfatning i
Kraft, altsaa inden Ratifikationen af Freden
med Frankrig havde fundet Sted, hvilket først
skete 10. Maj, og hvorved T. generhvervede
Alsace og den nordlige Del af Lorraine og fik
en Krigsskadeserstatning af 5 Milliarder frc.
Det tyske Rige fra Kejserdømmets
Genoprettelse til Verdenskrigens
Udbrud (1871-1914).
Efter at de fra Frankrig modtagne Penge var
anvendt dels til Krigsskadeserstatning til de
enkelte Stater, dels til Stiftelse af et
Invalidefond og til militære Formaal, sattes de
gældende Forbundslove ogsaa i Kraft for de sydtyske
Stater, og derefter vedtoges i de nærmest
følgende Aar en Række vigtige Rigslove,
deriblandt om Indførelse af Guldmøntfod med
Titalsystem, om Oprettelse af en Rigsbank, om en
ny Civil- og Straffeproces, om Oprettelse af en
Rigsret i Leipzig, om Indførelse af borgerligt
Ægteskab samt Ændringer til Hærloven. De
store Udgifter hertil, der bevilgedes først for
3 Aar, derefter for 7 Aar ad Gangen, stødte
imidlertid paa stærk Modstand ikke blot hos
det socialdemokratiske Parti paa Rigsdagen,
men ogsaa hos de ultramontane og en stor Del
af det katolske Centrumsparti, da Regeringen
ved at afsætte nogle katolske Biskopper i
Preussen paa Grund af deres udæskende Optræden
over for Staten efter Koncilet i Rom (1870) var
kommet i et spændt Forhold til Pavestolen,
hvis Stemning yderligere forbitredes ved
Loven om Jesuitternes Udvisning af Riget (1872)
og ved Udstedelsen af de saakaldte Majlove,
der gjorde den katolske Kirke afhængig af
Staten. Da Bismarck stolt erklærede, at Staten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
