- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXIV: Tyskland—Vertere /
98

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tyskland (Historie) - tysk Lapis - tysk-nationale Folkeparti - Tysk Sydvestafrika

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

traktaterne bestemte Stilling over for Udlandet,
som de ikke havde vovet at godkende i
Efteraaret 1925. Gessler vedblev at være
Forsvarsminister uden for Partierne. Centrum blev det
absolut ledende Parti, og til det hørte ogsaa
Finansministeren, den dygtige Badenser
Heinrich Köller. En stærk Kritik rettedes mod
Indenrigsministeren von Keudell, Søn af en af
Bismarck’s nære Medarbejdere, fordi han
havde været Deltager i Kapp-Kuppet. Men en
Debat herom endte med et Tillidsvotum til
Regeringen, vedtaget med 234 Stemmer mod 174.
Imod stemte Socialister, Kommunister,
Demokrater, Flertallet af de tysk-völkische og
endelig den tidligere Rigskansler Wirth, der
allerede havde stillet sig i Opposition til Ministeriet
Luther. I Februar forenede de bayerske
Katolikker sig atter politisk med Centrum, og
denne Ændring i Partiforholdene maatte ligesom
den allerede 1922 tidligere stedfundne
Sammenslutning af de to Socialistfløje opfattes som
et Tegn paa, at det politiske Liv var ved at
komme ind i en roligere Bane. Et Tegn paa
større politisk Ro var det ligeledes, naar det
i Maj 1927 kunde vedtages med den
nødvendige to Trediedels Majoritet at forny en Lov
til Beskyttelse af Republikken, som var blevet
vedtaget efter Rathenau’s Mord 1922, og som
bl. a. rummede en Paragraf om, at det skal
ligge i Regeringens Haand at afgøre, hvorvidt
den afsatte Kejser skal have Lov til at vende
tilbage til T. eller ej. (Litt.: Af den
overordentlig omfattende Litteratur vedrørende
T.’s Historie skal kun enkelte Værker
fremhæves: Dietrich Schäfer, »Deutsche
Geschichte« [2 Bd, 9. Opl., 1922] giver et samlet,
kortfattet Overblik; Karl Lamprecht,
»Deutsche Geschichte« [16 Bd, 1891—1909] og
»Deutsche Geschichte der jüngsten
Vergangenheit und Gegenwart« [1912—13] rummer en
bredere Fremstilling af alle Perioder ud fra
kulturhistoriske og nationaløkonomiske
Standpunkter og udgør for saa vidt en Modsætning
til de af politisk-historiske Synspunkter
bestemte Periode-Skildringer, der skyldes T.’s
største Historiker, Leopold von Ranke:
»Jahrbücher des deutschen Reiches unter den
sächsischen Kaisern« [ny Udg. 1863]; »Deutsche
Geschichte im Zeitalter der Reformation« [6.
Opl., 1881]; »Zur deutschen Geschichte, vom
Regensburgerfrieden bis zum dreissigjährigen
Krieg« [1888]; »Zur Geschichte Oesterreichs und
Preussens zwischen den Friedensschlüssen von
Aachen og Hubertusburg« [1875]. Reformationen
og dens Stilling i tysk Historie belyses fra et
katolsk Standpunkt i Johannes Jansen,
»Deutsche Geschichte seit dem Ausgange des
Mittelalters«. — Af andre Værker til Belysning
af enkelte Perioder nævnes: Dahn,
»Urgeschichte der germanischen und romanischen Völker«
[1880—89]; Kaufmann, »Deutsche Geschichte
bis auf Karl den Grossen« [1880—81]; James
Bryce
, The holy Roman Empire [nyt Opl.,
1912]; Droysen, »Geschichte der
Gegenreformation« [1893]; Ritter, »Deutsche Geschichte
im Zeitalter der Gegenreformation und des
dreissigjährigen Krieges« [1887—1908];
Erdmannsdörffer, »Deutsche Geschichte vom
westphälischen Frieden bis zum
Regierungsantritt Friedrich des Grossen« [1890—93];
Oncken, »Das Zeitalter Friedrich des Grossen«
[1881—87]. — Heinrich v. Treitschke,
»Deutsche Gesch. im 19. Jahrh.« [1879—94], der
gaar til 1847, skildrer fra et udpræget
nationalistisk og preussisk Standpunkt
Forberedelsen til Bismarck’s Værk, og selve dette
skildres bl. a. i Heinrich von Sybel, »Von
der Begründung des deutschen Reiches durch
Wilhelm I« [1889—94]; jævnfør Østerrigeren
Friedjungs: »Der Kampf um die
Vorherrschaft im Deutschland« [9. Opl., 1914]. — Paa
Dansk er T.’s Historie behandlet udførlig i
Kr. Erslev’s og J. A. Fridericia’s
Universitetslærebøger i Verdenshistorie, i
»Folkenes Historie«, i »Gyldendal’s Verdenshistorie«
og i »Verdenshistorien fra 1866 til vore Dage«
(redigeret af P. Engelstoft og Ferd.
Nørgaard
, 1922]; nævnes maa ogsaa
Marcus Rubin, »T.’s Historie fra 1848 til
Nutiden« [1912] og S. C. Hammer,
»Revolutionen i T.« [1922]. — Af aarbogsmæssige
Fremstillinger, hvor der altid kan søges Orientering
om de sidste Tider, fremhæves Egelhaaf’s
historisk-politiske »Jahresübersichten«).
H. J-n.

