Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tzétzes, Johannes - Tzia - Tzschirner, Heinrich Gottlieb - Tæbris - Tæer - Tæger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
græske Digtere, f. Eks. Homer, Hesiodos,
Aristofanes og Lykofron, og i et Digt Allegoriai
forklarede han sin eksegetiske Metode
(udgivet af Morellus [Paris 1616]). T. skrev ogsaa
selv Digte, som behandlede den troiske
Sagnkreds (udgivet af Bekker [Berlin 1816]). En
Del af hans Arbejder er udgivne af Matranga
i Anecdota græca (Rom 1850), hans Breve er
udgivne af Pressel (Tübingen 1851).
H. H. R.
Tzia, d. s. s. Kea (s. d.).
Tzschirner [t∫ernər], Heinrich
Gottlieb, tysk Teolog (1778—1828) var født i
Mittweida, blev 1805 Professor i Teologi i
Wittenberg, 1809 i Leipzig, 1814 Feltpræst i Frankrig
og senere Sognepræst ved Thomaskirken i
Leipzig og Superintendent. Han var Supranaturalist,
men med rationalistisk Tilsætning. Iøvrigt var
han ivrig Patriot. T.’s teologiske Arbejder
ligger paa Kirkehistoriens Omraade.
A. Th. J.
Tæbris (Tabris, Tebris, Tauris), By
i det nordvestlige Persien, Provinsen
Aserbeidshan, ligger 1350 m over Havet paa en
frugtbar Slette ved Floden Adjitshai, er slet
bygget, har en Fæstning fra Middelalderen, c.
300 Moskeer, hvoraf dog mange Ruiner, 5
armeniske Kirker, en stor Basar, Transithandel
mellem Persien og Havnene ved det sorte Hav,
Fabrikation af Silketøj, Bomuldstøj, Tæpper og
Lædervarer. Folkemængden angives, vistnok
meget for højt, til 180000 Indbyggere. Byen
anlagdes 792 af Zobeide, Harun al Rashid’s
Hustru. 1827 sluttedes her en Fred mellem
Rusland og Persien, hvor Perserne afstod Erivan
til Russerne.
M. V.
Tæer, se Fod.
Tæger (Hemiptera), Underorden af
Rhynchoternes Orden. For- og Bagvingerne er
forskellige. Bagvingerne er tynde Flyvevinger,
Forvingerne er Dækvinger, men kun deres
inderste Del er fortykket. Munddelene er som
overalt hos Rhynchoterne en Sugemund og
udmærker sig ved deres inden for Gruppen
overmaade ensartede Bygning; Hovedet er af ret
forskellig Form; paa Forenden sidder en
kortere eller længere oftest 4-leddet Snabel
(Skede), der er rettet bagud ind under Legemet.
Denne Snabel dannes af Underlæben, den er
paa sin øverste Side rendeformet udhulet; i
den øverste Trediedel er Renden dækket af
et trekantet Skjold, Overlæben; den nederste
Del af Renden er nøgen. Inde i Skeden ligger
4 Børster, to ydre, der betragtes som
Kindbakker, og to indre, Kæberne; disse er svejfede
saa tæt sammen, at Skeden ofte kun synes at
indeholde tre Børster. Kæberne er paa deres
Inderside dobbeltfurede, og paa Grund af
Sammensvejfningen opstaar to Rør; det ene er
Sugerøret, hvorigennem Vædskerne suges ind
i Dyret, det andet Spytgangen, hvorigennem
Spyttet ledes ud; undertiden er Klingerne
meget længere end Underlæben; Kæbe- og
Læbepalper mangler. Skeden selv anvendes næppe
til at bore Hul med, den er mere Føle- og
Støtteapparat; Boreapparaterne er Klingerne.
Karakteristisk er Snablens bagudrettede
Stilling, hvoraf følger, at Stikket ogsaa føres
bagud og indefter mod det Punkt, der ligger
centralt mellem Dyrets Understøttelsespunkter og
ikke fremefter, som f. Eks. hos Stikmyggene.
Antennerne er som oftest korte og sammensatte
af faa Led; de er uddannede som Gribetænger
hos Hannerne af visse amerikanske Damtæger;
er overmaade smaa og skjulte hos de fleste
Vandtæger og inden for en enkelt Gruppe
Belostomidæ, hvor de rimeligvis staar i
Respirationens Tjeneste, af en ganske
ejendommelig uregelmæssig kølleformet Bygning. Foruden
Øjnene findes som oftest tre Punktøjne. Alle tre
Brystringe er vel udviklede; Scutellum ofte
overmaade stærkt og kan skjule næsten hele
Bagkroppen. Ofte antager Prothorax en ganske
ejendommelig eller eventyrlig Skikkelse. Benene
er overvejende indrettede som Gangben; hos
de T., der lever af Rov, er 1. Benpar, som f.
Eks. hos Nepa, Damtæger o. a., Rovben. Hos
disse sidstnævnte saavel som hos Havtægerne
bliver de to andre Benpar ofte overmaade
stærkt forlængede; hos Rygsvømmerne bliver
navnlig tredie Benpar brede og flade og
udstyrede med talrige Svømmehaar.
Af de to Par Vinger er altid det nederste
Par klare; det øverste Pars inderste Del
læderagtig fortykket (Halvvingedækkede). Inden
for visse Familier, særlig Pyrrhocoridæ, visse
Damtæger o. a., findes en ejendommelig
Dimorfisme i Henseende til Vingerne, idet begge Par
inden for samme Art er veludviklede, medens
snart 2. Par mangler helt og 1. Par er svagt
udviklet; i visse Aar og paa visse Lokaliteter
har snart den vingeløse Form, snart Formen
med rudimentære Vinger Overhaand. Helt
mangler Vingerne hos Havtæger, Acanthia o.
a. Bagkroppen er som oftest bred og flad,
undertiden ligesom Thorax udbredt i
vingeformede Processer; den kan hos Havtægerne, hvor
hele Legemet næsten dannes alene af Brystet,
kaldes rudimentær. Af Spirakler er der 10
Par. 1. Par sidder mellem For- og
Mellembrystet, 3. Par paa Rygsiden skjult af Vingerne
og 4.—10. paa Bagkroppens Bugside. Hos de i
Vandet levende T. undergaar
Respirationsorganerne betydelige Omdannelser. Hos Nepaans
er de to bageste Spirakler hos de udvoksne
Dyr trukne ud i to lange Torne, der tilsammen
danner et Aanderør, alle de andre Spirakler
er lukkede; de unge Dyr har uudviklede
Aanderør, men de øvrige Spirakler fungerende. Hos
Rygsvømmerne er Thoraxspiraklerne de
|
|
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
