Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tændstikker - Tændtraad - Tænia - Tænie - Tænioidei - Tæniolit - Tænit - Tænkning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
forlænger dens Varighed, dels tjener til at forøge
Gnidningen, og 4) Bindemidler og Farvestoffer.
Nogle af de anvendte Bestanddele kan dog
virke paa flere af disse Maader. For at T. ikke skal
vedblive at gløde, efter at Flammen er slukket,
bliver Træet sædvanlig imprægneret med
Ammoniumfosfat, Borsyre e. l., smlg. brandfri
Stoffer. Man har ogsaa lige siden Midten af
forrige Aarhundrede forsøgt at fremstille
saakaldte hovedløse T., hvis Ende ikke er
forsynet med et egentligt Hoved, men kun
imprægneret med et Salt, der ligesom Satsen i Hovedet
kan antændes ved Gnidning, idet Fabrikation af
saadanne T. vil være lettere og billigere. Man
har væsentlig forsøgt at benytte Klorater, men
i øvrigt ogsaa andre Stoffer, der eksploderer
ved Gnidning enten paa særlig præparerede
Flader eller overalt, men man har hidtil ikke
opnaaet noget brugeligt Resultat.
Fabrikationen af de almindelige T. begynder
med Fremstillingen af selve Træstikkerne, der
sædvanlig forfærdiges af Asp, sjældnere af
Gran eller andre Træsorter, idet et større
Harpiksindhold i Træet vil bevirke en urolig og
spruttende Forbrænding af den færdige T.
Fremstillingen af Træstikkerne sker paa den
Maade, at en Træblok udskæres til et tykt
Finer, der samtidig ved Knive deles i smallere
Strimler med en Bredde som den færdige T.’s
Længde. Disse bliver derpaa af en op- og
nedadgaaende Kniv udskaarne til Stikker, som
eventuelt imprægneres, tørres og i en særlig
Rystemaskine ordnes saaledes, at de lægger sig
parallelle, hvorefter de ligeledes ved Hjælp af
en Maskine indsættes i Rammer, i hvilke de
holdes adskilte fra hverandre med bestemte
Mellemrum og saaledes, at de rager omtrent 1,5
cm uden for Rammen med deres ene Ende. De
fritstaaende Ender bliver derpaa først dyppede
i smeltet Parafin, derpaa i den med Vand
udrørte Tændsats, som er udbredt som en Dejg
i passende Tykkelse paa en Jernplade,
hvorefter de tørres. Af en særlig Maskine udtages
de derpaa af Rammerne, ordnes og indlægges
i Æskerne enten for Haanden eller ved Hjælp
af Maskiner. I det hele bliver Haandarbejdet
paa alle Punkter af Fabrikationen mere og
mere fortrængt af Maskinarbejde, ikke alene
for selve T.’s Vedkommende, men ogsaa ved
Fabrikationen af Æskerne. Almindeligt
benyttede er saaledes Maskiner, der besørger hele
Arbejdet fra T.’s Indsætning i Rammerne til
deres Udtagning af disse; men man har ogsaa
konstrueret Maskiner, der betjenes af kun een
Arbejder, som indlægger Træblokken ved den
ene Ende af Maskinen, hvorefter denne selv
besørger Skæringen, Indsætningen i Rammerne,
Imprægneringen, Satsningen, Tørringen,
Nedlægningen i Æskerne og disses Indsætning i
Yderæskerne, saaledes, at de fyldte og lukkede
Æsker kommer ud af Maskinen ved Siden af
det Sted, hvor Træblokken indlægges. Paa
lignende Maade fabrikeres de saakaldte
Voks-T., der i St f. Træstik har en Voksstabel,
sædvanlig dog ikke fremstillet ved Hjælp af Voks,
men med forskellige Surrogater, og som i
Satsen har hvidt Fosfor, saaledes at de kan
afstryges overalt. Brugen af disse er i meget
stærkt Aftagende.
K. M.
Tændtraad anvendes i Fotografien ligesom
Tændpapir til Antændelse af en
Magniumblanding ved Magniumfotografering. T. og
Tændpapir fremstilles ved at dyppe henholdsvis
Bomuldstraad og Filtrerpapir i en Opløsning af
Salpeter og klorsurt Kali med paafølgende
Tørring.
C. E. A.
Tænia, se Bændelorme, S. 384.
Tænie (græsk tainia), et uldent Baand, der
af Grækerne brugtes til at binde ved
Genstande, som var helligede Guderne, f. Eks. Altre
og de Dyr, som skulde ofres. Ogsaa
Sejrherrerne ved Væddekampene bandt sig et T. om
Hovedet.
H. H. R.
Tænioidei, d. s. s. Baandfisk.
Tæniolit, et Mineral af omtrentlig
Sammensætning (K,Li)2O,MgO,3SiO2,2H2O; det er
beslægtet med Glimmer og danner smaa,
farveløse, baandformede Krystaller; T. er fundet i
ringe Mængde i Pegmatitgangene ved
Narsarsuk i Sydgrønland.
O. B. B.
Tænit kaldes den nikkelrigeste af de
Jern-Nikkel-Legeringer, som sammensætter
Meteorjern.
(N. V. U.). O. B. B.
Tænkning. Ved T. forstaar man undertiden
omtrent det samme som
Bevidsthedsvirksomhed; undertiden forstaar man ved T. en Side af
Bevidsthedslivet, idet man inddeler
Bevidsthedslivet i T., Følelse og Vilje. Undertiden
giver man Ordet en endnu snævrere Betydning
og lader det betegne et Omraade, hvortil f. Eks.
Sanseanskuelse ikke hører, men hvortil hører:
Eftertanke, Overvejelse, Refleksion, Dømmen,
Sammenligning, Slutten, Overbevisning,
Antagelse, Forkasten, Spørgen, Udforskning, Tvivl,
Tro etc. etc. T. (i snævrere Betydning) kan
behandles fra meget forskellige Synspunkter;
nogle af disse skal her anføres:
1) Man kan søge at opstille Love eller Regler,
som det, man anser for gyldig eller rigtig T.,
skal stemme overens med. Dette gøres i
Logikken (s. d.).
2) Man kan undersøge T.’s Udvikling op
igennem Dyreklasserne. Adfærd, der viser, at
Dyrene kan lære af Erfaringen, træffes langt nede
i Dyrerækken, f. Eks. hos Snegle; noget, der
helt tager sig ud som Overvejelse og
indsigtsfuld Adfærd, træffes hos de menneskelignende
Aber; men Skridtet til Mennesket med det for
T. saa betydningsfulde veludviklede Sprog er
dog stor. Det kan bemærkes, at de foreliggende
Beretninger om tænkende Heste og Hunde ikke
kan staa for videnskabelig Kritik.
3) Man kan undersøge T.’s Udvikling fra de
primitive Naturfolks T. til den højeste T.
indenfor Videnskaben. Man (Levy-Bruhl, Grønbeck)
har hævdet, om end ikke uden at møde Kritik,
at der hos de Primitive findes en særlig
Tænkemaade, den prælogiske, der ikke kan bevæge sig
i saa abstrakte Begreber som vor Tanke, og
derfor f. Eks. har Navne for de forskellig«
Slags Træer, men ikke har nogen
Fællesbetegnelse for alle Slags Træer. Endvidere skal for
denne Tænkemaade gælde, at den ikke er
generet af at hævde Anskuelser, der (for os) tager
sig ud som Modsigelser, (eet Væsen kan paa
en Gang være en Papagøje og et Menneske). Ved
T.’s Historie forstaar man undertiden det
samme som Filosofiens Historie, undertiden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
