- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXIV: Tyskland—Vertere /
105

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tællemaskine - Tællepikker - Tæller - tæmme Stude - Tämnaren - Tændammunition - Tænder

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Udhulning af Beløb og de nødvendige
Klassificeringsdata paa Kortene. Paa Kortet er trykt
45 lodrette Kolonner, hver omfattende Tallene
0—9 med 0 øverst samt to Hjælpecifre (se Fig.).
I Hullemaskinen, der er forsynet med 12
Taster, udhulles Tallene, saaledes at der paa deres
Plads fremkommer Huller med en Diameter af
1/8″. Alle Klassificeringsdata maa altsaa
udtrykkes ved Tal. Der kan udhulles 200—400
Kort i en Time.

Sortermaskinen udsorterer det færdige
Kortmateriale i Grupper. Kortene, der anbringes
foroven i Maskinen, føres gennem denne med en
Hastighed af c. 15000 Kort i Timen ned i 12
forskellige Rum, svarende til Hullets Plads i
den Kolonne, efter hvilken der sorteres, idet
Hullet i Kortet passerer en saakaldet »Børste«,
hvorved der sluttes en elektrisk Strøm, som
aabner for det Rum, hvori Kortet skal
opsamles. Indeholder Gruppebetegnelsen flere Cifre,
skal Kortene gaa en Gang gennem Maskinen
for hvert Ciffer. Der sorteres f. Eks. da først
ud i Tusinder, derefter hvert Tusinde ud i
Hundreder o. s. v.

Den til Systemet hørende T. er udstyret med
3—5 Tælleværker. Kortene passerer i denne
med en Hastighed af c. 9000 i Timen en Række
»Børster« (en for hvert Ciffer), som, idet
Hullerne passerer, slutter Strømmen til
Elektromagneter, der udløser Tællehjulene. I
Tælleværkerne kan stadig aflæses Totalsummerne af
Beløbene paa de Kort, der har passeret
»Børsterne«. Denne T. kan tillige være udstyret
med Skriveindretning som almindelige T.
H. H-r.

Tællepikker, d. s. s. Musvit, se Mejser,
S. 859.

Tæller, se Brøk.

tæmme Stude, Kampleg. To lægger sig ned
paa alle Fire, idet de vender Hovedet hver sin
Vej. Et sammenbundet Reb lægges over Nakke og
Skuldre ned under Armene fra den ene til den
anden, hvorefter begge søger at gaa fremad og
trække den anden med sig til et i Forvejen
bestemt Maal. Denne Leg øvedes tidligere helst
ved en Aa med Aaen mellem Deltagerne. Den
svageste blev da trukket baglæns ud i Vandet
eller tvunget til at opgive Kampen. (Litt.:
Hjemmenes Legebog af Knudsen og Lüttichau,
S. 78).
Fr. K.

Tämnaren [’tæmnarən], største Sø i
Uppland, Sverige, 37,5 km2 og meget lavvandet
(2—3 m). Afløb gennem den 50 km lange
Tämnarån til Lövstadbukten i den bottniske Bugt.
1871—86 foretoges en Sænkning af Søspejlet,
hvorved 6500 ha Jord forbedredes og
indvandtes.
M. H-n.

Tændammunition kaldes i Artilleriet dels
de Midler, der benyttes til Antændelse af
Drivladningen i Skyts, dels de Midler, der tjener
til Antændelse af Sprængladningen i Projektiler.
Om sidstnævnte se Brandrør og
Tidsbrandrør, om førstnævnte se Fængrør.
Ved moderne Skyts, hvis Drivladning er
indesluttet i et Patronhylster, er Tændmidlet
nu altid en af en Knaldkvægsølvblanding
bestaaende Tændsats, anbragt i en
Fænghætte, i en Fænghætteskrue (se Fig. 1), der tillige
indeholder nogle faa Gram Tændladning af
Sortkrudt; hertil kommer i Reglen yderligere
en Sortkrudtstændladning paa 30—60 g, indlagt
i Bagenden af Drivladningen, hvis røgsvage
Krudt kræver Impulsen fra det lettere
antændelige Sortkrudt for at blive bragt til
Eksplosion. Aktionen indledes ved, at
Baglademekanismens Slagbolt ved sit Slag mod
Fænghætteskruens Bagflade antænder Tændsatsen, hvis
Ildstraale atter tænder Sortkrudtet.

Ved moderne Skyts uden Patronhylster er
tidligere Tiders Fængrør (s. d.) eller
Tændskrue (s. d.) erstattet af en Tændpatron (Fig.
2), der indsættes bagfra i Fænghullet, og hvis
Fænghættes Tændsats antændes af
Baglademekanismens Slagbolt. Fra Tændsatsen
forplantes Ilden videre gennem Tændpatronens
Sortkrudtsladning til Sortkrudtstændladningen i
Drivladningens Bagende. Tændpatron benyttes
ogsaa som Betegnelse for de Patroner —
indeholdende en Sprængsats af Knaldkvægsølv og
Trinitrotoluol — ved Hjælp af hvilke
Sprængladningen i Haand- og Geværgranater bringes
til Detonation.
C. H. R.

Fig. 1. Fænghætteskrue.
Fig. 1. Fænghætteskrue.


Fig. 2. Tændpatron.
Fig. 2. Tændpatron.


Tænder er smaa, haarde Legemer, der med
en fri Del, »Kronen«, rager frem i Mundhulen
og med en dækket Del, »Roden«, er nøje
knyttede til Skelettet, uden dog at udgøre
Bestanddele af dette.

En Oversigt over Dyreformerne viser stor
Afveksling i T.’s Antal, Form, Stilling o. s. v.,
men hovedsagelig er de indrettede til mekanisk
Findeling af Føden: til at gribe, sønderrive eller
afbide, knuse og male denne. Hos nogle Arter
tjener T. som frygtelige Vaaben til Angreb eller
Forsvar; hos andre tjener de som Redskaber
tii Bevægelse eller Ankring; hos andre igen til
at oprykke eller fælde Træer, til Transport
eller Opbygning. De danner ofte Kendetegn paa
Køn og Alder. Endelig har T. hos
Mennesket ved Siden af at være
Tyggeredskaber væsentlig Betydning for Udseendet
og Talen.

Udviklingen op gennem
Hvirveldyrrækken
.

De laveste Hvirveldyr, hos hvilke der med
Sikkerhed kan paavises virkelige T., er
Bruskfiskene. Det historiske Udgangspunkt for
Dannelsen af T. er de saakaldte »Plakoidskæl«,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:05:47 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/24/0115.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free