Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tyveri - Tyveriforsikring - Tyvesprog - Tyvestab - Tyvetønde - Tyveøerne - Tyvjo - Tzétzes, Johannes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
3) Undtaget T. foreligger, naar Handlingen
har en mærkelig ringere Grad af
Strafværdighed end T. i Almindelighed, i hvilken
Henseende Loven fremhæver som afgørende
Momenter. Genstandens Ubetydelighed i Forbindelse
med dens øvrige Beskaffenhed, de særegne
Omstændigheder, hvorunder Borttagelsen fandt
Sted, og anfører som Eksempel Borttagelse af
Frugter fra anden Mands Have eller paa
dennes Mark ell. af Føde- og Drikkevarer til
umiddelbar Fortæring. Straffen er Bøder indtil 100 Kr.
eller simpelt Fængsel indtil 1 Maaned, og
Forbrydelsen paatales kun efter den forurettedes
Begæring. Et andet Tilfælde af undtaget T.
var indtil Straffelovstillæg af 1. April 1905 T.,
begaaet af Børn under 15 Aar, men nu er T.,
begaaet af Børn under 14 Aar, straffri, medens
T., begaaet af Børn over denne Alder, ikke
behandles anderledes end andre
Børneforbrydelser. — Særlig for dansk Ret er endvidere
Forskellen mellem T. og Ran, beroende paa,
om Borttagelsen er hemmelig (T.) eller
aabenlys (Ran); men da Ran straffes ganske som T.,
er Forskellen kun formel. Endelig udtaler
Straffeloven, at Borttagelse af paa Roden
staaende Træer (Skovtyveri) anses som T.; herom
fandtes tidligere en Række særlige
Bestemmelser, som ved den anførte Forskrift bortfaldt.
I Teorien har der været en Del Strid om,
hvornaar T. er fuldbyrdet, idet nogle har
antaget, at dette var Tilfældet allerede ved
Tyvens Berøring af den paagældende Genstand
(Kontrektationsteori), andre mener,
at Tyven maa have sat sig i Besiddelse af
Tingen (Apprehensionsteori), og atter
andre lærer, at Tyven skal have ført Tingen
med sig fra Gerningsstedet
(Ablationsteori eller Illationsteori). Praksis
slutter sig nærmest til
Apprehensionsteorien.
Som det vil forstaas af det anførte, er T.
saavel i Henseende til dets almindelige
Begrebsbestemmelse som til dets særlige
Fremtrædelsesformer overmaade rigt paa fine
Distinktioner, som Forbrydelsens overordentlige
Hyppighed har tilladt Praksis at udforme i de mindste
Enkeltheder, hvilket atter i Jurisprudensen har
fundet sit Udtryk i en Række præcise
Definitioner for de enkelte Tyverimomenter (som
»Besiddelse«, »Tilegnelse«. »Berigelse«, »Hus«,
»falsk Nøgle«, »tillistet Nøgle«, »stige over«,
»stige ind igennem«, »Indsnigen« m. v.).
Samfundsmæssigt set bør det dog næppe
paastaas, at de paa de nævnte Definitioner
beroende Adskillelser mellem Tyveriformerne
indbyrdes, saa lidt som mellem Forsøg paa T. og
fuldbyrdet T., altid bevirker, at den farlige
eller ufarlige Forbryder i Henseende til Straf og
Strafskyld bliver anbragt paa rette Plads, hvor
meget det end maa indrømmes, at f. Eks.
Forskellen mellem den almindelige Lejlighedstyv
og Indbrudstyven i overmaade mange Tilfælde
indeholder en Realitet af stor Betydning for
Bedømmelsen af Forbryderens sociale
Farlighed.
Straffelovskommissionsudkastet af 1923 har
derfor, ligesom Regeringsforslaget af 1924,
givet de paagældende Adskillelser fakultativ
Karakter og i det væsentlige overladt deres
Gennemførelse til Domstolenes Skøn. Som
Momenter, der kan (men ikke længere skal) medføre
T.’s Betegnelse som groft, nævnes den Maade,
hvorpaa det er udført, eller den
Omstændighed, at det er udført af flere i Forening eller
under Medtagelse af Vaaben eller andet farligt
Redskab eller Middel, eller at den stjaalne
Genstand er af betydelig Værdi eller befandt
sig under Forhold, der gør Borttagelsen særlig
samfundsfarlig (f. Eks. Kvæg paa Marken,
Posttyveri o. l.). I Regeringsforslaget fremhæves
endvidere som skærpende Omstændigheder, at
Gerningsmanden tidligere har været dømt for
lignende groft T. eller for Røveri. Ogsaa for det
undtagne T. er de i den gældende Straffelov
særlig fremhævede Strafformildelsesmomenter
ikke længere obligatoriske, idet nedsat Straf er
hjemlet i alle Tilfælde, hvor Forbrydelsens
Strafværdighed maa anses for ringe paa Grund
af de Omstændigheder, hvorunder Handlingen
er begaaet. — Endelig er efter Forslagene T.’s
Strafbarhed ganske ligestillet med andre
Berigelsesforbrydelser, idet Sondringen mellem
simpel, grov og undtaget Forbrydelse er
gennemført for dem alle (undtagen for Røveri),
og Strafferammerne er de samme.
A. Gl.
Tyveriforsikring. Bestræbelser for at
afbøde Tabene ved Tyveri har man helt tilbage
til Middelalderen, hvor Opgaven navnlig søgtes
løst af de gamle Gilder som en Del af deres
Virksomhed til indbyrdes Hjælp. Som moderne
Forsikringsform faar T. dog først større
Betydning henimod Slutningen af det 19.
Aarhundrede. Der sondres mellem Forsikring mod
simpelt Tyveri, der dog ikke har faaet større
Udbredelse, undtagen under den særlige Form
af Cykeltyveri, og den langt vigtigere
Forsikring mod Indbrudstyveri. Denne sidste
Forsikring yder Erstatning ikke alene for
Genstandenes Bortkomst, men ogsaa for deres ved
Indbruddet foraarsagede Beskadigelse.
Forsikringskontrakten bør nøje angive, hvad der
forsikringsmæssigt forstaas ved Indbrud, hvortil i
Beglen hører Opdirkning ved falske Nøgler og
Indgang gennem aabne Vinduer eller anden ikke
til Indgang bestemt Aabning. I Danmark drives
T. væsentlig af indenlandske Selskaber, dog
ogsaa — i begrænset Omfang — gennem
Agenturer for udenlandske Selskaber.
C. T.
Tyvesprog, se Argot, Cant,
Rotvælsk.
Tyvestab kaldes den nederste Ende af et
(tyndt) Træ, naar det ovenfor værende
uretmæssigt er borttaget; en T. er oftest omtrent
meterhøj.
C. V. P.
Tyvetønde, se Tønde.
Tyveøerne, se Marianerne.
Tyvjo, se Kjove, S. 40.
Tzétzes [’tsætse.s], Johannes, byzantinsk
Litterat, f. c. 1110 i Konstantinopel. Han studerede
med stor Iver den græske Oldtidslitteratur og
forfattede en Mængde Skrifter om den. Uagtet
han arbejdede temmelig overfladisk, er der dog
for os en stor Del Belæring at hente i hans
Skrifter. Størst Betydning har Chiliades, et
stort Læredigt, som indeholder en Mængde
litteraturhistorisk og mytologisk Lærdom
(udgivet af Kiessling [Leipzig 1826]). Fremdeles
skrev han Forklaringer, til Dels allegoriske, til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
