Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tøjring - Tøjtrykkeri - Tøkk - Tököly, Emmerich - Töll-pos - Tølløse - Tølper - Tømme - Tømmeholder - Tømmer - Tømmerdrift
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Rækkerne. Fordelene ved T. fremfor Løsdriften
bestaar i følgende: 1) Der spares paa Græs, da
ikke saa meget nedtrampes. 2) Malkekøerne
holdes mere i Ro, og Malkningen kan foregaa
regelmæssigere. 3) Heste i Tøjr er nemmere
at faa fat paa, fremfor naar de gaar løse. 4)
Der spares Hegn. Derimod kræver T. mere
Pasning, idet Dyrene jævnlig skal flyttes, 4 à 8
Gange daglig, ligesom det nødvendige Vand
enten skal køres til dem eller de føres til Vandet.
Endvidere kan tøjrede Dyr ikke søge Læ under
ugunstige Vejrforhold, ligesom Ungdyrene i
Tøjr faar for lidt Bevægelse.
Til Fastbindingen benyttes et Tøjr, d. e. et
Reb eller en Kæde af passende Længde, der i
den ene Ende er forsynet med en Grime
(Klaptræ) eller et andet Apparat til at lægge paa
eller om Dyret for at fastholde dette, og i den
anden Ende er fæstet til en Tøjrepæl, der
slaas ned i Jorden. Tøjrepælen er enten af haardt
Træ (Bøg) eller af Jern, Længden 24 à 30 cm.
Tøjrepælen fastrammes i Jorden med en
Tøjrekølle, d. e. en tung rektangulær Træklods
paa et Træskaft, der har en Længde af 3/4 à 1
m. Ved T. kan altsaa Dyret bevæge sig paa en
Cirkel, kaldet Tøjrslaget, hvis Radius
udgøres af Tøjrets Længde; denne er noget
forskellig efter Græssets Art og Rigelighed
samt efter Dyrenes Art. Som Regel har et
Kotøjr en Længde af 4 à 5 m, et Hestetøjr en
Længde af 6 à 7 m. Med den stigende
Interesse for vedvarende Græsmarkskultur og
rationel Udnyttelse af Græsmarkerne er der i
Nutiden i øvrigt mere Tilbøjelighed for Løsdrift
end for Aftøjring trods de ovennævnte
Ulemper.
(H. D.-P.). A. C-n.
Tøjtrykkeri, se Farveri.
Tøkk, se Thøkk.
Tököly [’tökölj], Emmerich, Greve,
ungarsk Adelsmand (1656—1703). Hans Oldefader
havde ved Hestehandel tjent sig en stor
Formue og vundet Adelsskab 1555; hans Farfader
og Fader havde ved anselige Giftermaal forøget
Slægtens Rigdom, og den sidstnævnte blev
1654 ophøjet til Greve, men tog dog Del i den
ungarske Rejsning imod Leopold I 1670. Efter
Faderens Død samme Aar flygtede T. til
Transsylvanien og stillede sig 1678 i Spidsen for
Ungarernes nye Kamp mod Kejseren; fik ved
Pengehjælp fra Frankrig hele det nordlige
Ungarn i sin Magt og lod slaa Mønt med sit og
Ludvig XIV’s Navn som Paaskrift. De
Indrømmelser, som Kejseren 1681 tilsagde Rigsdagen,
tilfredsstillede ham ikke; han sluttede sig
derfor 1682 til Tyrkerne og anerkendtes af dem som
Fyrste mod at love en aarlig Tribut og ægtede
Frants I Rakoczy’s Enke. 1683 fulgte T. med
den tyrkiske Hær paa Toget mod Wien, men
blev selv slaaet ved Pressburg; han søgte
forgæves at opnaa Forlig ved Kong Sobieski’s
Mægling og fortsatte haardnakket Kampen
indtil Fredsslutningen 1699, skønt hans fleste
Tilhængere faldt fra paa Grund af hans
Vasalforhold til Tyrkiet. 1690 blev T. udraabt som
Fyrste i Transsylvanien, men fordreves allerede
næste Aar. Efter Freden bosatte han sig i
Lilleasien, hvor han 4 Aar senere døde.
E. E.
Töll-pos, se Ural.
Tølløse, Hovedgaard og Baroni i Merløse
Herred, S. f. Holbæk, tilhørte i Middelalderen
Roskilde Bispestol og nævnes første Gang 1465,
da den havdes i Len af Henrik af T. Ved
Reformationen tilfaldt den Kronen, og Christian
III overdrog den til den sidste katolske
Biskop i Aarhus, Ove Bilde. Ved Mageskifte kom
T. 1558 til Peder Oxe, der 1575 — samme Aar
han døde — fuldførte den endnu staaende, af
en senere Ejer noget ilde medtagne
Hovedbygning, som bestod af to ved Længdesiden
sammenbyggede Huse med Taarn. Taarnet blev
nedbrudt 1773. Af senere Ejere nævnes
Christian Barnekow. Købtes 1796 af Etatsraad P.
Chr. Zeuthen, og hans Søn Chr. Fr. Zeuthen
fik ved kgl. Bevilling af 28. Juni 1843 T. gjort
til Baroniet Zeuthen. Gaarden undergik 1883—84
en grundig Reparation ved Arkitekt A. Klein.
B. L.
 |
| Tølløse. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
