Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tænder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
som hos et stort Antal af disse Fisk beklæder
hele Legemets Overflade og til Dels Mundhulen.
Disse Skæl er ens byggede, hvorfor man har
kaldt dem »Hudtænder«, en Benævnelse, der er
saa meget mere træffende, som Mundhulens
indre Beklædning, Mundslimhinden, er udviklet
ved Indkrængning af den ydre Hud. Det kan
iagttages, hvorledes disse Hudtænder uden
Afbrydelse strækker sig ind i Mundhulen. Det er
dog kun de T., der er beliggende paa
Kæberandene, som bliver til Nytte p. Gr. a. den
særlige Funktion, de kommer til at overtage, og
herigennem bliver de større og forandrer Form
og Bygningsmaade, saaledes at de fra Hudtænder
omdannes til virkelige T. Hos Bruskfiskene
hører de kun til Dækvævet og staar ikke i nogen
Forbindelse med Skelettet, men højere op i
Hvirveldyrrækken, hvor der udvikles et
Benskelet, er T. paa forskellig Maade fæstede til
Kæbebenene. Hos Benfiskene kan enhver
af de Skeletdele, der bidrager til at begrænse
Mundhulen, være tandbærende, og ligeledes
Tungebenet og Gællebuerne. Medens Fuglene
mangler egentlige T., har disse faaet en
væsentlig højere Udvikling hos Krybdyrene,
idet de enten er knyttede til Kæberne og
Ganebenene eller til Kæberne
alene, og imod »lavere«
T.’s ensartede
(homodonte) Form er
Krybdyrenes T. blevne
heterodente, formede
forskellig efter den Plads,
de indtager, mere fortil
eller bagtil i
Kæberanden, og den derpaa
beroende Funktion, de
kommer til at udøve. Først
hos Krybdyrene træffer
vi T. fastvoksede til
Kæbebenene, enten til
disses Indside (Fig. 1 a), til
deres øvre Kant (b)
eller, som hos
Krokodillerne, indfattede i egne
Tandgruber (c). Hos
Pattedyrene, hvor det sidste Forhold gælder
overalt (fraset de enkelte tandløse Arter), naar T.
højest i Udvikling og Særpræg. Den mest
udtalte Uensartethed i Form findes hos
Rovdyrene, medens den mest sammensatte
Bygning udvises af Kindtænderne hos visse
Gnavere og Hovdyr, idet af T.’s tre haarde
Væv Emaillen her (Fig. 2 c) sænker sig ned i
Folder i Dentinen (b), og disse Folder fyldes
med Cement (a).
Tænderne i sund Tilstand.
Mundhulen, der er det første Afsnit af
Fordøjelseskanalen, dannes af et benet
Stillads: Overkæben og Underkæben, samt de
hertil knyttede Bløddele: Tunge- og
Tungebensmuskler, Ansigtsmuskler og Tyggemuskler, og
beklædes af Mundslimhinden. T. bæres af en
bueformet Vold, Gummevolden (processus
alveolaris), der ligesom skyder sig ud fra
Kæbebenenes Legeme, men dog anlægges før dette
sammen med Tandanlægget og svinder igen
med Tabet af T.
Mennesket er som de fleste Pattedyr
difyodont, idet det faar to Serier af T., først
»Mælketandsættet«, der senere afløses af »det
blivende Tandsæt«. Dette bestaar af 32 T.,
henholdsvis 16 i Over- og i Undermunden, medens
Mælketandsættet kun bestaar af 20 T.,
henholdsvis 10 i Over- og Undermunden. T.’s
Former er forskellige, svarende til de Opgaver, som
tilfalder dem ved Tygningen; da disse er ens
paa begge Sider af Munden, befinder der sig
ogsaa ensartede T. paa de tilsvarende Steder.
Man deler Mælketænderne i 3 Arter, som
benævnes efter deres Stilling som
Fortænder, Hjørnetænder og Kindtænder.
I hver Kæbehalvdel er der i Mælketandsættet 2
Fertænder, 1 Hjørnetand og 2 Kindtænder (Fig.
5). I det blivende Tandsæt afløses de 2
Mælkefortænder af 2 blivende Fortænder,
Mælkehjørnetanden af den blivende Hjørnetand, medens
de to Mælkekindtænder afløses af to smaa
Kindtænder (Fig. 3: 4 og 5). Efter dem
følger i den færdige Række af blivende T. de
tre store Kindtænder (Fig. 3: 6, 7, 8).
De blivende Fortænder har en mejseldannet
Krone og en enkelt kegledannet Rod; de
midterste Fortænder i Overkæben er langt større end
de andre og har ogsaa mest Betydning baade i
Henseende til Afbidning, Tale og Udseende.
Hjørnetænderne, af hvilke der er een paa begge
Sider i hver Kæbe, har en nærmest kegledannet
Rod og en spidst tilløbende Krone; de kan
betragtes som svarende til Dyrenes Hugge- eller
Gribetænder; de er vel stærkt reducerede, men
stadig de længste T. og tillige de varigste.
Da de forholdsvis tidlig afstumpes, slutter de
 |
| Fig. 1. Skema for Tændernes Fastvoksning hos Krybdyrene. |
 |
| Fig. 2. Kindtand hos en Hest (lodret Gennemsnit, skematiseret). |
 |
| Fig. 3. Højre Tandrækker i Lukkestill ng (naturlig Størrelse). 1—2 Fortænder, 3 Hjørnetand, 4—5 Præmolarer (= smaa Kindtænder), 6—7 Molarer (= store Kindtænder), 8 Visdomstand. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
