- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXIV: Tyskland—Vertere /
107

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tænder

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

sig i Brugen nærmest til Fortænderne.
Kindtænderne, med mere eller mindre
terningformede Kroner, har i St. f. Fortændernes
Skærekant faaet en Tyggeflade, og denne er ikke
blot mindre hos de smaa end hos de store
Kindtænder, men disse kan ogsaa p. Gr. a. deres
Beliggenhed over for Tyggemusklerne bevæges
imod hinanden med langt større Kraft. Medens
de smaa Kindtænder har ret svage, nærmest
udelte Rødder, er de store forsynede med
stærke Rødder, 3 i Overmunden og 2 i
Undermunden. Visdomstanden, der af Darwin
betegnedes som et Organ i »retrograd
Metamorfose«, er mindre og svagere, og sidder saa
langt inde i Munden, at den kun har ringe
Betydning for Tyggeakten.
Mælketænderne udviser væsentlig, i formindsket
Maalestok, Tandformen som det blivende Sæt, fraset
at de mangler smaa Kindtænder; svarende til
den korte Levetid, der er bestemt for dem, er
de ogsaa mindre, modstandsdygtige.

T.’s almindelige Bygning og deres
Indfatning i Kæben anskueliggøres af Fig. 4, der
forestiller en øvre Hjørnetand gennemskaaret paa
langs forfra—bagtil. T.’s Form gengives i det
væsentlige af T.’s egentlige Murværk,
Dentinen (Tandbenet) (D), hvis Stribning
antyder et System af Kanaler, der Straaler ud
mod Emaillen og sammen med yderst fine
Sidekanaler lader en Strømning af Ernæringsvædske
passere gennem Dentinen. Hver af de radiært
forløbende Kanaler indeholder en blød Traad,
der uden at have Nervestruktur tjener som
Ledningstraad for Nerveindtryk ind til den
bløde, yderst følsomme Marvmasse Pulpa (P)
(almindelig frygtet under Navn af »Nerven«),
der paa een Gang er Ernæringsorgan for
Dentinen og Følelsesorgan. Det af Dentinen
omsluttede Hulrum i Kronen kaldes Pulpakammeret,
hvorfra en Streng fortsætter sig ind i en Kanal
svarende til hver enkelt Tandrod; denne Kanal
munder ved Rodspidsen ud i et blødt Bindevæv
i Bunden af Tandgruben (»Stødpuden«, se Fig.
4), og herigennem forløber dels de fine
Føletraade, som udspringer fra Pulpas Overflade,
dels trænger der en lille Pulsaare ind gennem
Aabningen for at forgrene sig i Pulpa til et
udbredt Haarkarnet, der atter samles til en
Blodaaregren, hvorigennem Blodet vender tilbage til
Kæben. Det vil ses, hvorledes Dentinen i Roden
er omgivet af Cementen (C), igen beklædt
af Rodhinden (Rh), medens Dentinen i
Kronen er beklædt med Emaillen (E), der er
tykkest udad mod »Skæreranden« (eller
»Tyggefladen« paa Kindtænderne) og herfra stadig
bliver tyndere, indtil den paa Overgangen
mellem Krone og Rod, ved »Tandhalsen«, lægger
sig op til og gerne lidt under Cementranden.
Emaillen, der er af Haardhed som
Bjergkrystallen, bestaar, udgaaet fra Mundslimhindens
Dækceller, af endestillede Prismer, der næsten
udelukkende indeholder Kalkstof, men er skilte
fra hinanden ved et meget tyndt Lag organisk
Kitsubstans, medens Dentinkanalerne indbyrdes
er skilte ved et ret fyldigt Lag »limgivende«
Grundsubstans, som er noget mere kalkholdig
end fast Knoglevæv. Pulpa og Rodhinden er
begge udviklede af den oprindelige
Bindevævskæbe, men medens Pulpa opbygger det
ejendommelige Væv, Dentinen (se
Odontoblaster), danner Rodhinden Cement som et tæt
Knoglevæv. Rodhinden tjener ikke blot som
Ernæringsorgan for Cementen, men, ved at den
er gennemtrukket af stærke, skraat forløbende
Bindevævsfibre, tjener den som et
Ophængningsbaand for T., hvis Indkiling i Kæben kan
betragtes som en Slags Ledforbindelse (se
Gomfosis). Det vil ses, hvorledes Rodhinden uden

Fig. 4. Gennemsnit af en øvre Hjørnetand paa langs,<bforfra—bagtil. (Forstør. 6 Gange). Stp Stødpuden, Mr<bMarvrum i Kæbebenet (Gb), D D naturlige Defekter i<bDentinen paa Overgangen til Emaillen og Cementen.
Fig. 4. Gennemsnit af en øvre Hjørnetand paa langs,

forfra—bagtil. (Forstør. 6 Gange). Stp Stødpuden, Mr

Marvrum i Kæbebenet (Gb), D D naturlige Defekter i

Dentinen paa Overgangen til Emaillen og Cementen.


Fig. 5. Tandskiftet hos et 5 Aars Barn (Façaden af<bKæbebenet opmejslet). Højre Mælketandrækker: 1—2<bFortænderne, 3 Hjørnetanden, 4—5 Kindtænderne, 6<bførste Molars Krone færdigdannet (2/3 naturlig Størr.).
Fig. 5. Tandskiftet hos et 5 Aars Barn (Façaden af

Kæbebenet opmejslet). Højre Mælketandrækker: 1—2

Fortænderne, 3 Hjørnetanden, 4—5 Kindtænderne, 6

første Molars Krone færdigdannet (2/3 naturlig Størr.).

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:05:47 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/24/0117.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free