tysk Lapis, se Jaspis.

tysk-nationale Folkeparti er det Parti i
Tyskland, som siden Republikkens Oprettelse i
1918 har fortsat det tidligere tysk-konservative
Partis Politik. Foruden til dette Parti er de
tysk-nationale Arvtager efter det gamle
Rigsparti (de Frikonservative) og den mindre Del
af det nationalliberale Parti. De har vist sig
som udprægede Monarkister og som uvillige
over for Freds- og Forstaaelsestankerne paa det
udenrigspolitiske Omraade. I Begyndelsen af
1925 deltog de — som et af de Partier, hvoraf
Rigskansler Luther sammensatte sit Kabinet —
første Gang i en Regeringsdannelse inden for
den tyske Republik.
H. J-n.

Tysk Sydvestafrika, den tidligere tyske
Koloni paa Vestkysten af Sydafrika mellem
Oranjefloden i Syd og Kunenefloden i Nord
og mellem Atlanterhavet i Vest og Bechuana
Territoriet i Øst, forvaltes nu som British South
West Africa af den Sydafrikanske Union som
Mandet under Folkeforbundet (se Namaland
og Lüderitzland). Arealet er 835100 km2
med (1921) 227988 Indbyggere, hvoraf 19372
Hvide (7855 Tyskere), Resten forskellige
Negerstammer (Herero, Ovambos, Damara,
Hottentotter, Buskmænd). De officielle Sprog er
Engelsk og Tysk, men mange af de Hvide taler
ogsaa Afrikaans (Boerhollandsk). Hovedbyerne
er Windhoek, Administrationens Sæde,
Gibeon, Grootfontein, Karibib, Keetmanschoop,
Lüderitz, Rehoboth, Swakopmund, Warmbad,
Waterberg. Jernbanenettet er (1921) 1714 km.
Hovedlinierne gaar fra Swakopmund til
Grootfontein og fra Lüderitz til Keetmanschoop samt
en Længdebane fra Nord til Syd, der over
Upington ved Oranje staar i Forbindelse med
Jernbanenettet i Kaplandet. Hovednæringsvejen
er Kvægavl, (1924) c. 600000 Stkr Hornkvæg,
navnlig mod Nord, og c. 2 1/2 Mill. Stkr Faar
mod Syd. Agerbrug kan kun drives efter en
meget ringe Skala paa Grund af Mangel paa

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:04:08 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/24/0108.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free