Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXIV: Tyskland—Vertere / 114 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tænder - Tændingsdynamo - Tændnaalsgevær - Tændpatron - Tændsats - Tændskrue - Tændstikker

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Slimhinden; har det en let desinficerende
Virkning, kan Mundvandet forebygge Infektion og
virke lægende ved Betændelse.

Tandlægestandens professionelle
Forhold er ordnet ved »Lov om Udøvelse af
Tandlægevirksomhed« af 25. Febr 1916, suppleret
med nogle administrative Bestemmelser. For
Sønderjylland gælder nogle særlige
Bestemmelser vedrørende en Gruppe Ikke-Tandlæger, de
saakaldte Dentister, der under tysk Regimente
udøvede Tandlægepraksis i de paagældende
Byer. Tandlægeundervisningen
foregaar paa Tandlægeskolen i Kjøbenhavn, og er
3-aarig. Som Foreksamen kræves Realeksamen
eller en dermed ligestillet Prøve. Største Parten
af de Tandlægestuderende er dog Studenter.
Angaaende den tidligere Udvikling, se H. Hage:
»Tandlægeordningen i Danmark« (1903).
(V. H.). E. H-p.

Tændingsdynamo, se Motorvogn, S. 361.

Tændnaalsgevær, se
Haandskydevaaben, S. 585.

Tændpatron, se Tændammunition.

Tændsats, se Tændammunition.

Tændskrue bruges til at antænde
Ladningen i svært Skyts. Den er af Metal og har —
som Figuren viser — Form af en gennemboret
Cylinder, der indskrues i Fænghullet, og
betjenes ved, at man hager en Aftrækkersnor i
Riverens Øje og trækker i Riveren, indtil
dens kegleformede Forstærkning tager mod et
tilsvarende Leje i Skruen. Undervejs har
Riverens nederste, savtakkede Stykke passeret en
Friktionssats og antændt denne, hvorefter Ilden
gennem en lille Sortkrudtsladning i Riverens
Bund er blevet overført til Ladningen i Skytset.
Ved moderne Skyts er T. oftest afløst af en
Tændpatron (se Tændammunition).
C. H. R.

Tændskrue.

Tændstikker. Indtil 1823 var Flint og Staal
det eneste brugte Antændelsesmiddel, og det i
dette Aar af Döbereiner opfundne Fyrtøj var
ret uhandleligt og ikke let transportabelt. Kort
efter fremkom de saakaldte kemiske
Fyrstikker, der bestod af Træpinde med et
»Hoved« af Kaliumklorat, Svovl og Kolofonium, der
antændtes, naar de dyppedes ned i koncentreret
Svovlsyre, hvilken man opbevarede i smaa
Flasker, fyldte med Asbest. 1832 fremkom
Congreve’s T., der havde et Hoved af
Kaliumklorat og graat Antimonsulfid, sammenholdt med
Lim, og som antændtes, idet man trak dem ud
mellem to Stykker Sandpapir, der klemtes
sammen med Fingrene. Snart efter blev
Antimonsulfidet erstattet med Fosfor, hvorved de blev
lettere antændelige ved Strygning mod en ru
Flade, og Kaliumkloratet erstattedes derpaa
først med Blyperoxyd, senere med en Blanding
af Mønje og Salpeter. For at Træet lettere
skulde komme i Brand, blev den yderste Ende
dyppet i Svovl, som senere erstattedes med
Parafin, og 1835 begyndte i Wien en virkelig
fabrikmæssig Fremstilling af disse saakaldte
Fosfortændstikker eller Svovlstikker. T.,
der, som disse, kan antændes ved Gnidning mod
enhver Flade, er meget farlige i Brugen og af
den Grund forbudte i mange Lande, i Danmark
saaledes ved Lov af 14. Febr 1874, jfr
Justitsministeriets Cirkulære af 29. Oktbr 1875. P. Gr.
a. det i Satsen indgaaende gule Fosfors store
Giftighed, der ogsaa viser sin Virkning under
selve Fabrikationen, har man i de senere Aar,
i de Lande, hvor Brugen af saadanne T. er
tilladt, søgt at erstatte Fosforet med andre
Stoffer, men hidtil uden Held. For at forhindre den
med Brugen af disse T. forbundne Fare opfandt
Böttger 1848 de saakaldte Sikkerheds-T.,
der kun kan anvendes ved Strygning paa en
særlig præpareret Flade, og som ikke
indeholder Fosfor. Dette Stof indgaar derimod i
Strygefladens Bestanddele, dog ikke i Form af det
giftige gule Fosfor, men som det ganske ugiftige
amorfe røde Fosfor. Disse T. udbredte sig i de
første 20 Aar kun med megen Vanskelighed,
men har siden fundet en uhyre Anvendelse.
Satsen til »Hovedet« bestaar af en med Gummi
eller Lim sammenholdt Blanding af
Kaliumklorat og Svovl, hvortil sættes Glaspulver, som
forøger den ved Gnidningen frembragte Varme,
Kromater, der forøger Letantændeligheden,
Farvestoffer og Fyldstoffer. Satsen til
Strygefladen bestaar sædvanlig af en Blanding af
amorft Fosfor, Antimonsulfid, Glaspulver e. l.
og et Bindemiddel.

Som Eksempler paa Sammensætningen af
Satsen til Hovedet kan nævnes:

Gummi	8,30	10,0	—
Tragant	1,11	3,0	—
Lim	—	—	9,64
Kaliumklorat	55,30	53,8	46,60
Kaliumbikromat	6,91	5,0	16,75
Brunsten	—	6,0	6,58
Svovl	1,66	3,0	6,48
Antimonsulfid	1,83	—	—
Blyperoxyd	11,06	—	—
Kolofonium	2,77	1,2	—
Engelskrødt	—	6,0	—
Brændt Umbra	5,53	—	—
Glaspulver	5,53	12,0	10,73
Ferrioxyd	—	—	3,22

Som Eksempler paa Sammensætningen af
Satsen til Strygefladerne kan nævnes:

Lim	—	—	20,0	14,4
Tragant	—	—	—	1,8
Dekstrin	14,6	3,8	—	—
Stivelse	23,5	—	—	—
Amorft Fosfor	32,7	34,5	40,0	54,2
Antimonsulfid	—	34,5	40,0	4,3
Ferrioxyd	4,6	—	—	3,6
Brunsten	10,9	10,3	—	—
Kalciumkarbonat	4,3	6,9	—	—
Glaspulver	9,4	—	—	21,7

I øvrigt har hver Fabrik sine særlige
Opskrifter, men om alle Satserne til Hovederne gælder
det, at de væsentlig bestaar af fire
Hovedbestanddele, nemlig: 1) Stoffer, der let oxyderes,
2) stærkt oxyderende Stoffer, der sammen med
foregaaende frembringer Eksplosionen og
Antændelsen, 3) Stoffer, der dels har det Formaal
at gøre Eksplosionen mindre heftig og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>