Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tysk Sydvestafrika - Tysk Østafrika - Tysk-Østerrig - Tysnes - Tyssefaldene - Tyst - Tysvær
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Vand. Derimod er Bjergværksdriften af
Betydning, og de vigtigste Udførselsartikler er
Diamanter og Kobber. Territoriets Hovedhavn er
Walvis Bay (tidligere Walfish Bay).
C. A.
Tysk Østafrika, den tidligere tyske Koloni
i Østafrika, er nu delt i en større britisk
Besiddelse: Tanganyika Territory (se
Tanganjika), der forvaltes som Mandat under
Folkeforbundet, og en mindre belgisk Del mod NV.,
bestaaende af Landskaberne Ruanda og Urundi.
C. A.
Tysk-Østerrig, se Østerrig.
Tysnes, Herred, Sunnhordland
Sorenskriveri, Hordaland Politidistrikt, Hordaland
Fylke, 252,3 km2 med (1920) 4416 Indbyggere,
altsaa c. 17 pr km2, udgøres af T. Præstegæld
med T., Opdal og Onareim Sogne; det omgives
af Herrederne Austevoll, Os, Strandvik,
Kvinnherad, Stord og Fitjar. — Herredet udgøres af
et Kystdistrikt, bestaaende af c. 8 km2 Fastland
og 252 km2 Øer, af hvilke den største er
Tysnesøen (198 km2); dernæst kommer
Reksteren (36 km2), Skorpen (8,8 km2), ialt 174 Øer,
beliggende mellem Bjørnefjorden i Nord,
Langenøen i V. og Fusnes- og
Kvinnheradfjorden, Grene af Hardangerfjorden, i S.; mod Ø.
er Tysnesøen ved Loksund skilt fra Fastlandet.
— Tysnesøen er i den nordre Del opfyldt af
nøgne Fjelde, der til Dels har
Højfjeldskarakter, og Bebyggelsen er her udelukkende knyttet
til Kysten; de højeste Fjelde er Tysnessaata
(722 m), Hovlandsfjeldet m. fl. I den sydlige
Del er Øen lavere, dækket af skovklædte
Aaspartier og gennemskaaren af Dalfører. Elve og
Vande er uden Betydning. Øens Kyst er paa
dens vestre og nordre Side adskillig
indskaaren; fra N. trænger Søreidviken og fra S.
Søreidvaagen ind i Øens vestlige Del. — Reksteren
er en høj og klippefuld Ø, med adskillige Toppe
mellem 200 og 250 m’s Højde, som
Bjørnekletten, Gjøvaagsfjeld, Ruten o. fl.; Bebyggelsen er
her væsentlig samlet paa Øens søndre Del. Det
til Herredet hørende Afsnit af Fastlandet udgør
i det hele et skovklædt Aasparti. — Af
Herredets Areal er c. 17,6 km2 Ager og Eng, 55,8 km2
Skov, 6,2 km2 Ferskvand, og Resten Udmark,
Snaufjeld, Myr og Indsøer. Agerbrug og
Kvægavl er Hovednæringsvejene, ligesom
Fiskerierne, særlig Brislingefiskeriet, er af Betydning; i
tidligere Tid spillede Baadbyggeriet en stor
Rolle. Udbyttet af Fiskerierne i 1918 var 73000
Kr, deraf falder 40500 Kr paa Brislingefiskeriet.
Der er flere Savbrug og Møllebrug. Af
Herredets Gaarde har flere været adelige
Sædegaarde eller tilhørt adelige Ætter, som Hovland,
Gjersvik, Onareim, Elsaaker, Haaland,
Flateraaker. Tysnes Kirke (opført 1868, den ældre før
1329) ligger paa Nordsiden, Opdals Kirke
(opført 1876, den ældre før 1288) paa Vestsiden og
Onareim Kirke (ombygget 1820, den ældre fra
før 1327) paa Østsiden af Tysnesøen. Her er
mange Oldtidslevninger, deriblandt er
Gjersvikrunerne berømte. — Af Herredets Veje er de
vigtigste de Bygdeveje, der paa længere
Strækninger fører paa Tysnesøens Vest- og Nordside,
langs den største Del af Østsiden samt
Kørevejene gennem Soleimdalen og Vermedalen; for
øvrigt danner Søen den vigtigste
Kommunikation, og med Bergen og Stavanger samt de
omliggende Distrikter har Herredet stadig
Dampskibsforbindelse, med en Række Anløbssteder
paa Tysnesøen og Reksteren. Antagen Formue
1925 var 6,3 Mill. Kr og Indtægt 1745000 Kr.
