Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tønsberg - Tønsberg, Nils Christian - Tønsbergfjorden - Tønsen, Marcus - Tønset - Töpfer, Johann Gottlob - Töpfer, Karl Friedrich Gustav - Toepffer, Rodolphe - Töpler, August Joseph Ignaz - Tør Befrugtning - Tørdok - Tørelement - Tørforraadnelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Antal i 1925 var 1154 med en Assurancesum af 68,2
Mill. Kr. Antagen Formue 1925 var 55,9 Mill. Kr
og Indtægt 19,2 Mill. Kr. Her er højere
Almenskole og Folkeskole, Teknisk Aftenskole,
Sømandsskole, Maskinistskole. Flere Sparebanker
og 2 Aviser. Fra T. vælges sammen med de
øvrige Byer i Vestfold (Holmestrand, Horten,
Larvik og Sandefjord) 4
Stortingsrepræsentanter. (Litt.: Jens Müller, »Beskrivelse over
den ældste Kjøbstad i Norge, T.« [Kbhvn 1750];
L. Daae i »Morgenbladet« 1871; J. A. Hoff,
»T.« [Tønsberg 1900]; »T.’s og Omegns Industri
i Tekst og Billeder«, Teksten af G. Gløersen
[Oslo 1900]; J. A. Hoff, »T. 1814—1914« [1914]).
(O. A. Ø.). M. H.
Tønsberg [-bærg], Nils Christian,
norsk Forlægger, f. i Bergen 7. Decbr 1813, d.
i Oslo 6. Febr 1897. Han blev 1834 Student,
1845 cand. jur., men befattede sig allerede
under Studeringerne paa Grund af sit
Venskabsforhold til Henrik Wergeland med
Forlæggervirksomhed, idet han overtog Forlaget af
dennes »Hasselnødder«. Efterhaanden udviklede
hans Forretning sig til at blive Datidens største
norske Bog- og Kunstforlag, hvorfra saadanne
Hovedværker som Landstad’s »Norske
Folkeviser«, P. A. Munch’s »Det norske Folks
Historie« og Wergelands »Samlede Skrifter« udgik.
Ved Udgivelsen af en hel Række Billedværker
(»Norge fremstillet i Tegninger«, »Norske
Nationaldragter«, »Norske Folkelivsbilleder« etc.)
bidrog han mægtigt til at henlede Udlandets
Opmærksomhed paa Norges Natur og Folkeliv.
Denne initiativrige Virksomhed var imidlertid
i økonomisk Henseende lidet heldig, og T. saa
sig 1861 nødt til at gaa ind i Statens Tjeneste
som Toldkasserer i Tvedestrand. Da han 1874
tog Afsked, blev hans Pension forhøjet af
Stortinget paa Grund af hans Fortjenester af den
norske Litteratur og Kunst.
(K. F.). Wt. K.
Tønsbergfjorden, paa Vestsiden af
Oslofjorden mellem Fastlandet og de store Øer
Nøtterøy og Tjøme, fører mod N. i omtrent 25
km’s Længde ind til Købstaden Tønsberg.
Ogsaa her kan man nu fra Bunden af T. gennem
den korte Tønsberg Kanal, der er farbar for
store Skibe, komme ud i Oslofjorden. Ved T.
ligger Marinens Oplagsstation, Melsomvik, og
den befæstede lille Ø, Haaøen. Ved Mundingen
af T., paa dennes Vestside, har man det
bekendte Sømærke Tønsberg Tønde.
(P. N.). M. H.
Tønsen, Marcus, slesvigsk Retslærd, f. 30.
Novbr 1772 i Kius, d. 11. Juli 1861 i Kiel, cand.
theol. 1796, Præst i Dublin, 1801 cand. jur.,
Underretsadvokat 1802, 1804 tillige
Universitetssyndikus, 1805 Overretsadvokat, samme Aar
Herredsfoged i Tønder, 1816—50 Prof. ord. i
Kiel, Dr. jur. 1817. Foruden nogle
retshistoriske Arbejder »Glosse einiger Fragmente der
revidierten Land-Gerichts-Ordnung« (1802),
»Schleswig-Holsteinische Land-Gerichts-Ordnung,
revidiert und bekannt gemacht im Jahre 1636.
Mit einem Anhange« (1821), skrev T.
