Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tysvær - Tyszowce - Tytelyng - Tyttboforsen - Tyttebær - Tyve - Tyved - Tyveleg - Tyveri
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Hovedbygd til Førland, hvorfra den fortsætter mod
N. til Hovedvejen fra Haugesund ved Aksdal.
For dette Herred, der har Dampskibsforbindelse
med Stavanger og Haugesund, danner dets
udstrakte Kyst med de mange Fjorde en vigtig
Kommunikation. Antagen Formue 1925 var 2,9
Mill. Kr og Indtægt 608000 Kr. (Litt.: »Norges
Land og Folk«: Boye Strøm, »Stavanger
Amt« [Oslo 1888]).
(N. S.). M. H.
Tyszowce [ty’∫åftsæ], By i Polen, hvor der
i 1655 dannedes en Konføderation til Frihedens
og Religionens Forsvar (se Polen, S. 343).
Tytelyng, se Bølle.
Tyttboforsen, Vandfald i den nedre Del af
Dalälven, Sverige, det sjette af dens større Fald
regnet fra Kysten. Faldhøjde 5 m. 1917 indkøbt
af Staten for 1 1/4 Mill. Kr, Ved Regulering af
Siljan vil her kunne anlægges en Kraftstation
raa 4000-10000 K. W.
M. H-n.
Tyttebær, se Bølle.
Tyve (Ptinidæ), en med Borebillerne
(Anobiidæ) nærstaaende Billefamilie. T. indbefatter
smaa, graa, brune eller gule Insekter, ofte af
en mærkelig kuglerund Legemsform. Hovedet
er indtrukket og bærer lange Følehorn.
Opholdsstedet er Forraadskamre, Insektkasser,
Varehuse, Bogsamlinger, Herbarier, hvor
Larverne kan anrette en betydelig Skade. —
Hovedformer er Ptinus fur og den rimeligvis fra
Asien indslæbte messinggule P. (Niptus)
hololeucus.
C. W-L.
Tyved, se Daphne.
Tyveleg, se Tre Slag og løbe.
Tyveri er den egenmægtige Borttagelse af
en fremmed Løsøregenstand i retsstridig
Tilegnelses- og Berigelseshensigt. Den
egenmægtige Borttagelse adskiller T. fra
andre Berigelsesforbrydelser. Der ligger heri:
a) Tingen maa være i nogens Besiddelse. Er
Tingen besiddelsesløs, kan ulovlig Omgang med
Hittegods foreligge, ikke T. b) Tingen maa ikke
være i Gerningsmandens Besiddelse — i saa
Fald kan foreligge Bedrageri (»Underslæb«),
ikke T. Derimod udelukkes T. ikke ved, at
Gerningsmanden besidder Tingen sammen med
en anden eller er faktisk Ihændehaver af den,
medens en anden udøver den almindelige
Raaden over Tingen, saaledes kan f. Eks. Tyendet
stjæle Herskabets Service, som det har i
Hænde, c) Borttagelsen maa ske uden Besidderens
Samtykke. Dog udelukker Samtykke fra ganske
smaa Børn, overstadig berusede og lignende
ganske eller delvis bevidstløse Personer ikke
T. — Genstanden for T. er en
Løsøregenstand. Udelukkede er altsaa Grundstykker
(men ikke Bygninger, Træer), mundtlige Krav
(men ikke Gældsbreve), Aandsprodukter
(»litterært« T. er ikke T., medens T. af Manuskripter
kan foreligge). Tingen maa have en vis
Værdi ɔ: Omsætningsværdi (den maa kunne »gøres
i Penge«), medens en minimal Pengeværdi eller
Affektionsværdi ikke er tilstrækkelig. Den maa
være fremmed Ejendom. Ingen kan
stjæle sin egen Ting, selv om den f. Eks. er
pantsat til Besidderen. Ægtefæller i sædvanligt
Formuefællig kan ikke begaa T. over for
hinanden af Fællesejet (men vel af Særeje).