(Litt.: »Norges Land og Folk«: J. Vibe,
»Søndre Bergenhus Amt« [Oslo 1896]).
(N. S.). M. H.
Tyssefaldene benævnes under eet en
Række betydelige Fosse, som dannes af Tysseelven
eller Tysso i Odda Herred, Hordaland Fylke i
Hardanger, neden for Ringedalsvandet.
Faldhøjden udgør tilsammen omkring 400 m, og
ved Regulering af Vandføringen vil der
antagelig kunne opnaas en Vandkraft af omkring
300000 effektive HK., hvoraf 110000 HK. er
udbygget og tjener som Drivkraft for Tyssedal
og Odda Fabrikker. Ved en yderligere
Regulering af Fjeldvand paa Hardangervidden,
hvorom Koncession blev søgt i 1926, vil der kunne
præsteres 132000 H. K., i alt altsaa henved 1/4
Mill. H. K. Den indvundne Kraft skal udnyttes
af flere Selskaber, deriblandt Det norske
Nitridselskab til Fabrikation af Aluminium, og
Compagnie Royale Asturienne des Mines til
Fabrikation af Zink. Endvidere skal den forøgede
Kraftmængde gaa til udvidet Produktion af
Kalciumkarbid og Cyananid. A/S Halfslund ejer
Aktiemajoriteten i A/S Tyssefaldene. Det har en
Aktiekapital af 9970000 Kr.
M. H.
Tyst, Navn for Tørstetræ (se Rhamnus).
Tysvær, Herred, Karmsund
Sorenskriveri, Rogaland Politidistrikt, Rogaland Fylke, 148
km2 med (1920) 1585 Indbyggere, altsaa c. 10
pr km2, udgøres af T. Sogn af T. Præstegæld;
det omgives af Herrederne Bokn, Avaldsnes,
Skjold og Nedstrand. — Herredet er et
Kystdistrikt, der udgøres af den søndre og største
Delen af Halvøen N. f. Boknfjorden mellem
Hervikfjorden og dens Fortsættelse
Skjoldfjorden i Ø. og Førdesfjorden i V.; i Herredets
vestlige Del skærer sig fra S. fra Falkeidfjorden
og Frekasund den 12 km lange Førlandsfjord
ind og danner med Førdesfjorden en Halvø,
hvoraf kun den østlige Del tilhører Herredet. —
Herredet udgør i dets Helhed et Højlandskab
uden betydeligere Højder; det er ved de to
Indsøer Nordre og Søndre Storevand (4,4 og 2,6
km2) og den mellem disse fra N. til S. gaaende
Hesjedal delt i to Afsnit. Herredets Vasdrag er
smaa. I det østre mærkes Ravnebjørfjeld og
Aaavikfjeld; i det vestre Parti Slettefjeld med
Hægelisaata, som naar op i 600 m over Havet.
Af Arealet er 9,4 km2 Ager og Eng, 11,2 km2
Skov, 11,6 km2 Ferskvand; Resten er Udmark,
Snaufjeld og Myr. De vigtigste Næringsveje er
Jordbrug og Fiskeri. Dette sidste gav i 1918 i
Udbytte 43100 Kr. Af industrielle Anlæg mærkes
adskillig Stenindustri. Gaardene er
gennemgaaende smaa; blandt de største Brug kan nævnes
Hervik, Aarvik, Falkeid, Aadland, Tysvær,
Kvinnesland m. fl. T. Kirke, opført 1852, ligger i
Herredets vestlige Del i Nærheden af
Førlandsfjorden. Af Herredets mange Øer, i alt c. 90, er de
fleste ganske smaa og klippefulde; den største er
den i Hervikfjorden liggende Borgø (4,5 km2),
hvis vestlige Del (2,6 km2) tilhører Herredet. —
Den vigtigste Vejforbindelse er Bygdevejen
langs Førlandsf jordens Østside over T.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
