Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tænder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Afbrydelse gaar over i det omgivende porøse
Knoglevæv (Fig. 3, Gb og Mr). Endnu et vigtigt
Forhold antyder Billedet, nemlig hvorledes en
Randfold af Tandkødet (Tkf) omslutter
Emaillen helt rundt inde ved Tandhalsen og derved
danner Tandkødslommen (»Pochen«). Fraset
den fri Rand er Tandkødet (Gingiva) i øvrigt
nøje forbundet med Kæbebenets
Beklædningshinde (Periost), medens Mundslimhinden,
hvortil Tandkødet oprindelig hører, danner et
forskydeligt Overtræk over den øvrige Del af
Mundhulen.
Det første Anlæg af T. kan iagttages hos
Fosteret længe før Fødselen. Allerede ved
Udgangen af 2. Fostermaaned vokser tapformede
Grupper af Slimhindens Dækceller (Epitel) paa
visse Steder ind i Vævet under Kæberanden,
hvor de breder sig og danner »Emaillekimen«;
ud imod denne vokser der da Dele inde fra den
bløde Kæbe og danner »Dentinkimen«, som lidt
efter lidt omsluttes af den hætteformede
»Emaillekim«, hvorpaa begge Kim lidt efter lidt
forkalker og sammen danner Tandkronen. Denne
omsluttes nu fra alle Sider af et fastere
Fiberlag, »Tandsækken«, hvoraf en Rest bliver
tilbage i den udviklede T. som Rodhinden,
medens en Kerne af »Dentinkimen« bliver tilbage
som »Nerven« (se Fig. 4). Samtidig med, at al
Forkalkning af Emaillen ophører, ved at der
trækker sig en klar Glasur, »Emailleoverhuden«,
over den, dør Emaillekimen fuldstændig bort,
og Emaillen kommer derved ud af Forbindelse
med Blodkarrene. En Følge heraf er, at den
færdige Tandkrone forholder sig som et dødt
Legeme i Kæben og drives ud af denne, dels
ved Vækst af Roden, dels ved Modtryk mod
denne af nydannet Væv i Bunden af
Tandgruben. Da de til Opbygning af Fostrets T.
nødvendige Kalksalte tages fra Moderen, er det af
stor Betydning — ikke mindst for Moderens
egne T., som ellers vilde lide derunder —, at
hendes Ernæring under
Svangerskabet er baade kalk- og vitaminrig, idet
Undersøgelser har vist, at Kalksaltene kun
omdannes til Tand- og Knoglevæv under
Tilstedeværelse af visse Vitaminer.
Naar Barnet kommer til Verden, er dets
Mundhule endnu tandløs, først i den anden
Halvdel af det 1. Leveaar begynder T.’s
Frembrud. Men desuagtet er dette Aar fra den
første Dag efter Fødselen af den største
Betydning for den fremtidige Tandudvikling. Allerede
ved Fødselen ligger Mælketænderne næsten
færdigdannede i Kæben, og inden for dem findes
Anlægget af deres Afløsere, i hvilke Aflejringen
af Kalk allerede er begyndt paa dette
Tidspunkt. Frembruddet begynder gerne hos sunde
Børn i 7.-8. Maaned, hos svagelige Børn kan
det lade vente paa sig til 11.—12. Maaned eller
senere. Sammen med en saadan Forsinkelse
forekommer der ofte en mangelfuld
Kalkaflejring i de blivende T.’s Kroner, der da senere
kommer frem i en mere eller mindre defekt
Form; dette gælder navnlig Fortænderne og
den første store Kindtand, der normalt
begynder at forkalke før Fødselen. Disse Forhold
hænger hyppigst sammen med kroniske
Tarmlidelser, ledsagede af den saakaldte engelske
Syge (Rakitis). Da denne sygelige Tilstand
forekommer meget hyppigere hos »Flaskebørn«
(trods alle Forbedringer af den kunstige
Ernæring) end hos »Diebørn«, og disse slet
forkalkede T. ikke blot er hæslige, men tillige langt
mindre modstandsdygtige, er en vigtig
Forskrift i Tandhygiejnen den: at saa
vidt muligt skal de spæde Børn
have Bryst. Tandbruddet foregaar gerne
saaledes, at Midterfortanden, som Regel først i
Undermunden, kommer i 7.-8. Maaned,
Sidefortanden i 8.—12., første Kindtand i 12.—16.
Maaned, Hjørnetanden i 16.—20. og anden
Kindtand i 22.-24. Maaned. Paa sin etaarige
Fødselsdag skulde Barnet altsaa have sine 8
Fortænder, og paa sin toaarige alle 20 Mælketænder,
men fra denne Regel er der dog store
Afvigelser; paa den ene Side fødes enkelte Børn med
T., paa den anden forbliver visse Mælketænder,
f. Eks. Hjørnetanden i Overmunden, ofte i
Kæben længe efter »Skiftetid«. Lidt Uro og forøget
Savlen følger der almindelig med Tandbruddet;
opstaar der imidlertid stærkere Forstyrrelser,
saaledes Krampe, Hoste, Diarré, er det andet
end »ondt for T.«, Barnet fejler, for hvilket
hverken Snit i Tandkødet eller Husraad hjælper
— her maa Lægen raadspørges.
Da Barnet lige saa vel som den Voksne skal
kunne tygge sin Mad godt og ikke i mindre
Grad skal skaanes for Smerte, er et effektivt
Tilsyn med Mælketænderne nødvendigt. Hertil
kommer, at syge Mælketænder vil smitte de
frembrydende blivende Tænder, og at Tab eller
Defekt af Mælketænderne vil medføre en
Reduktion af Kæbevolden og derigennem
uregelmæssig Tandstilling. Dette gælder særlig anden
Mælkemolar.
Som Forløber for Tandskiftet
kommer i 7. Aar den første store Kindtand »6
Aars Molaren« (Englændernes beef tooth) frem
bag ved Mælketænderne, som Nr 6 i Rækken.
Dette Forhold er langtfra saa kendt, som det
navnlig burde være af Mødre, thi, da Barnet
faar Tanden uden at mærke det, bliver den ofte
af Mødrene tagen for en Mælketand og dens
Pleje og Bevaring forsømt i samme Grad, som
det ofte gaar Mælketænderne. Og der bør netop
drages særlig Omsorg for 6 Aars Molaren, da
den ved sin centrale Stilling og ved sin store
Tyggeflade alle Dage er den vigtigste
Tyggetand, ligesom den under Tandskiftet er den
eneste. Bevarelsen af denne Tand er ogsaa
indtil det 12. Aar af største Vigtighed, for at sikre
den rigtige »Bidhøjde« og Sammentræffen af
begge Tandrækker under Tandskiftet. Viser 6
Aars Molarerne sig paa dette Tidspunkt
symmetrisk at være af saa slet Beskaffenhed, at
de giver ringe Udsigt til lang Bevarelse, vil
der, navnlig naar T. staar tæt sammen, være
god Anledning til at trække alle 4 første
Molarer ud, efter hvilket Indgreb da de følgende
Molarer sikkert vil rykke ned i den tomme
Plads og slutte Tandrækken. Bliver Tanden
derimod trukken for tidlig ud, kommer hele
Tyggevirksomheden under Tandskiftet til at hvile paa
Fortænderne, hvorved disse forskydes og faar
en skæv Stilling fremad. Det er derfor en vigtig
Forskrift i Tandhygiejnen: under
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
