- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXIV: Tyskland—Vertere /
112

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tænder

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

til vor Raadighed, lader en saadan sig udføre
virksomt paa dette Omraade, og der maa
utvivlsomt, som Led i den personlige Sundhedspleje,
stilles Krav til en mindst een Gang om Dagen
gennemført Desinfektion af
Mundhulen
og Svælget. Paa den anden Side
forstaar det sig, at der af Læren om Infektion fra
Mundhulen ogsaa afgjort fremgaar Krav til
Munddesinfektion som Led i Sygeplejen.

I Tilslutning til syge maa der skænkes
abnorme T. en kort Omtale. Man træffer
Afvigelser fra det normale i flere Henseender; først
skal nævnes Tal, Form, Bygning og Størrelse,
hvilke Forhold ofte synes at bero paa
Atavisme. Nabotænder, der udvikles omtrent paa
samme Tid, kan være sammensmeltede
fra Anlægget, hvilket hyppigst gælder en Del af
Kronen; og uafhængig af samtidigt Anlæg kan
Nabotænder være sammenvoksede med
Rødderne; paa den anden Side kan Kimen af
en T. spaltes saaledes, at der dannes en
Tvillingtand, eller blot Emaillen faa Tilvækst som
smaa Perler. Endelig kan der vise sig
overtallige T. i eller uden for Tandrækken, i Reglen af
atypisk Form (Taptænder, Knudetænder); disse
sidder ofte indskudte mellem de øvre
Fortænder (Emboli), undertiden sammensmeltede med
normale T. Af langt større praktisk Betydning
er abnorme Tandstillinger, der enten
gælder enkelte T. eller hele Tandrækker.
»Skæve T.« er ikke blot skæmmende, men
vanskelige at holde rene. Den mekaniske
Behandling af disse Anomalier har faaet en meget høj
Udvikling i Nutidens Tandlægekunst, men der
stilles ofte herved store Krav til Parternes
Taalmodighed (se Tandregulering).

Den bevarende Tandlægekunst har, som
berørt, gjort saa mægtige Fremskridt i de sidste
Tiaar, at Tandudtrækning som Lægemiddel for
Tandpine er trængt ganske i Baggrunden. Den
dominerende Operation paa dette Omraade,
Tandfyldning (Plombering, egentlig
»Blyfyldning«), bestaar i en Istandsættelse af
karierede T. Fremgangsmaaden herved er i korte
Træk følgende: med Fræser (Bor), Mejsler og
Ekskavatorer (Skrabere) fjerner man ved
simpel Karies al syg Emaille- og Dentinsubstans, og
»Tandhulen« formes paa passende Maade efter
følgende Hovedprincipper: 1) Kaviteten (Hullet)
udvides saaledes, at dens Kanter er mindst
muligt udsatte for at angribes af ny Karies, f. Eks.
ved at udvide et Hul, der vender mod et
Tandmellemrum, ud paa de frie Yderflader og op
under Tandkødsranden, 2) saaledes at der
intetsteds staar Tandemaille tilbage, som ikke er
radiært underbygget af Tandben, idet det ellers
vil brydes af, og 3) saaledes, at Kaviteten giver
den bedst mulige Retention for Fyldningen,
især over for Tyggetrykket (G. V. Black).
Fyldningen anbringes derpaa saaledes, at T. saa vidt
muligt faar sin normale Form og Brugbarhed
igen. Jo tidligere en Fyldning kan finde Sted,
jo enklere er Fremgangsmaaden, jo ringere
Plagen derved. Er der imidlertid kommet
Infektion til Pulpa eller derfra videre til
Rodhinden, bliver den »antiseptiske« Behandling langt
mere kompliceret, og den fyldte T., hvis Dentin
mangler sit Ernæringsorgan (»Pulpa«), bliver
mindre holdbar. Hele Fyldningsprincippet
støtter sig til den Kendsgerning, at naar der først
er dannet blot en lille kariøs Hule i T., kan
den ødelæggende Proces vel forhales, men ikke
afbrydes, selv ved den omhyggeligste Pleje. Som
et Led i den bevarende Tandlægekunst har der
i de sidste Tiaar udviklet sig en speciel
Tandkirurgi
, særlig takket være Lokal- og
Ledningsanæstesiens Fremskridt, samt
Røntgenfotograferingen, hvorved man i udstrakt Grad
er blevet i Stand til at bevare T., der p. Gr. a.
Absces- eller Cystedannelse ved Rodspidsen
tidligere vilde være hjemfaldne til Udtrækning.
(Alveolotomi, se Parulis).

Tandudtrækning burde nu ikke
udføres, hvor vedkommende T. eller Tandrod kunde
være til Nytte; men paa den anden Side burde
alle Tandrødder, der ikke kan bevares ved
Rodfyldning, ubetinget tages bort. Saa længe
hensmuldrende Tandrødder forbliver i Mundhulen,
er selv den omhyggeligste Mundpleje illusorisk.
En gammel mærkelig Operation,
Tandpodning (Implantation, Replantation) maa nævnes
her. Den bestaar i at indplante en T. i en
naturlig eller kunstig dannet Grube; Podetanden
kan enten være naturlig eller kunstig, og den
kan komme til at vokse fast, i alt Fald for en
Tid, paa hver af disse Maader.

Medens Tandudtrækning rationelt udføres for
at forebygge Lidelser i Kæben, og
Fyldning for at forebygge dybere Lidelser i T. og
erstatte tabte Tanddele, gaar
Tandindsætning ud paa at erstatte tabte Dele af
Tandrækken eller hele Tandrækker, for derved at
opretholde, bevare Tyggeevnen. Medens
Tandindsætningen i Nutiden er naaet meget højt i
Retning af naturligt Udseende og
Nyttevirkning, arbejdes der ikke mindre paa dette Felt
af Tandlægekunsten paa at fyldestgøre det
nyeste Krav — det hygiejniske.

Tand- og Mundpleje.

Det er sagt tidligere, at den gamle
»Tandpudsning« har udviklet sig til en rationel
Hygiejne, der tager sin Begyndelse som Tand-
og Mundpleje
fra den tidlige
Barnealder
. Barnets Mundpleje maa allerede
begynde paa dets første Levedag, f. Eks. ved at
afviske Mundhulen efter hvert »Maaltid« med
en blød, ren Linnedlap, som man vikler om
højre Haands Pegefinger og dypper i rent afkogt
Vand. Efter det første Leveaar maa Moderen
begynde at børste med en lille meget blød
Tandbørste, dyppet i en tynd Kogsaltopløsning.
Børsten kan indtil Afslutningen af Tandskiftet
beholde den almindelige Form med lige
Haaroverflade, dog med passende Mellemrum
mellem Børstebundterne, og den maa naturligvis
efterhaanden vælges noget stivere. Et Barn paa
2 Aar maa kunne lære at skylle Munden, og
inden det 3. Aar maa Barnet selv kunne børste
sine T., hvilket skal ske om Morgenen og efter
Aftensmaaltidet. Ikke meget senere maa del
kunne »gurgle Halsen«. Daglig Udførelse
heraf er en vigtig Del af Tand- og Mundplejen
hele Livet igennem og kan ved et passende let
Desinfektionsmiddel, saaledes Kogsalt eller
Borsyre (Amykos), virke forebyggende overfor
forskellige Sygdomme, som Halsbetændelse og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:05:47 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/24/0122.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free