Samtykke fra Ejerens Side udelukker T., selv om
den egenmætige Borttagelse af Tingen fra
Besidderens Varetægt foreligger. — Øjemedet
med Borttageisen maa være Tilegnelse.
Borttagelse til midlertidig Brug eller i
Ødelæggelseshensigt er ikke T. Tilegnelsen
maa være retsstridig. Retligt Krav paa
at faa Tingen overdraget til Ejendom
udelukker T., men ikke f. Eks. Selvtægt.
Tilegnelsen maa ske i Berigelseshensigt
(artimus lucri faciendi). Tilegnelse mod samtidig
erlagt kontant Betaling, mod udstedt
Kvittering for en Gæld eller god og gyldig
Anvisning udelukker T. Tyvshensigt maa
endelig kræves ɔ: det maa være Tyven bevidst, at
alle de Momenter, hvorpaa T. beror, foreligger
i Gerningsøjeblikket. Den fejlagtige Tro, at
Tingen er herreløs, besiddelsesløs, at Ejerens
eller Besidderens Samtykke haves, at Tingen
er værdiløs, at den tilhører Borttageren, at
han har et Retskrav paa dens Udlevering, at
han yder Valuta for Tingen ved Borttagelsen
etc. gør Tyvsstraf uanvendelig, idet Forsæt
herved udelukkes. — T. forefindes i dansk
Straffelov i 3 Former: 1) simpelt, 2) groft, 3)
undtaget. 1) Simpelt T. foreligger, naar de
ovenangivne Momenter forefindes uden særlige
Omstændigheder, og medfører Straf af 1. Gang
Fængsel paa Vand og Brød ikke under 5 Dage,
2. Gang samme Straf ikke under 3 X 5 Dage
eller Forbedringshusarbejde indtil 4 Aar, 3.
Gang Strafarbejde indtil 6 Aar, 4. Gang eller
oftere Strafarbejde fra 1 til 10 Aar. Som
skærpende Omstændigheder ved det simple T.
fremhæver Loven: det stjaalnes betydelige Værdi,
at Segl er brudt eller Gemme aabnet med Vold,
Dirk, falsk eller tillistet Nøgle, at T. er begaaet
mod skibbrudne, under Ildebrand o. l., at den
skyldige stod i bestjaalnes Tjeneste m. v. 2)
Groft T. foreligger, 1 naar nogen paa Marken
stjæler Heste, Kvæg eller Faar, 2 naar nogen
i Kirken stjæler Ting, der hører til Kirken eller
er bestemte til at bruges til en kirkelig
Handling, samt naar nogen opbryder og stjæler af
Kirkeblokken, 3 naar nogen stjæler noget, der
forsendes med Posten, medens det er under
Postvæsenets Varetægt (derunder ogsaa
almindelige Breve), samt 4 naar Tyven ved Vold,
Dirke, falske eller tillistede Nøgler har skaffet
sig Adgang (i Tyvshensigt) i Hus, den dertil
hørende Gaard, Værelser, aflukkede Lofts- og
Kælderrum eller i Skib, eller det er sket ved
at stige over Hus, Mur eller andet saadant
Lukke, eller ved at stige ind gennem Vinduer,
Skorstene eller lignende Aabninger, der ikke
er bestemte til Indgang, eller han har indsneget
sig i beboet Sted eller beboede Lejligheder for
at kunne udøve T. ved Nattetid. Som
skærpende Omstændigheder ved det grove T.
fremhæver Loven, at Tyven har været beredt til
sit Forsvar at gøre Brug af Vaaben eller
andet sligt farligt Redskab, samt at hans
Hensigt har været natligt T. fra beboet Sted eller
beboede Lejligheder (altsaa ogsaa uden
egentlig Indsnigelse). Straffen for groft T. er: 1.
Gang Strafarbejde indtil 8 Aar, 2. Gang indtil
10 Aar, 3. Gang fra 1 til 12 Aar, 4. Gang eller
oftere fra 2 til 16 Aar eller under særdeles
skærpende Omstændigheder indtil paa Livstid.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