»Grundsätze eines allgemeinen positiven Privat-Rechts
dargestellt aus einem positiv-rechtlichen
Princip« (1828) og et Hæfte »Beiträge zur Kritik
und zur Basis eines allgemeinen positiven
Privatrechts« (1842). Sammen med 8 Kolleger, N.
Falck, E. Herrmann, Joh. Christiansen, C. O.
Madai, J. G. Droysen, G. Waitz, J. C. Ravit og
L. Stein, udgav han det bekendte lille Skrift:
»Staats- und Erbrecht des Herzogthums
Schleswig. Kritik des Commissionsbedenkens über
die Successionsverhältnisse des Herzogthums
Schleswig« (1846), som bl. a. blev imødegaaet
af C. F. Wegener.
Fz. D.
Tønset, se Tynset.
Töpfer [’töpfər], Johann Gottlob, tysk
Organist og Komponist, f. i Niederrossla
(Thüringen) 4. Decbr 1791, d. 8. Juni 1870 i Weimar,
hvor han havde levet fra 1817 som Musiklærer
ved Seminariet og fra 1830 som Stadsorganist.
T. har foruden en Del Kompositioner for Orgel
og Klaver udgivet en Række Skrifter om
Orgelet og dets Bygning.
S. L.
Töpfer [’töpfər], Karl Friedrich
Gustav, tysk Skuespiller og dramatisk Forfatter,
f. i Berlin 26. Decbr 1792, d. i Hamburg 22.
August 1871. Han optraadte som Skuespiller i
forskellige tyske Byer, virkede ved Burgteatret
fra 1815—19, promoverede derpaa i Göttingen
og bosatte sig 1822 i Hamburg, hvor han bl. a.
1838—42 redigerede Bladet »Thalia«. Han blev
en meget duelig Dramatiker, der skrev talrige
Lystspil. Enkelte af disse som »Des Königs
Befehl« og »Rosenmüller und Finke« har holdt
sig paa Scenen lige til vore Dage. T. har ogsaa
skrevet Noveller og Skildringer som
»Zeichnungen aus dem Wanderleben« og »Dunkel und
heil«. »Lustspiele« (7 Bd 1830—51), »Novellen
und Erzählungen« (2 Bd, 1842—44),
»Gesammelte dramatische Werke«, udg. af Hermann
Uhde (4 Bd 1873). (Litt.: L. Tieck,
»Kritische Schriften« [1848]).
C. B-s.
Toepffer [tö’pfæ.r], Rodolphe,
fransk-schweizisk Forfatter, f. i Geneve 31. Jan. 1797,
d. smst. 8. Juni 1846, var først Maler, siden
Professor og Bestyrer af et Drengeinstitut. T.
forfattede en Del friske, yndefulde og lunerige
Noveller fra sin Hjemstavn: La bibliothèque
de mon oncle (1832), Le presbytère (1833), af
Sainte-Beuve stemplet som et Mesterværk,
Nouvelles genevoises (1840), Voyages en zigzag
(1844, Skildring af de Alpevandringer, han
foretog med sine Elever) og Rose et Gertrude (1846).
Hans samlede Værker udkom i 5 Bind
1852—61. (Litt: Blondel et Mirabaud, R. T.
[1887]).
S. Ms.
Töpler [’töplər], August Joseph Ignaz,
tysk Fysiker, f. 7. Septbr 1836 i Brühl, d. 5.
Marts 1912 i Dresden. Efter at have studeret
Kemi og Fysik i Berlin blev T. 1864 Professor
ved Polyteknikum i Riga, 1868 Professor i
Fysik ved Universitetet i Graz og 1876 til 1890 i
Dresden. T. er bekendt bl. a. som Konstruktør
af en Kvægsølvluftpumpe (se Luftpumpe),
en Influensmaskine (s. d.) og
Slørmetoden til Opdagelse af Fejl i optiske Linser.
T. har endvidere beskæftiget sig med
magnetiske Undersøgelser.
(K. S. K.). A. W. M.
Tør Befrugtning, se Fiskeavl, S. 144.
Tørdok, se Dok.
Tørelement, se Galvanisk Batteri,
S. 384.
Tørforraadnelse. Ved T. forstaas i
Plantepatologien en Destruktion karakteriseret ved,
at de paagældende Plantevæv faar en tør, ofte
smuldrende Konsistens, saaledes som f. Eks.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
